Jeg besluttede på vejen hjem, at jeg ikke ville tager Tuller ud at svømme lige den aften. Det blæste for meget til endnu en cykeltur ud i vejret, og samtidig ringede manden hjem fra motorvejen - og fortalte han ikke vidste hvornår han kommer hjem for træerne væltede om ørerne på ham, og Berlingo var lige ved at lette sammen med ham :( heldigvis kom han hjem i god behold! Vi sikrede diverse løsøre og hyggede hjemme - men som stormen skred frem kunne jeg godt se på det hele - at pendlerliv til og fra idyllerisk forstadsby tirsdag og ugen ud ville blive en anelse (???) udfordrende.
'Vi kører med togbusser fra idyllerisk forstadsby - men ved endnu ikke hvordan - og med hvilken køreplan' så er det lidt udfordrende at skulle møde kl. 8 [i provinsen] tirsdag morgen. Heldigvis kunne jeg køre med en god kollega - både ud og hjem igår, men jeg skulle stadig ind til byen fra forstaden uden s-tog, og mens jeg stod og snakkede med en forældre ved stationen om 'hvornår mon denne her togbus kommer - det kan jo ikke tage så lang tid - og den slags småsnak' standsede en bil, døren gik op og vi blev spurgt om vi har lyst /behov for at køre ind til København, så må vi da gerne hoppe ind i bilen og køre med :) hva'ba - sikke fornemt. Vi snakkede fandt så ud af at 'den venlige mand' også har børn i samme børnehave som os 'nååååårgh tvillingerne er dine?!', og at vores børn har delt stue osv. [manden arbejder virkelig meget - jeg har aldrig set ham hente eller bringe børnene...] . Og således kom jeg både ud og hjem igår, idag var jeg så på tur med 'Gislev Rejser' ind til byen, og nåede netop ikke min kollegas bil men til gengæld nåede jeg et lyntog til Provinsen, og kom 'kun ½ time forsent til undervisnings start
Nu sidder jeg så i lyntoget hjem til København, og glæder mig til at have 'Sandra tid' når jeg kommer hjem mens det er lyst: Overvejelserne går lige nu på løbetur eller svømning? Jeg skal ihvertfald have tid til at komme i Irma og købe ind, og have tid nok til at lave dejlig aftensmad til mine piger og min skønne mand. Jeg skal have tid nok til at sidde på sofaen, og slappe af - og tid nok til ja, hente pigerne tidligt - for så kan vi også hygge sammen :) en vigtig detalje i mit 'pendlerliv'
Må din eftermiddag blive lige som du har ønsket dig det - med tilpas meget tid til at nå, lige netop det der skal nås :) God onsdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar