Nu har de sidste indlæg handlet om ting der ikke er sket, i den hastighed jeg havde ønsket/tænkt eller forestillet mig - men noget der faktisk er sket - nemlig at køkkenet er næsten færdig ... Fx har vi både en opvaskemaskine der snurrer lystigt, en ovn der virker og som jeg forsøger at lære at kende, en køkkenvask med vand, og en sprit ny induktions-kogeplade der virker som en drøm. Dvs de sidste mange ugers "rugbrød til aftensmad" er en saga blot - til stor, stor glæde for os alle, især Storemusen - der virkelig elsker varm mad...
For to uger uden mulighed for at lave varmt mad har virkelig bidraget til at jeg endelig har genfundet lysten til at lave varm aftensmad.
Således har vi fået fredagspizza de sidste to fredage - og frikadeller, to gange kødsovs, en gang suppe, en gang lassagne, og i lørdags "one pot pasta". Det er første men bestemt ikke siste gang jeg har kastet mig ud i "one pot pasta" - som altid når jeg skal finde madinspiration - var jeg et smut forbi Ann Christin fra Valdemarsro.dk Hendes opskrifter er altid skønne, og nemme - og som man kan stole på smager som en drøm. Jeg tilføjede blot 1dl. fløde (af den virkelig fede slags) inden servering; lidt champignons og byttede pølserne ud med skinke. Og manner, det smagte godt. Så fra nu af får "one pot pasta" en fast plads i vores uge-mad-plan...
Jeg er kæmpe fan af One Pot pasta. Der er så mange forskellige opskrifter, hvis man googler lidt rundt. Vores favorit er den der hedder 'cheeseburger one pot'. Kh. Birgitte
SvarSletJeg har først opdaget det sådan rigtig nu - ret lastmover agtigt, men manner det er lækkert! OG glæder mig til at dykke ned i one-pot-opskrif-verdenen :)
Sletkh. S.