tirsdag den 28. august 2018

Lidt om at tage på konference...

Sidste uge af august er netop skudt igang og det har været en uge jeg har set frem til i lang tid, siden jeg faktisk fik godkendt mine abstracts til en konference i Bordeaux. For Bordeaux i slutningen af august er faktisk rigtig godt. Altså rigtig, rigtig godt.

At ugen så er kommet meget tidligere end jeg egentlig har været klar til (noget med at være en uge bagefter kalenderen og sådan noget, og en præsentation der slet ikke er i nærheden af at være helt på plads endnu... ) - er så en anden side af sagen. Men nu har jeg været i Bordeaux i 1½ døgn, og det tegner godt....





Fordi

Solen skinner, og her er varmt. Derfor har jeg udelukkende pakket sommertøj. Og sidder i skrivende stund i shorts og sommer-singlet på altanen. Og nyder livet (ehrm og arbejdet)

Jeg har hørt det første af forhåbentlig en lang række kanon foredrag som forhåbentlig inspirerer og får mig til at tænke over nye perspektiver i mit eget arbejdsliv.

Jeg skal være sammen med mine gode kollegaer som jeg sidste år tog til Umeå sammen med. Søde S som er min skønne rejsemakker, A. og B. som også er de bedste at være sammen med. Vi kan snakke fagligt og privat. En kombi jeg virkelig synes er skæppe skøn.

Derudover skal jeg også møde gamle bekendte - snakke projektmuligheder og støve samarbejdsmuligheder af.

Jeg er næsten klar til det hele - næsten fordi min præsentation ikke er helt færdig endnu. Det bliver den sådan ca. i dag (aften) eller i løbet af i morgen... for torsdag morgen skal jeg præsentere.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...