Mindfulness udfordring #4 - min krop

Jeg er en dag bagud - hovski - dette er faktisk gårsdagens udfordring - men jeg tænker pyt - for jeg har brugt tiden på at tænke (lidt) ihvertfald... Og for mig tager det altså lidt tid at få mine mindfulle tanker ned på bloggen. Sådan må det være!

Nå men gårsdagens udfordring var så:

Udfordring ’hvordan behandler du din krop’  – kræver nærvær – kræver tilstedeværelse i nuet, og kræver at jeg faktisk lige stopper op, ihvertfald hvis man vil behandle den [kroppen] godt, og lytte til hvad den har behov for...lytter en ekstra gang efter ’jamen hov, er dette sult, tørst eller hvad er det egentlig?’. Det stikken i ryggen – er det ømhed af den gode slags, eller er det ømhed af den dårlige slags. Kan min lækkersultenhed måske tages med at hælde en ½ liter vand i skrutten, og er sliksultenheden et reelt behov, eller er det et råb om andet fra mine tanker?!

Jeg er egentlig helt grundlæggende god til at lytte til min krop – men det er ikke altid jeg hører hvad den fortæller mig. [sjovt jeg kan trække en parallel til mine børn - der heller ikke altid hører helt HVAD det er jeg siger) Enten fordi jeg ikke har lyst (lidt ugidelig teenager er man vel altid…), fordi jeg ikke har tid til at stoppe op og mærke rigtig efter, og det så er nemmest at følge vanen, jamen jeg plejer jo at være sulten eller ikke træt, eller træne på dette tidspunkt… eller fordi jeg godt ved hvad det egentlig betyder, når foden ikke rigtig makker ret – men jeg alligevel tager ud at løbe, for jeg trænger virkelig til motion. Så i dette tilfælde ville kroppen nok sige - hey din dovne paddehat - lytter du overhovedet til hvad jeg fortæller dig, tag nu og LYT - l.y.t. til hvad jeg virkelig siger, vær nu tilstede, og lad være med at køre total på automatpilot... 

Hvis det var så let havde jeg vel for længst smidt de (få) ekstra kilo som jeg virkelig gerne vil tabe? Hvis det var så let, ville jeg vel egentlig tage ud at svømme i stedet for at løbe? Jeg ved jo godt hvilke konsekvenser ’ikke lytten’ egentlig har.

Men jeg kan godt mærke, at i dag, hvor jeg har gjort mig umage med at lytte lidt ekstra – være årvågen – nærværende overfor mig selv, min krop osv… og netop derfor lyttet en ekstra gang, jamen der får jeg drukket mere, besluttet mig for at ringe til fyssen, drukket endnu mere vand, mediteret 4 minutter for jeg havde lige lidt tid -  så idag tror jeg min krop fortæller mig ' hey, du søde - det gør vi lige i morgen igen, ing? For du havde det også selv bedre. Det kunne vi begge mærke, så det er en aftale ik?!' Så  - ja, vi prøver igen i morgen :) God - nærværende - tirsdag aften derude!

Ville jeg så have gjort det uden denne challenge – nope, ikke rigtigt – for vanen er en god ven for mig – plejer lever i bedste velgående. Men det er vel også meningen med at udfordre sig selv af og til - at gøre noget som man ikke plejer, for det er der jeg (selv) flytter mig mest...