tirsdag den 7. august 2018

Lidt om hverdagsopstart... i selfcare-edition...

Så ramte hverdagen os så småt efter fire ugers dejlig ferie. Ferietid er jo altid langsom tid her på matriklen, og jeg er fast besluttet på at tage så meget langsom tid med i hverdagen som overhovedet muligt... For det tror jeg, jeg og familien har brug for.

Så dagene her i den første uge går med at lande på arbejde, og blive vandt til at stå tidligt op... Det første er gået sådan ok - jeg har tømt min indbakke for diverse mails - og der var mange, for det lykkedes mig faktisk ikke at åbne min mail i fire hele uger. Det gik de sene formiddagstimer med i går, for første del gik med at snakke med alle hjemvendte kollegaer - og høre om alle de gode ferieoplevelser i hhv. Sverige, USA, Danmark, Norge, Kroatien osv. Alt imens vi forsøgte at vænne os til kaffen på arbejde (som smager umådelig meget ringere end den kaffe jeg brygger hjemme...). I dag har jeg planlagt min første semester undervisning... Det viste sig at være sværere end som så, for den del af min hjerne var ualmindelig støvet - og jeg kunne stort set ikke genkende mine tanker da jeg åbnede word-dokumentet med tidligere versioner af undervisningsplaner... Heldigvis hjalp min kalender mig lidt dér, for jeg havde noteret lidt mere/andet i kalenderen end i dokumentet - hvorfor - kunne man spørge - aner det ikke - kunne et svar være ;)

Det med at stå tidligt op er en anderledes vanskelig udfordring (måske på samme niveau som at vænne sig til ringe kaffe?!) - jeg startede "lige på og hårdt" - 5.30, ingen snooze, for så er der god tid til min elskede morgen yoga, og det kan faktisk blive til mindst 30 min på måtten. Jeg er faldet for yin-yoga, lange stræk og stretch, fokus på processen og åndedrættet, noget jeg vil skrive mere om i et andet indlæg. Jeg holder virkelig meget af min yogapraksis, og det lykkedes mig at holde gang i måtten hele sommerferien.

En anden ting er jo hele det her ferie-kluns, jeg er løbet rundt i de sidste fire uger, shorts og undertrøje. Jeg er så heldig at der absolut ingen dress-code er på mit arbejde, ej heller forventning om at møde op i pænt (eller pænere) arbejdstøj. Man møder op i hvad man nu sys er mest passende, og når jeg nu ikk underviser lige pt. så blir det vældigt casual-på-ferie-måden - bare tæer i sandaler, shorts og mine elskede silketoppe. Eller nederdel og silketop, og bare tæer i sandaler.

Så når jeg lander hjemme, så står den ellers på kaf' og strik... for på trods af langsomme dage på arbejde har hjernen været på overarbejde (sådan føles det i hvertfald) og det eneste rigtige er jo så at sætte sig i haven, i den stol jeg har tilbragt store dele af sommerferien med en kop kaffe og HBO on the side, og strikke et par runder eller fem...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...