Hun boede på plejehjem indtil idag. For idag døde hun efter en lille blodprop i hjernen i sidste uge. Det lille skind - den gamle dame - på 90 1/2 år. Syv år nåede hun at leve alene uden sin H. For han var tager i forvejen en sommerdag for syv år siden. Faktisk den dag min ældste nevø blev født.
Og nu har hun også fået fred.
Tilbage er minderne om
En fuldstændig lyserød stue som min farfar havde malet en dag for det sys han var så pænt.
Deres motionscykler som de cyklede på hver dag. Og om sommeren om kap med Tour de france feltet.
En fantastisk tur til Schweiz en sommer for godt 25 år siden
At min farmor kaldte på min lillebror og altid sagde Uhuh. Så min lillebror troede hun faktisk hed uhuh.
At der altid var kaffe og småkager og før jeg drak kaffe så gul sodavand.
At hun havde den sjoveste humor også da hun blev gammel.
At hun kunne lave de bedste brune kartofler jeg indtil nu har smagt.
At de altid gav de sjoveste og nogen gange mest kiksede julegaver
At min farfar altid væltede kaffekoppen med ordene godt der ikke var noget i... når han trængte til en opfyldning af koppen.
Og mange mange flere dejlige minder som jeg vil hive frem og mindes min farmor og farfar når jeg trænger og når jeg synes og når jeg kommer i tanker om det.
Smukke minder
SvarSlet❤️
SletFine minder, håber I klarer et godt farvel. Kh. Birgitte
SvarSlet❤️ det blir fint tror jeg
Slet