Listen er lang - velkommen - træk vejret - sæt dig ned - hvordan behandler du din krop - hvad er du taknemmelig for - nyd en kop - kig op - hiv stikket ud - får du nok søvn - er du utålmodig og to gæsteblogger indlæg.
Nå men - hvad har jeg så lært af alle de forskellige udfordringer?
at jeg skal prioritere mindfulness i min hverdag - igen, igen, igen. jeg vil fortsat meditere i toget til og fra arbejde. Det gør godt - og kun gennem øvelse bliver meditationerne bedre. Det er lige som med løb, eller al anden træning, det er kun når man fortsat træner at man bliver bedre.Der findes ikke dårlige meditationer - der findes kun meditationer, hvor man virkelig træner sin fokus på at holde fokus på åndedrættet. For det er netop når man opdager at fokus ikke er på åndedrættet at man er mindful - for det kræver nærvær at opdage at fokus er et andet sted.
Det kræver lidt at lytte til sin krop, og høre hvad den fortæller én. Og ét er at lytte - noget andet er at også gøre hvad den beder en om. Og det skal jeg lære, og blive bedre til - for der er virkelig potentiale til forbedringer. Især på træthedskontoen, for jeg sover slet ikke nok. Jeg har et arbejde der gør jeg skal ufatteligt tidligt op - det kræver jo også jeg skal ufatteligt tidligt i seng, for bare at få i nærheden af det otte timers søvn.
En anden ting jeg kan arbejde lidt videre med, er 'den kop' altså være nærværende når jeg spiser eller drikker noget - at tage de ti minutter det kræver og have fuldstændig fokus på koppen, kaffen, duften, smagen, og udseendet.
Så der er masser at arbejde med, og for at starte et sted vil jeg nu gå i seng, for jeg er træt. Jeg trænger til at sove min halsbetændelse ud. Min krop fortæller mig det er det jeg skal gøre - så god nat, sov godt - nu vil jeg tage en lur...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar