Tilbage til undervisningen

Jeg er begyndt at undervise igen. Det er både sjovt og udfordrende - det er ret lang tid siden jeg har undervist sådan for alvor på det kandidat kursus som nu er "mit" sammen med en rigtig god kollega. Vi er et godt team. Vi supplerer hinanden godt - udtænker gode øvelser sammen - - kan lidt forskellige ting og så er A lidt mere erfaren end mig. Han har pædagogikum - jeg skal tage det i løbet af det næste år. En rigtig god kombi spørger du mig :)

Jeg er blevet mere rolig i løbet af de sidste uger. For kroppen husker. Husker bedre end jeg umiddelbart havde troet. Da jeg for halvanden år siden måtte trække stikket for alvor skyldes det blandt andet undervisningens belastning (og pendleriet og lidt forskellige andre ting) og det huskede kroppen åbenbart. For jeg skal da lige love for at panikken var begyndt at indfinde sig ikke bare stille og roligt men for fulde gardiner i min krop igen (for nogle uger siden) Stakåndethed, svedeture, hjertebanken og alle de (stadig) lidt for velkendte symptomer på at der er noget der ikke er helt i balance. Så jeg snakkede kort med hende som jeg mediterer hos. Hun er som et anker man kan bruge - hun formår gang på gang at få en derhen  hvor man egentlig hører hjemme. Med ganske få sætninger. Forklarer roligt havd der sker i krop og sind - og vupti min verden blev hel igen. Hun gav mig en fin forståelse for hvad der var ved at ske i krop og sind - at min krop bare tænkte tilbage på sidste jeg underviste og satte automatpiloten til. Ikke særlig rart skal jeg hilse og sige. Den har jeg så heldigvis slået fra igen og jeg har selv overtaget styringen i min krop og sind :) og det føles dæleme godt!!

Den her uge har stået på ekskursioner - i vinter-wonder-land og Idag i gråt-i-gråt våd land. Nu må vi se hvor meget vi kan komme rundt og ud. Jeg tager det som det kommer -har masser af varmt tøj med og på - kaffe og te på kanden så er den i vinkel ;) 

Billedet er fra turen i mandags