fredag den 11. april 2014

Farvel vuggestue

Idag har Tiller og Tuller sidste dag i vuggestuen - Farvel Månestuen, du har været fantastisk omsorgsfuld og fyldt med rigtig gode oplevelser for pigerne. Vi kommer til at savne dig, og er glade for at vi kun lige flytter lidt længere ned ad gangen, for så kan vi jo godt stikke hovedet ind engang imellem og sige god morgen og god dag :)

Jeg var til overleveringssamtale med Tiller og Tullers pædagog i formiddags. Og det var en rætti' rætti' god samtale. Vores piger er selvstændige, kan rigtig meget selv, og er så klare til børnehaven. Så når de kommer tilbage til insitutionen efter påsken, så har jeg lige pludselig tre - som i t.r.e. (!!!) børnehave børn! Hvor vildt er det lige?!

For tre måneder siden snakkede jeg med selvsamme pædagog om hvornår de skulle starte i børnehaven - og der tænkte jeg - de er klar nu, send dem (endelig) afsted nu. Men jeg er glad for jeg ikke sagde det højt. For de er vokset i løbet af de sidste to måneder, både fysisk og mentalt. Deres sprog har udviklet sig så meget - og jeg kan lige pludselig virkelig se, at børn altså har godt af at gå i vuggestuen indtil de blir tre - og ikke alt det her 2,8 år-pjat - for at gøre plads til mindre børn.... (og spare penge, for de små børnehave børn betaler jo stadig fuld vuggestue takst, men 'kræver' lige pludselig meget mindre personale!! Det er ikke ok, synes jeg nu, hvor jeg jo har prøvet og set på mine egne børn, hvor stor en forskel to måneder gør...og som pædagogen sagde, to eller fire måneder er altså rigtig meget i et lille barns liv...).

Nå men så nu skal de altså gå hos Remolise og N. på Kometstuen - og mandag efter påske starter vi, bare lige to timer, og så tager vi hjem igen. Jeg kan mærke jeg lige skal snakke med dem om - at det jo er to piger, der er tvillinger, som gerne må lave ting sammen - de behøves ikke nødvendigvis blive skilt ad, fordi de jo også er individer, og ikke 'kun' tvillinger, og (nok) pjatter sammen (som de ellers gør når de spiser sammen). For som søde P. sagde i dag 'de er virkelig afbalancerede, og ingen dominerer den anden'. Og når jeg så hører en (højt formuleret) tanke som 'individer' 'tvillinger' 'pjat' 'skille dem ad', så det er min største bekymring lige nu hvordan jeg mon fortæller dem, at de ikke er så'n nogen der skal skilles, for de har det altså godt i hinandens selskab! Men jeg er sikker på det nok går, for det plejer det jo, ik sandt?!

Nu vil jeg så drage ud i verden og hente mine tre trutter, og give pædagogerne på verdens bedste Månestue en 'Tak fordi I har passet så godt på os'-gave, og så ellers holde weekend, og påskeferie :) Så hvis der er lidt stille på bloggen de næste dage, så er det fordi vi holder fri, alle fem. God weekend, og god ferie :)

2 kommentarer:

  1. Og god weekend til jer. Det med tre børn i børnehave bliver stort. Jeg synes, at det lyder som om, at pædagogen i vuggestuen virkelig har set pigerne og jeg synes, at det er super vigtigt at have fokus på, at de kan sammen.
    Vores underbo har tveægget piger. De skal alt sammen, problemet er bare st de virkelig er som nat og dag, og overhovedet ikke kan enes. Det skaber så mange problemer. Her ville det have været st foretrække, at de gik på hver deres stue i børnehaven og at forældrene gav dem plads til at være individer... men ingen situation er ens og hvor er det virkeligt fedt at høre at Tuller og Tuller er så gode sammen. Den der børnehavestart skal nok blive god :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er så dejligt de nu går i børnehave. Og du har ret, det er nemlig vigtigt at fokusere på de kan sammen, i stedet for at udgangspunktet er de nok pjatter sammen når de nu gør det når de spiser... For jeg ved de hygger sig sammen, og det med identiteten skal nok komme, jeg tror ikke adskillelse i børnehaven er vejen frem - slet ikke når udgangspunktet er ar de nok laver ballade....

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...