fredag den 24. januar 2014

Der gik luften af ballonen...

Igår kl. præcis 13.15 havde jeg overstået den sidste eksamen. Egenlig skulle jeg slutte en time senere, men nogen havde ikke helt forstået reglerne for plagiering, så nogen blev bortvist fra eksamen. Så jeg sluttede før. Og efter et sandt arbejdsraseri siden jeg i fredags hentede eksamensopgaverne i provinsen gik luften virkelig af ballonen. Jeg blev træt - virkelig træt - og helt varm - på vej hjem i toget sad jeg bare og stenede, og mediterede og hørte p1. Der var ikke energi til mere.

Jeg har haft alt for travlt, så travlt at jeg ikke har kunne huske ting, så travlt at jeg har fået hjertebanken - og ja, jeg ved godt det ikke er sundt. Så derfor tog jeg ud at løbe i går aftes. For jeg slapper af og lader op når jeg løber. Det var koldt - og blæsende - og mine fødder som føltes som to isklumper i skoene blev først varme efter ca 5 km. Men det var dejligt. Det gik stærkt. Jeg har virkelig fået fart i stængerne, efter juleferien hvor jeg fik løbet ca hver anden dag. Ikke langt - men bare 5 km. Så nu er jeg ved at øge km mængden. Jeg vil gerne løbe 10 km, på 50 min. Så jeg øver mig, ved at løbe lidt længere engang imellem. Samtidig besluttede jeg mig for at starte med at læse igen, bare for mig, lidt krimi, jeg trænger...

Næste uge byder på både flere eksamener og så starter undervisningen igen. Men heldigvis er det godt der kun er to eksamener mandag - og tre torsdag, og undervisning fredag. Men jeg skal lige forberede mig (til undervisningen) - det gør jeg i næste uge. Men nu burde jeg læse de to projekter jeg skal være eksaminator i på mandag. Men jeg har svært ved at samle mig - nu har jeg fedtet rundt i en time, og slappet af, og shoppet lidt tøj til tøserne, og skal købe lidt mere på nettet (længe leve nethandel) men jeg må hellere komme igang, for gør jeg ikke det - starter hjertebanken igen, og jeg skal - s.k.a.l. ikke arbejde i weekenden. Jeg vil holde fri! Så nu arbejder jeg lige - bare lidt....

God weekend når du når dertil - må den være fyldt med glæde, hygge og afslapning :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...