Hov, så ramte hverdagen os med sin ubarmhjertelige hårdhed - det er så derfor der er ualmindeligt stille på bloggen, jeg er blevet ramt af hverdagen. Det er ikke fordi jeg mangler indlæg, eller jeg ikke ved hvad jeg skal dele med jer... Men hverdagen kom, med mindst 180 i timen - deadlines på arbejde, hente, bringe, und so weiter... Vi var ellers lige blevet vandt til at sove til godt halv otte, hele banden - gøre hvad vi havde lyst til og ikke rigtig have sådan en fast hverdagsstruktur. Det er altid skønt, at komme så langt ned i gear, så jeg til tider glemte om det var lørdag, søndag eller mandag eller at det ikke gør den store forskel hvornår maden står på bordet. For børnene er ikke så trætte - at små uregelmæssigheder på madsiden skaber apokalyptiske nedsmeltninger af dimensioner hos nogle ok, det var nok en lille [læs stor] overdrivelse, men det jeg mener - ferier inkluderer bare veludhvilede børn, så der er færre konflikter, nedsmeltninger ell. andet end i hverdagen...det er jo blandt andet derfor, ferier er så dejlige!!
Men nu er det hverdag igen - hverdagsmaskinen har nu kørt i en uge, og børnene har været ualmindelige trætte - de er igen begyndt at sove i vuggeren (de to små); og Storemusen har også haft mere behov for at komme i seng til almindelig tid i weekenden, for at sove hverdagens strabadser ud. Så er det dejligt at de to små sover elendigt om natten, så mor her ikke får sovet ud. Det blev så krydret med en 'almindelig nat til mandag morgen' - hvor stort set alle børn har kaldt (pånær Tuller der sov), og Tiller endte med at rotere i vores seng, inden jeg kunne stå op, veludhvilet, til en dejlig ugestart?! Hmmm, ved det ikke helt, men jeg går nok tidlig i seng idag...
Men dette skal ikke kun være brok. For vi har haft den skønneste weekend. Pigernes ynglings Opa har været på besøg, verdens bedste mand har haft fødselsdag, og vi har været ude og spise Brånsj, manden og jeg. Alene, uden børn, for vi har haft behov - men også fordi vi har været nødt til at skifte barnepige, søde A skal til at gå i skole, så vi har spurgt fantastiske T om hun vil passe pigerne, heldigvis sagde hun ja. Og inden hun kaster sig ud i hente tre børn i grønt lyn (jeg har kørt Christianiacykel før, som hun sagde, og vil gerne hente dem på et styk grøn cykel); så synes jeg det er mere end rimeligt, at hun lige ser dem og os an, ser hvor ting er, og bare er sammen med de tre trutter. Det var hun så igår. Det gav manden og mig mulighed for at komme lidt ud ham og mig, og snakke om fremtiden (altså en positiv snak, ing) om hus, om hvor, om hvordan, om økonomi - alt imens vi spiste en kæmpe brånsj. Så hyggeligt.Og tiltrængt, for de her snakke fungerer bedst i mit hovede når jeg er veludhvilet, og frisk og ikke efter kl. 20, når alle børn sover og man mest af alt har lyst til bare at sidde med stængerne oppe og lave absolut intet...
Så har vi fejret manden - der nu er et stykke over lidt over midt i trediverne, men lige så dejlig som altid. Vi spiste dejlig morgenmad, bagte måårfins (storemusen og jeg), spiste måårfins, hentede skøn thaimad, hyggede og hyggede lidt mere - på årets nok indtil videre vådeste dag - holy moly der kom vand. Så vi var ikke ude, selvom pigerne trængte, men vi legede med tog, dukker, lego, malede, og startede forfra igen - tog, dukker, lego... Det var en dejlig dag, synes jeg. Hyggeligt - og så sluttede den med at vi så den eneste ene - tænk den er fra 1999, 15 år - jeg husker jeg så den aftenen inden jeg skulle op til nogle af mine første eksamener på KVL - lige dér følte jeg mig lidt gammel. Men hvor er der sket meget i løbet af den tid, måske skulle jeg se tilbage, og skrive nogle af de tanker ned, der strejfede mig lørdag aften - måske.
Men indtil da, må du have en dejlig, (kold), solrig mandag - og god start på ugen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar