torsdag den 30. januar 2014

Luften af ballonen, del II

Ja, den der luft vil ligesom ikke komme tilbage i ballonen, den er flad, og trænger virkelig til en oppustning. Jeg kan mærke min lunte er kort(ere) end den plejere og mit overskud kan ligge på et meget lille sted. Jeg har ikke lyst til at være #suremor!! 

Jeg har tænkt og snakket med en sød, sød mor ovre fra børneren - hun sagde nogle kloge ting - blandt andet: sænk ambitionsniveauet og mediter, lad ros være rod og slap af. Det har jeg tænkt rigtig meget over igår! Som i rætti' rætti' meget! 

Grunden til jeg har tænkt er blandt andet at det her hjertebanken (eller kriller et sted deromkring for hjertet banker ikke hurtigere ligesom je heller ikke har ondt nogle steder...og jeg har en tid ved lægen på mandag...) som jeg havde for nogle uger siden er vendt tilbage - så et eller andet må og skal der ske. Og det er der ambitionsniveauet kommer ind...

Så jeg tænkte - her kommer lidt af hvem jeg også er på bloggen... 
Jeg elsker at bage, og jeg har en forventning om at der er hjemmebag til fødselsdage (gerne boller og en eller anden kage som fødselaren ønsker sig). Så bager jeg (helst fra bunden) - og når man i forvejen ikke har så meget overskud og samtidig tænker i de baner som jeg - så bager man altså lige alligevel, også selvom det foregår kl lidt for sent i forhold til det søvnbehov jeg også har...så jeg har efter snakken med søde mor tænkt over hvor kan jeg finde et gærde der er lavt at springe over hvor det faktisk ikke gør noget - og det er blandt andet ved ikke både at bage pizza og pølsehorn og boller til storemusens fødselsdag når børnehaven kommer på onsdag. Jeg behøver ikke at bage lagkagebundene selv, Irmas er også rigtig gode og kan også være bundene i storemusens lyserøde kage :) rugbrød er god og lækker aftensmad - og så kræser vi lidt ekstra om sagerne i weekenden... Derfor forsøger jeg nu at sænke mine ambitioner, både i forhold til hjemme og på arbejde... Og det gør faktisk godt. Så godt at pigerne og jeg haft en vidunderlig hyggelig morgen og også rigtiggod eftermiddag igår. Så jeg fortsætter min egen udfordring for jeg tror jeg kan lære en del - både om mig selv og mine ambitioner :) 

Rigtig god torsdag derude :) 

2 kommentarer:

  1. Gode tanker fra mig til dig. Højt ambitionsniveau er en bitch - kender det kun alt for godt, og den dag i dag fatter jeg stadig ikke, at jeg insisterede på selv at bage både boller og småkager til den fødselsdag "jeg jo havde inviteret til" - tre dage efter Varanens fødsel. Sådan er man indrettet så fjollet nogle gange.

    Synes, det lyder rigtig fornuftigt at finde nogle gærder at hoppe over. Alt, hvad der kan give dig luft og ro og et tilnærmet overskud. Og lur mig, om Storemusen og hendes børnehave-kolleger ikke vil elske købe-lagkagebunde. Det er bare ens egen forventning til en selv, der skal justeres. Og det der med at lade rod være rod, det er bare om at tage en dyb indånding og så lukke øjnene for det. Det tager et par dage at acceptere, så vidt jeg husker, men nu fungerer det her i bedste velgående (måske fungerer det i virkeligheden lidt for godt ... ;-))

    God torsdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tankerne og dit søde svar :)
      Jeps, højt ambitionsniveau er virkelig en bitch... gærdet jeg har fundet hedder blandt andet 'rugbrød til aftensmad' - jeg måtte bare lige minde mig selv om i morges, at det var det gærdet hed... for jeg var allerede i gang med at planlægge aftensmad... - så jeg øver - fortsat, og regner med at min ferie om to arbejdsuger gør resten for mig :) God weekend!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...