mandag den 9. februar 2015

Fødselsdagsweekend

I lørdags kom min bror med sin familie på besøg - for at fejre Storemusens 6 års fødselsdag, og for at være sammen med os. Det var en rigtig hyggelig weekend.

Eftersom deres børn står noget tidligere op end vores tre 'Melboller' fik jeg en sms omkring kl. 10 lørdag morgen at nu var de her om ca 20 min ;) vi havde netop pakket morgenmaden væk, og var så småt ved at komme op i omdrejninger, men jeg nåede ikke min daglige træning og andre småting måtte også vente.

Det var jo det skønneste vejr, omend det var koldt - så eftermiddagen om lørdagen blev brugt på legepladsen mens Fætter B sov lur, og min bror stod for madlavningen. Total skønt. Det er hyggeligt at have besøg af min bror og hans familie. Især når de blir og sover, for der var tid til voksensnak, vin, is, og kager om aftenen. Også selvom vi i går (søndag, that is) stod op - sådan rigtig stod op, med morgenmad und alles kl. lidt over syv. Dét er tidligt, for os, for vi plejer at dangdere den i weekenden med Ramasjang, langsomme morgener og morgenmad sådan ca kl. 8.30. Men da kl. var ni var alle i tøjet og vi var nærmest klar til at tage på legepladsen. Og shit manner, dagen bliver lang på den måde, men man får selvfølgelig også mere for sine weekendpenge med en tidlig morgenstart. Så igår nåede vi hele to ture på legepladsen, plus en Disney-film inden aftensmaden. Og det er store ting for os.

Så nu venter en ny uge - forhåbentlig en hel uge med raske børn, for sidste uge var Tiller hjemme fra tirsdag over middag og ugen ud. Og forhåbentlig også med børn der sover igennem, for jeg trænger. For siden mit indlæg om søvn for en uge siden, har jeg ikke sovet igennem. Der har været meget vågne børn, hver nat. Og jeg kan efterhånden virkelig mærke trætheden helt ind til knoglerne. Samtidig er jeg ret meget bagud på både undervisningsfronten og omslags-fronten, så jeg trænger både til raske børn og søvn. Så her er der ingen vinterferie til børnene i denne uge, vi gemmer de sidste feriedage til når jeg har afleveret min afhandling. For at slippe den nu, mens gryden er i kog, holder bare ikke. Så ohøj, nu skal der skrives/læses og skrives lidt mere. Over and out herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...