fredag den 26. oktober 2012

Svømning med én tvilling - erfaringer

Jeg har gået til svømning med mine piger, både med Karoline og også med Ida og Matilde. Karoline synes det var ok sjovt, men blev aldrig sådan rigtig super-duper glad for det. Ida og Matilde derimod har altid synes det har været en fest - og en af de store fester endda.

Jeg startede med at svømme med Ida og Matilde, da de var 4 mdr. Af gode grunde kan man jo ikke svømme én mand (m/k) med to børn. Så jeg havde en hjælper med - første sæson var farmor hjælperen, anden sæson en god veninde, J., der var gået på efterløn. Tredje sæson (som er igang nu) har jeg ingen hjælper, så her er gode råd dyre, eller er de?!

For jeg går alene til svømning, med en tvilling, og så skifter jeg fra gang til gang - jeps - alenetid for mor og barn, fuld fokus, som i 100 %  - som i ren (!!) kvali-tid. Imens er far hjemme med store prinsessen og medtvillingen... Og lad det være sagt med det samme: Hold fast, hvor er det dejligt!! Det kan varmt anbefales, eftersom man når man går til baby/småbørns svømning har enormt intens kontakt med 'svømmeren'.

Så kan 'man' jo sige - jamen har du ikke det (altså fuld kontakt med svømmeren) når du har en hjælper med? Jo - da, mine hjælpere var super søde, og også gode, og havde god kontakt med børnene, men skulle have en hjælpende hånd (grundet usikkerhed ved situationen) af og til. Medhjælper J. udtrykte det meget klart - det er enormt grænseoverskridende at dykke med et 'fremmed' barn (hun havde heller aldrig gået til svømning med børnebørn eller andre børn/babyer). Det gjorde jeg mere eller mindre tit havde et kvart øje på medtvillingen... Så sammenlignet med hjælper/ikke hjælper - så er ikke-hjælper, alenetid med én tvilling klart at foretrække!!
Jamen hvad så - græder den anden tvilling ik når du tager medtvillingen afsted til svømning? Nej!! For på en eller anden måde har de fundet ud af, idag er det min tur. Dvs. den tvilling, hvis tur det er, ved idag skal jeg svømme - medtvillingen blir hjemme og 'beder' ikke engang om at komme med. Ret fantastisk synes jeg :)

Så hermed er rådet givet videre... Tag ud at svømme (eller andet) med kun én tvilling. Det giver så meget glæde og trivsel hos både mor og børn.

2 kommentarer:

  1. Du er sej Sandra. Lyder som en god prioritering. Er du så bare tilmeldt med et barn og så skifter du fra gang til gang (= ville være en klar fordel ved enæggede tvillinger)?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke :) det har 'kostet' lidt overtalelse på hjemmefronten - og en kortere arbejdsdag for mit vedkommende. Men en ok 'pris' ifht den glæde det gir :)

      Jeg er (nu) tilmeldt med ét barn, og fortalte så 'læreren' hvordan jeg havde tænkt mig at gøre. Tidligere var jeg tilmeldt med to børn (pris x2) da vi jo er to voksne i vandet. Læreren tilbød faktisk denne gang, at tage den ene twin hver gang, så jeg kunne komme afsted med begge. Men så er omklædningen et problem, og de mange trapper i svømmehallen...

      Jeg tror hvis jeg ikke havde sagt noget, så ville hun ikke have opdaget noget altså at der er to (forskellige) børn (høhø - fordelen ved at have enæggede?!) men 'læreren' fortalte den anden dag at hun havde givet tippet videre til andre tvillingeforældre/instruktører. Og det er jo dejligt!

      Den eneste ulempe jeg kunne se ved at dele 'svømningen' på den måde er at hvis man 1) ikke kan en uge, så går der lang tid mellem svømningen for den ene. eller 2) man har børn der ikke er vilde med vand. Der tror jeg at en vis kontinuitet har stor betydning.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...