Lidt om stilhed på bloggen...

Ja, så er der næsten gået en uge med "ingen blogindlæg" - Ligesom i maj - er min tilstedeværelse krævet IRL - og der er derfor stille her. Tiden går med at være en slags enlig voksen på fuld tid (undtagen de 1½ timer vi har fælles-barn-voksen-forældretid om morgenen, når alle skal op og afsted)

For manden min bruger hver hverdagsaften på huset i byen ved sundet for at gøre klar til at malerne kan rykke ind.

Mens manden arbejder, klarer jeg ærterne hjemme...henter jeg børn først i byen ved sundet, så i den idylleriske forstad, så kører vi hjem, der spises børn af - rugbrød - der bades, vi splatter på sofa i fællesskab, der vaskes tøj, lægges tøj sammen, hænges tøj op, der støvsuges lidt af de værste krummer op, der smøres madpakker, der puttes, der splattes på sofa (igen, voksentid...)

Jeg har altid haft dyb, dyb respekt for enlige forældre, der står for hele baduljen selv - altid. Den respekt er om noget blevet endnu større. For mit vedkommende holder jeg gejsten oppe fordi jeg ved det bare er en periode. Som slutter når vi alle går på sommerferie og afleverer nøglerne til lejligheden i den idylleriske forstad.

Jeg forsøger at presse lidt motion ind her og der - men mit anker er min yoga og meditation morgen og aften - min søvn, som er blevet så umådelig vigtig når livet kører med 160 i timen og man selv er ved rattet og den voksne med det store hjemme-overblik - mens manden har det store sæt hus i stand overblik.

Men det blir godt :) og jeg glæder mig fortsat over flytningen og alt det nye!!