Juni er lige om hjørnet - 30 ubrugte dage, forhåbentlig fyldt med solskin (og lidt regn) - og varme, så jeg kan fortsætte mit shorts og bare ben/arme tema jeg har kørt siden slutningen af april... Juni er for mig altid en lidt sjov måned, eksamener (ikke mine egne) - afslutninger i skolen og den slags...
Så i juni glæder jeg mig til...
# at løbe lange ture med M i skoven, og kortere ture her hjemme...
# at fortsætte de gode svømme-ture jeg endelig har fået systematiseret en smule og fået regelmæssigt ind i kalenderen.
# at starte det næste ego-strik projekt. Jeg har det lækreste garn (en cashmere bomuldsblanding) jeg skal omsætte til en skøn sweater eller cardigan. Jeg er endnu lidt usikker på hvad det blir
# nyde sol og sommer mens jeg går på arbejde
# få de sidste interview i hus i et projekt jeg har
# få sat et spørgeskema op til det nye projekt hvor jeg er projektleder
# afholde en stak eksamener og gøre mig umage som eksaminator
# nyde haven og hygge mig med ukrudtet
Det er faktisk en ok juni liste. Måneden skal nok blive god! Jeg skal ihvertfald gøre mig umage.
Og hvordan blev maj så? Jamen maj var god, jeg har haft travlt på den aldeles gode måde, har været i Svendborg (gisp en lang dag) og i Odense, - jeg har været på Fyn med familien - men jeg har også holdt fødselsdag for Tiller og Tuller og pigerne i 0.b - Så har Storemusen skiftet skole, vi har lært det nye sted at kende, og jeg har sat flueben ved begge mine egostrik projekter. Det ene kan du se her #ankerstrøjemysize - det andet projekt Ponchoen fra Arvingerne mangler lige hæftningen af enderne, og en vask, så er den også klar. Og så har manden og jeg set Bosch færdig - så har du andre HBO anbefalinger må du meget gerne skrive dem her :)
Det lyder som en travl, men dejlig måned du går i møde :-)
SvarSletJuni er altid god men travl. Jeg ved ikke hvorfor men når solen skinner og det næsten er sommer så er det til at klare :)
SletØnsker dig den skønneste juni-måned! ❤️
SvarSletTak og lige over, Maude :)
SletJeg prøvede at kommentere i går, men jeg er vist røget ud i spam eller noget... men lyder som en dejlig juni. Kh Birgitte
SvarSletJeg håber at juni blir god - tjekker lige for/i spam, kh. S.
Slet