For et halvt år siden havde pigerne ikke styr på hvis tur det var oghver gang (næsten) var der skrig og skrål for de mente hver især det var deres tur. Men vi holdt fast i vi skiftes og nu her i denne sæson har de virkelig forstået hvad det at skiftes går ud på. Det er så fedt. Så spørger man tuller har du været afsted sidst svarer hun ja - spørger man hende så hvem der skal afsted næste gang siger hun først deee' majjj. Spørger man igen og siger hvad? Siger hun i stedet deee' Ida...
I mandags var det så Tullers tur. Hun starter med at sige Hej Hej, ses senere... Og så står snakketøjet ellers ikke stille fra vi tager afsted til vi er hjemme igen. Jeg er slet ikke i tvivl. Hun (og Tiller og storemusen, der jo også svømmer) nyder alenetid hvor der er ingen andre søskende der forstyrrer og man kan få svar på alle de spørgsmål man stiller man kan fortælle alt hvad man ser og få et svar, man kan nyde sin madpakke (for man skal spise noget efter anstrængelserne i vandet - sådan har det altid været - de to små sidder på et håndklæde og nyder rugbrødsmadder, rosiner, mandariner og hvad der ellers er pakket...), og sidde bag på cyklen og bare nyde svømningen! Jeg synes også selv det er dejligt. Kun at fokusere på et barn, kunne svare snakke og bare se på et barns behov. Det er win win for alle - så jeg kan virkelig anbefale at skille sine twins ad - det giver noget helt særligt - både for mor/far og barn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar