Faste læsere vil vide, at Karoline smed sin elskede sut for en uge siden - suttefeen havde nuppet de sidste af hendes sutter, for at gemme dem i sit slot, og give dem (altså sutterne) til børn der ingen sutter har. Det er gået over al forventning - omend...
Hun har haft mere end almindelig svært ved at falde i søvn. Hun mente hun skulle snakke, som i meget, som i uafbrudt som i hele tiden. Indtil man med fast stemme sagde, Karoline, nu putter jeg sammen med dig, og jeg går, hvis du snakker. Vupti - stilhed, og sovende barn i løbet af et par minutter. Men hun sov senere end hun plejer (med sut) og sov dårligere - så vi har haft hende oppe i vores seng, skrigende og sur i løbet af natten nogle gange. Så hun har været TRÆT!!! og træthed og Karoline er et virkelig dårligt match:
træthed + Karoline = surt barn!!
Hun har ikke på noget tidspunkt bedt om en sut, eller napset Ida og Matildes sutter, der jo ligger og flyder sådan ca over det hele. Så adgangen til sut her i hjemmet er rimelig let. Men nej, så afhængig er hun åbenbart heller ikke. I forgårs da jeg var ved at putte hende havde vi følgende dialog:
K: Moar?
Jeg: Ja?
K: I morgen, der køber du en sut til mig, igås?
Jeg: hmmm, - hvad så med suttefeen?
K: Hun tager dem.
(Pause)
K: Men jeg gemmer dem bare
(Pause)
Jeg: Nååårgh - hvor vil du så gemme dem henne?
K: Under min hovedpude.
Jeg: Karoline, jeg tror ikke det går, suttefeen finder dem jo alligevel, tror du ikke?
K: jo...
Så skiftede vi emne - det var sådanset det eneste tidspunkt hun sådan rigtigt nævnte sutten, ud over de to eller tre gange hun bad om sutten, men så bagefter fjollet sagde - ejjjj, jeg bruger ikke sut mere. Så vi er faktisk stolte, af os og hende - af os, fordi vi endelig tog beslutningen om at sutten skulle væk, og af hende, fordi hun bare klarer det så flot (som hun selv siger det...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar