Siden vi er kommet hjem fra Ungarn er dagene dagene gået med nærmest ingen ting. Det var mandens sidste ferieuge - samtidig med at det (stadig) er og var stang hedt... så dagene er gået med at vi bare har været hjemme i haven, nede ved stranden for at bade....
Altså, dagene er jo ikke gået med ingen ting - de er gået med noget - nemlig hygge - og tid - langsom tid. Tid er vigtig - især langsom tid for os her i sommerferien, der er så meget fart på hverdagen, med legeaftaler, sport, musik og skole & sfo, og arbejde, så det er skønt bare at have tid.
Vi har forskellige slags "tid" hjemme hos os.
Der er "fjernsynstid" - hvor det er det vi gør, ofte sammen - hvor vi ser film, eller serie på.
Der er "iPad tid" - hvor poderne sidder med hver deres teler som de kalder telefonen og spiller.
Der er "spille tid" - hvor vi spiller brædt-spil eller kort.
Der er "legetid" - hvor poderne må finde på noget selv.
Og især ved "legetid" kan de både komme op at toppes så det basker (sjældent); de kan kede sig i lange baner; og de kan lege sammen i timevis.
Til det med "kede-tid" har vi lavet en bette bøtte (det indførte vi faktisk i Ungarn). For manner vi har hørt "jeg keeeeeeeder mig" meget i ferien, så sætningen "jeg keeeeeeder mig - må jeg spille/se TV" har vi hørt ca. lige så mange gange... Og nope her må man ikke se tv/spille når man keeeeder sig... I stedet må man trække en seddel fra bøtten. I bøtten er der 12-15 små foldede sedler hvor der står aktiviteter på fx gemmeleg, tegne, lege sammen, udeleg, spille kort, osv. Aktiviteterne har vi fundet på sammen... Når de keder sig kan de trække tre sedler med mulige aktiviteter, og så kan de komme videre i deres leg på den måde. Det fungerer faktisk ret godt. Det er ikke min idé - jeg er blevet inspireret fra Rikke fra Forældresparring.dk (det her er ikke et spons indlæg, må jeg skynde mig at skrive)... Så den bøtte den er kommet for at blive, for den fungerer godt sammen med langsom tid hjemme hos os :)
Sikke en god ide når det fungerer 😊 jeg synes, det er nemmere med små unger. De er bedre til begejstring end en 17 årig teen. Kh B
SvarSletDet kunne jeg godt forestille mig - altså at små poder er lettere at begejstre end en 17 årig med en bøtte med små foldede sedler ;)
SletFortsat god ferie! kh S.