På årets sidste aften...

Så gik der en hel måned uden aktivitet her på bloggis. Jeg gider næsten ikke at skrive jeg har haft travlt. Men det har jeg. Men samtidig hr jeg ikke vidst hvad jeg skulle skrive. Og hvorfor. Og om hvad. Og i det hele taget hvorfor og så startede alle tankerne forfra igen. 

I dag har jeg brugt sammen med mine yndlingsmennesker - der i skrivende stund sidder under både tæppe og dyner på sofaen og ser de utrolige. Vi har fyret lidt krudt af og spist lækker mad. Og ser dronningens tale (var dem ik go eller hva’!?) og drukket cremant de bourgogne og hygget. Så alt er som det plejer. Eller er det?! 

Mit 2018 har været fyldt med tanker og tårer. Ked af det hed. Det handlede centrifugen om som i måske kan huske. Jeg har løbet meget af både vreden og ked af det heden i sænk. Har løbet mig selv i sænk. Svømmet mig  selv i sænk. Tænkt og løbet. Svømmet og tænkt. Det er måske derfor lysten til skriveri har været lidt mindre end den plejer. For årsagen til centrifugeringen har jeg ikke haft lyst til at dele. Men det hele har ikke kun været elendighed. Der har været kærlighed og elskelige øjeblikke. Jeg har nydt familietiden og de ting der følger med i familietiden. Ferien. De hjemmebagte boller og blødkogte æg i weekenden. Kaffen og snakkene i sfo’en. Katten. Tiden på sofaen. Kys fra pigerne og manden. Strikketiden. Og tiden i det hele taget. 

Så med det håber jeg at mit 2019 blir et år hvor der er tid til eftertanke. Men også til tid hvor ting falder på plads for mig - jeg trænger. Meget. Godt nytår til jer der (måske stadig) læser med ❤️