Ida og Matilde går i vuggestue (i den samme institution, hvor også Karoline går). Og det er et meget bevidst valg. Vi har bevidst valgt dagpleje fra - de kan sikkert en hel masse - men der er hovedsageligt disse grunde til at vælge dem fra:
Antallet af børn - jeg mener helt klart at to børn mere ud over Ida og Matilde er for lidt. Jeg er klar over det giver en ro, men vi vurderede de havde mere gavn af vuggestuen
Sygdom - hvad så hvis gæstedagplejen kun har plads til en - så skal vi aflevere tre (!!!) steder - og det fungerer jo slet ikke...
Bøvlet ved at aflevere flere steder end bare ét...
I vores institution er der kun én vuggestuegruppe, så de bliver af gode grunde ikke skilt ad - det ville de så heller ikke være blevet, hvis der var flere grupper... Og hvis institutionen mente de vidste bedst, og ville skille dem ad, så ville vi nok have valgt noget andet.... For os handler det om deres tryghed i hinanden, som af nogle fejlagtigt bliver tolket som 'afhængighed'...
I det daglige og i indkøringen, har vi virkelig gjort enormt meget ud af, at de ikke skiller Ida og Matilde ad, med mindre det sker i dialog med os (mest i starten, og dog - nok også stadigvæk...). I starten sov de i samme tvillingebarnevogn, men hen over sommeren oplevede de i vuggestuen at de to høns forstyrrede hinanden når de skulle sove. Så der blev de skilt ad - det skete i dialog med os. Hjemme sover de stadig i samme vogn når de sover til middag - og det fungerer fint. Her er det sådan at når den ene vågner tidligere - så sover den anden altså også dårligere og kortere. I vuggestuen sover de generelt dårligt. Så lige nu overvejer vi (igen) at opfordre dem til at lægge dem i samme vogn (evt. vores tvillingebarnevogn)... Ellers er de sammen i løbet af dagen... Vuggestuen laver små-udflugter med børnene, og skiller dem på den måde i aldersmæssigt. Her er det jo smart at have to der er lige gamle, så kommer de jo automatisk i samme gruppe. Men for os handler det om deres indbyrdes tryghed - og den er der helt klart, og har stor betydning for deres trivsel. Det oplever vi ikke så meget i det daglige - det følger jo bare med i 'Ida og Matilde'-pakken. De er gode sammen. Leger, hygger - driller - og sådan, sammen og hver for sig..., men når der er sygdom in da house, og den raske kommer afsted og væk fra sygdommens arnested, kan pædagogerne godt mærke, at 'den anden' ikke altid synes det er lige sjovt. Især når sygdommen varer længere... Men vores pædagoger er enormt søde, og super opmærksomme på den 'ene' hvis den 'anden' er væk, så tit kan de tage pyldret og 'ked-af-det-hed' i opløbet.
Når valget kommer til børnehaven, og senere skole - må vi se tiden an, men som udgangspunkt skal de være sammen - med mindre der tegner sig et mønster, hvor den ene dominerer, eller de får 'roller' som fx jeg henter altid madpakken til os to, eller jeg er den der er bedst til matematik, og laver alle opgaverne eller hvad ved jeg noget i den stil...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar