Her et udpluk af de ting jeg fik tiden til at gå med - bare rolig det var ikke hver uge jeg lavede ALLE de her ting, helt grundlæggende havde jeg to-tre 'fri'dage, hvor jeg bare var hjemme, og to dage om ugen hvor jeg havde aftaler, for ellers tror jeg, jeg var blevet en smule skør i bolden:
Mødregruppe: Da pigerne var vel 6 uger eller så'n startede min mødregruppe. Det var en mødregruppe med udelukkende singletons, godtnok flergangsfødende men jeg var den eneste med to babyer. Det var sunderen der havde sammensat gruppen, efter den klassiske mode: 1) du skal være flergangsfødende og 2) du skal bo forholdsvis tæt på de andre...
Lad det være sagt med det samme - det var ingen success: Det var simpelthen for stressende for mig..., det handlede nok primært om kemi, men samtidig var jeg også lidt presset, over at skulle amme to styks stakket op med puder osv., mens 'de andre' sad og drak kaffe mens de ammede ved bordet. Jeg følte mig lidt utilpas, og det tror jeg pigerne kunne mærke, så de var også utilpasse når vi var afsted til mødregruppen. Efter - tja, ca. tre gange skrev jeg en sød sms til pigerne om at jeg ikke kunne overskue at mødes med dem mere, og droppede min mødregruppe... Note to the self her: hvis du skal noget 'ude i byen' men hjemme hos nogen, tag din ez2n pude med, selvom den fylder meget er den guld værd!!
Tvillingemødregruppe: Sunderen havde tilbudt mig en tvillingemødregruppe i mit område, men der var bare ikke liiiiige nogen med tvillinger da jeg havde født. (det var derfor jeg takkede ja til en singleton mødregruppe i første runde). Så da pigerne var fem måneder eller så'n fik jeg (endelig) en tvillingemødregruppe. Nogen vil måske mene det er lidt sent, - og det er det i og for sig også, men hyggeligt det var det. De andre to damer havde twins der var ftf, og to måneder yngre end Tiller og Tuller, men der er alligevel rigtig mange ting vi kunne snakke om, og der er hjælpende hænder, man er jo ligesom i samme båd. Her var 'truckeramning' også noget der blev praktiseret i stor stil. Og der er forståelse for man er 'sweaty twin-mom', der ikke har været i bad, eller hvor 'ting bare roder'...Så får du tilbuddet
er anbefalingen her fra: tag imod det... :)
Barslende veninder er intet andet end fantastisk, især når man er så heldig at have to super gode veninder der er på barsel samtidig med en. Mine barslende veninder havde en fantastisk forståelse for 'det at have twins' så vi mødtes tit hjemme hos mig, - især i starten hvor jeg synes det var lidt uoverskueligt at trille rundt med Teutoniaen for at mødes hjemme hos dem, for at sladre, drikke kaffe og hygge. Da pigerne var lidt ældre, og jeg havde en vis rutine i at være mor til to babyer, kom jeg en del ud til dem også, drak kaffe og hyggede, men vi trillede aldrig tur med barnevognen, det kunne jeg simpelthen ikke overskue, alene af den grund - tænk hvis de vågnede samtidig og var skrup-sultne. Dobbeltamning egner sig simpelthen ikke under åben himmel!!
Svømning kræver en hjælper, for man kan jo af gode grunde ikke være én om to babyer i vandet. Jeg var så heldig at have en hjælper under hele min barsel. Jeg gik (og går stadig) til svømnig fra pigerne var 4 mdr. og det har været et fast (dejligt) holdepunkt i min barselshverdag. I starten da jeg stadig fuldt ammede, blev den ene gjort færdig i en fart, ammet - og spist af, imens den anden langsomt fik tørt tøj på og blev nusset lidt om - og så var det 'den andens tur' til at spise sig mæt, og så var det ellers bare om at trille hjem med to sovende børn! Svømning er en meget intens måde at være sammen med baby på. Så trænger du til god kontakt med bare én af dine tvillinger, se om du ikke kan finde en hjælper som dine babyer er trygge ved. Det er en fantastik ting at gøre, både for dig og dine børn. Læs iøvrigt mere her om mine erfaringer angående svømning med twins...
Ida, mig og Matilde dykker - for selvfølgelig kan man dykke med to børn på én gang ;) |
Så ja, barsel med tvillinger er hårdt arbejde, men der er også plads til at have det hyggeligt, og tage ud i verden med klapperen og børn, hvis man vel og mærke har børn, der gider den slags!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar