mandag den 26. november 2012

Så er brevet sendt...

I morges da jeg afleverede børnene slog vi lige et smut forbi posthuset... for vi skulle aflevere og sende brevet til Julemanden.

Brevet til Julemanden version 2 - det var version 3, der blev sendt -
 men  den måtte jeg ikke tage billede af... Version 2 blev droppet fordi  A'et ikke var 'spidst'
Karoline sad (som altid) bag på cyklen og holdt brevet til julemanden - hun havde fået til opgave, at minde mig om vi skulle forbi postkontoret og postkassen når vi cyklede forbi stationen. Og promte kom det fra cykelstolen: Husk posten, mor. Lige netop da vi passerede stationsbygningen. Det var hende meget magtpåliggende SELV at smide brevet i postkassen. Så jeg fik lov til at åbne postkassen, mens Karoline smed brevet i. Hun var så STOLT!! Så nu håber jeg at julemanden svarer -

Vores mandag startede i øvrigt med tre GLADE børn, jep - du læste rigtigt, ingen skrig og skrål her mandag morgen. SÅ dejligt!! Så jeg håber trenden er lagt til resten af ugen (kom bare an nemesis - jep, jeg ved jeg udfordrede dig, men hit me - jeg kan tage det!!), for glade børn gør livet bare lettere. Må din mandag også blive glad og dejlig på trods af blæst, småregn og gråvejr :)

2 kommentarer:

  1. YES! Jeg er ikke den eneste, der krydser fingre for flere dage uden sure børn. Det er virkelig alfa og omega for mit mentale overskud. Sure/trætte/skrigende børn = sur/træt/råbende mor.
    Håber julemanden svarer. Det burde han, når A'et nu er perfekt (hun er i øvrigt lige en pige efter mit hoved. Værdsætter også pæne A'er).

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så fuldstændig ret med det mentale overskud - i min jagt på overskuddet forsøger jeg lige nu at få Karoline til at forstå, hvornår jeg bliver sur på hende - og hun bestemmer (næsten) selv... Så i de strukturerede situationer - fx tag tøj på, børst tænder osv. får hun at vide - how, se nu der - jeg beder dig om noget, og jeg siger nu - og hun kommer ikke ell. lign. Så der er faktisk et valg - 1) sur mor / sur barn eller 2) glad mor / glad barn... gav det mening?
      Jeg håber sådan for karoline at julemanden svarer - du har ret - det burde han!!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...