eller skulle der have stået - Mindfull hverdag [på trods af] små børn?!
Jeg 'går' til Mindfullness - og forsøger at lære mig at være mere nærværende, åben, nysgerrig, og venlig i min hverdag - både på job og familiemæssigt, men også overfor mig selv. Jeg er begyndt at meditere, og har en app på telefonen, der hjælper mig med det. Halleluja, tænker du måske, er den sygdom og de pressede dage steget hende til hovedet - måske..., men det har ihvertfald påvirket mig så meget, at min meditation idag gik lidt op i hat og briller, eller rettere - jeg var bevidst om, at det gik op i hat og briller... og jeg formåede faktisk ikke at blive sur på mig selv - eller bebrejde mig eller noget... Nå, men det blir mere langhåret nedenfor, så du kan nå at stoppe lige her - og vente på jeg skriver mit næste indlæg på bloggen...
Jeg kan mærke det er godt for mig - og det har en effekt, på min måde at møde verden på. Jeg er mere åben, og mindre fordømmende. Og bemærker når andre er det - altså fordømmende, negativ, og lukkede - mere end jeg har gjort før. I stedet for at lade mig irritere, øver jeg mig i at tænke pyt, og lade ting ligge, men reflektere over hvilke følelser og tanker, andres handlinger fremkalder i mig. Jeg overvejer også mere, hvilke 'kampe' jeg skal tage, jeg står fast på mit, hvor jeg synes det er nødvendigt. Jeg viser hvornår jeg bliver sur, men tænker mere over om jeg måske skulle have tænkt 'pyt', og om det ville have forandret situationens udfald.
Jeg synes den mindfulle måde at være på er inspirerende og den giver mening for mig. Jeg kan lide at jeg faktisk har et valg - et frit valg - om hvilke reaktioner forskellige situationer frembringer i mig og i min kommunikation. For mig hander det meget om tilstedeværelse, nærvær, og om bevidsthed om at jeg ikke er 'lige' bevidst/tilstede altid. Men at jeg bemærker meget tidligere end før, at jeg faktisk ikke er tilstede, at mine tanker er et helt andet sted, på job, når jeg er sammen med børnene eller i samtaler. Men at jeg har et valg, og at valget (langt hen ad vejen er mit).
Der er stadig (masser) af områder hvor jeg øver mig i at være mindfull - dem kan jeg måske skrive om på et andet tidspunkt, hvis jeg synes det er passende - men for nu, stopper jeg her. Rigtig god tirsdag til dig!
Vil du ikke bare love mig, at du ikke begynder på det der Mindful spisning, som The Jules Rules har beskrevet så rammende :D http://julesrules.wordpress.com/2012/08/22/mindful-spisning/
SvarSlet(og al spøg til side, så tror jeg, det er nogle fine prioriteter du har lavet med det. Jeg vil også gerne kunne lukke lidt ned oppe i bøtten af og til...)
Ama'r halshug - ingen mindfull spisning her på bloggen ej heller hjemme eller nogen andre steder ;) vi havde faktisk en øvelse på kurset - hvor vi skulle spise en rosin mindfull. Spændende, og også tankevækkende. Jeg tænker det mere som måske også at spise lidt mere nærværende en gang imellem i stedet for bare at kaste mad i hovedet som jeg (desværre) har tendens til nogen gange ;) nok en konsekvens af det med de der mange små børn, væltede glas mælk mmm.
SvarSletDen rosin der, jeg ville slet ikke kunne magte at spise en rosin med nydelse. Jeg lever efter min mors motto: Dem der spiser hurtigt, arbejder hurtigt. Bum.
SletSe på rosinen, se på den fra alle sider, lyt til rosinen kan den lave en lyd? Og så videre. Det var ret underholdende, og jeg må indrømme jeg havde virkelig svært ved at holde masken - men det lykkedes, og det lykkedes også at spise den ;)
Slet