Når nogen siger: Hvor nederen mand!

Så var det fordi jeg ikke havde søde sager i hjemmet igår....

Trækkende gæs der skræpper, tanker der flyver - tanker om allerhelgen i indlægget her...

Hvor nederen mand, var kommentaren jeg fik da jag sagde jamen vi har ikke noget slik til to nærmest ikke udklædte piger i aftes. Og det var ikke engang løwn - vi har ikke noget slik i hjemmet (pudse pudse glorie)... Så pigerne måtte trække videre. Og iøvrigt, tilnærmelsesvis ikke udklædt - ppffft, man må gøre lidt umage hvis man trækker fra dør til dør uden for de 'almindelige' højtider [læs - det er jo bare fordi det er en eller anden amerikansk tradition af 'allerhelgen' vi er ved at overtage..]

To gange (egentlig tre - den ene gang var vi igang med hver vores barn/børn m hhv børste tænder og aftenhygge) ringede det på døren og der fik børnene altså en mandarin (det er meget dame agtigt eller kone agtigt at give mandariner for 'slik eller ballade' synes jeg egentlig, men åltså?!?!!) men de to hold børn der fik den her mandarin (som iøvrigt er sundere end div slik - hvis jeg skal forsvare mig) var utrolig flot udklædte - en bliodig sygeplejerske, nogle Zombies(?) og andre mere eller mindre blodige væsener :)

Nårgh men i vores børnehave bliver Haloween altså ikke fejret og det passer mig egentlig fint - det gjorde det i den gamle - så jeg har et gammelt græskar-kostume liggende. For konceptet skulle være nemt [igen et udtryk for jeg ikke umiddelbart bryder mig om haloween konceptet] - jeg har også skåret græskar med pigerne, det er jo sådan set ret hyggelig, men ligefrem at gøre en fest ud af Haloween, synes jeg måske er lidt overvurderet? Nårgh men - det er jo heldigvis op til folk selv, hvad de gør ud af det... Og det kan være jeg ændrer holdning, når Storemusen skal til Haloween fest om nogle år :) det er jo heldigvis tilladt at have en holdning til man har en ny :)

Jeg synes derimod 'vores' konceptet allerhelgen giver mening, at mindes de døde - at tænde et lys og tænke tilbage på oplevelser man har haft med de(n) døde... Og sjovt nok kom døden alligevel lidt tættere på, da min mormor i søndags blev indlagt med 'hjerteflimmer', som vidst viste sig at være mere alvorligt end først antaget - så nu har hun en fin, funklende og spritny pacemaker. Men dér kommer tanker og oplevelser snigende om - hun kan da ikke dø! Mine bedsteforældre har begge været et fast holdepunkt i hele mit liv, og de er jo pigernes oldeforældre, og jeg ønsker for dem, at de alle tre også kan gemme nogle minder fra deres oldeforældre, når de engang ikke er der mere - lige som jeg også selv har minder fra mine oldeforældre, som døde da jeg var ca. 20 år. Jeg kan ikke forestille mig de en dag ikke er der mere - tal bare om fornægtelse, men jeg holder virkelig af mine bedsteforældre! Så i mandags, da hun blev opereret - gjorde jeg lige lidt ekstra for at huske godt på nogle af de minder jeg har fra mine bedsteforældre, for selvom jeg godt ved at 79 og 85 er en høj alder, og de ikke lever for evigt, så ville det være dejligt hvis de gjorde! Så jeg håber der er længe til jeg skal mindes dem allerhelgen...