Vi er nu halvvejs inde i den første uge af #nyt liv som byder på:
tidlige morgener,
en køre tur (heldigvis) mod retning af insisterende trafik til ny by,
aflevering af Stormusen i ny klasse,
køretur enten til skolen i skoven eller som idag - s-togstur ind til arbejde i byen.
I eftermiddag kører jeg så tilbage til ny by i s-tog,
henter et styk Storemus i ny skole -
kører ad landevej (heldigvis) mod insisterende trafik,
og henter to trætte trunter i børnehaven.
Vi rammer matriklen i den idylleriske forstad ca. kl. 16.45 er mit gæt....og gæt hvad, aftensmaden bliver rugbrød de her dage :)
Og i morgen, der gentager vi lige hele baduljen igen... ing?
Der er ikke noget at sige til at vi allerede her en hel almindelig gennemsnits onsdag længes efter hhv. fredag, lørdag og søndag. Min hjerne tror det er torsdag idag. Ønsketænkning, I think so much!
I den her uge er vi ved at afprøve forskellige modeller af hente og bringe limbo - som udgangspunkt henter jeg alle børn, for manden tager til huset, for at pille lister, tapet, skruer, kroge, spejle, skabe, [indsæt selv flere ting] ned mens jeg klarer ærterne hjemme. Det er en fin aftale - vi er et godt makkerpar (også) til den slags landevejs-livs-udfordringer...
Jeg kan mærke jeg skal tage farten ud af min hverdag. Igår var monster dag - hvor jeg hentede Tiller og Tuller først, kørte i insisterende trafik til ny by og hentede Storemusen og var et smut forbi huset - og kørte hjem med tre trætte børn, hjem til bad, madpakkesmøring, og putning. Hjem til støvsugning af insisterende krummer på gulv, til alt det der jo bliver liggende her i gammelt hus, for der er ingen der rydder op når alle er taget afsted til dagens arbejde...
Så lektien fra igår er - jeg må trække håndbremsen, og øge mit "mig-fokus" i den sparsommelige fritid jeg kan skrabe sammen i de her næste uger: finde sofa og strikketøj om aftenen, finde yoga-meditationen inden sengetid og finde morgenyoga om morgenen for at skabe blidhed, og et rum til mig-tid hvor jeg kan finde energi til det her liv på landevejen. Finde ro til pauser i løbet af dagen på jobbet, finde de mindre krævende arbejdsopgaver frem. Så skal det hele nok gå... Og samtidig, ing, så er det simpelthen så skønt i haven, med roser, frugttræer, skygge, og plads så lyset for enden af tunellen, det er der - synligt og klart - for hold fast vi glæder os til #nyt liv i ny by :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar