Nogen er nemlig lige blevet hentet og kører nu så glad med små julelys i øjnene ned til Ola og Bessemand i det røde hus. Nogen er verdens gladeste pige, der hjalp med at få pakket sin taske, med varmt tøj (der er så forblæst dernede), gummistøvler, hue handsker og termotøj. Og sin bamse, nusseklud (jep, sådan en bruger 4½ årige stadig), og Folk og Røvere bogen. Så er hun klar til nogle dages ferie!
Jeg skal nemlig i morgen - bum bum - flyve til Bruxelles - og være dernede i tre HELE dage - jeg kommer hjem igen fredag eftermiddag. Lander midt om eftermiddagen for at være præcis - --, tre dage hvor jeg skal være 'lærer' 'mig selv' 'helt uden børn'. Det er sindsygt mærkeligt, og virkelig, virkelig angstprovokerende (ja, jeg sagde det - angstprovokerende - og jeg mener det faktisk lidt). Jeg har nemlig aldrig, aldrig siden Tiller og Tuller kom til verden været væk fra dem mere end én overnatning. Du må gerne synes det er underligt. Men jeg synes nu mere det er underligt lige nu at være væk fra dem. Jeg har haft tanker som, hvad hvis jeg ikke kommer hjem igen - hvad hvis... og.så.videre. så sjit manner, der er grænseoverskridende for mig. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke tror på manden kan klare ærterne herhjemme. Selvfølgelig kan han det. Jeg er ikke et sekund i tvivl. Det er mere mig - der synes det er svært ikke at kunne dufte til dem, kysse godnat og hente dem fra børneren. Jeg nyder at være 'mor' og har ikke et videre stort behov at tage væk alene - jeg tror faktisk, at hvis manden var med og det var sådan en 'mand&kone'tur, ville det nok være lidt noget andet (thøh). Men nu er det en 'lærer' tur og når jeg nu lægger de her pi**e irriterende tanker og ked-af-det-hed på hylden langt oppe, hvor jeg ikke kan nå, så glæder jeg mig også lidt - til at se en ny by, ny lufthavn, drikke kaffe, spise belgiske vafler, spise chokoloade (måske trøstespise chokolade) og smage ny mad.
For i sidste uge var det faktisk ikke engang sikkert jeg kom afsted - for helvedesild kabalen skulle lige gå op. Så vi har hel-garderet os med pasning i morgen - min mor, der kom i eftermiddags (Nu er Ola - der skulle passe sygdomsramt barn#1 kørt afsted med efterårsferie barn#2, jf oven for) - for sygdomsramt barn#1 er rask igen. Så nu kan jeg endda med god samvittighed tage afsted til Europas Hovedstad ;) Onsdag-torsdag-fredag skulle min far så komme fra Tøskerland og passe sygdomsramt barn#1. Nu må vi høre ham ad, om han har lyst til at komme alligevel og bare være her - mens manden arbejder og de to trutter er i børneren. For at passe to på en gang er ingen løsning her - for de rotter sig sammen de to trutter, og løber hver deres vej - for at teste børnepasseren (uanset hvem det er: det kan være moderen, faderen, søde A, eller en hvilken som helst anden, den er sikker og vidst - på et eller andet tidspunkt sker det - trut og prut løber hver sin retning, for at se hvad der sker...). Men inden flyveren flyver med mig i morgen aften, skal jeg lige holde en lille bitte workshop oppe på gl. arbejde - om socialt udsatte og naturen - og præsentere lidt resultater fra min ph.d. Og for at det ikke er helt løwn, mangler jeg stadig lige en enkelt eller to afslutnings-slides inden den er helt færdig - så det må jeg hellere lige komme igang med nu... Så hvis der er lidt stille de næste dage - så er det fordi jeg er ude at vifte med ørerne, møde EU - bruge øvro, spise vafler, ing?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar