lørdag den 17. november 2012

En weekend for Karoline

Som faste læsere ved har vi haft nogle udfordringer med Karoline på det sidste. Jeg skrev om det for nogle dage siden.

Nårgh men nu har jeg snakket lidt med børneren, og aftalt et møde så vi på en lidt mere formaliseret måde kan få snakket om bette musen. Pædagogen U. der er på stuen kunne ikke genkende min beskrivelse af Karoline og hvordan hun er hjemme.
I børneren er hun glad og igang - HELE dagen, leger med 'beninderne' som hun kalder dem og har det godt. Vi aftalte alligevel en lidt mere formel samtale inden alt for længe fordi bette musen er meget stille så snart der sker noget som ikke helt er 'det samme som ellers' eller så'n. Så spiser hun ikke eller klapper i og siger ikke noget som helst...og observerer... vi vendte også lige det med den positive tilgang til bette tøsen på trods af hendes raseri. Vi forsøger - og lykkedes egentlig meget godt hvis jeg selv skal sige det, selvom det er pi******** svært!!!
Weekenden står helt i hendes tegn: idag fik hun (og jeg) besøg af min rigtig gode veninde M og hendes to drenge H og V. H er to måneder ældre end Karoline og de har altid leget sammen for M og jeg gik på barsel samme første gang (og også anden gang faktisk) og gik til baby svøm, gik ture m barnevognen, drak kaffe sammen osv. Så de to har altid kendt hinanden. V er to måneder yngre end Ida og Matilde, så her på matriklen har vi haft vores egen vuggestue/børnehave idag - to storsnakkende damer og fem børn :) H og bette musen havde så god en dag!! Vi glæder os allerede til at se dem igen til H's 4 års fødselsdag om en måned!

I morgen får vi besøg af L. Fra børneren og vi skal se folk og røvere sammen, som i sammen - mor her, far, Karoline og L. Onkel T kommer nemlig og passer de to små starutter. Jeg glæder mig SÅ meget!


2 kommentarer:

  1. Åh, det er synd for både Karoline og jer, at det er lidt svært lige nu. Håber, at I får en god snak med børneren, og at det viser sig bare at være endnu en famøs fase, så I snart får jeres glade datter tilbage.

    Er spændt på at høre om teateret. Vi skal af sted i næste weekend, og både vi og Øglen glæder os :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så godt!! Det var så hyggeligt, og kan helt klart anbefales. Glæden i lille-pruttens øjne, og ansigt overgår alt. Hun klappede og hyggede sig - spiste popcorn, og havde en helt igennem fantastisk eftermiddag.

      Jeg satser stærkt på det er en fase - vi har dog efterhånden luret, at raseri=træthed=manglende overskud. Så i går aftes aftalte vi - hun skal i seng tidligere (som i kl. 19...) og så hvad der ellers er tilovers af raseri der ikke skyldes træthed er helt klart en fase... Hun har 'lært' om konceptet at savne nogen her på det sidste - og sætte ord på det 'savn'; så mon ikke der er en sammenhæng der. Det er der som oftest in da house. Nye opfattelser er tit forbundet med raseri eller anden u-balance. God mandag til dig!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...