For folk holder sig jo ikke tilbage med fortællinger om kilometerlange køer på autobahn i ca 40 graders varme. Og så i en Berlingo. Der var nogle gange vi tænkte. Det går aldrig.
Men det gik. Rigtig godt faktisk. Antallet af store konflikter kan tælles på tre fingre. Men til gengæld var det også eksplosioner af dimensioner. Men de tre gange skyldes mest lavt blodsukker har vi siden hen kunnet konstatere.
Vi delte køreturen op i tre bidder. Både ud og hjem. Hjem endda med indlagt hviledag da vi for alt i verden ville undgå at køre om lørdagen. Lørdagen tilbragte vi i stedet i en idyllerisk by i Erzgebirge.
Vi havde printet alle delstrækninger på a3 kort og samlet dem i tre mapper. En til hver. Så kunne pigerne til hver en tid se hvor meget vi havde kørt og hvor langt vi skulle. Det fungerede så godt.
Vi havde rigeligt med sunde snaks med. For uden mad og drikke dur helten ikke. Og slet ikke vores tre helte på bagsædet. Slik kun i meget begrænsede mængder. Mest brød med det pålæg man nu bedst kan lide. Grøntsager så mange man kan spise. Fignestænger og müslibarer som lille ekstra godbid i ny og næ
Og så naturligvis HBO, min bio og c more med film og serier som de nu kunne blive enige om. Her sendte vi en tak til EU at det nu ikke længere koster spidsen af en jetjager for at roame men man faktisk kan det uden større meromkostning. Uden havde vi lok også klaret det men med har været en ekstra luksus for poderne.
Derudover har vi talt gule biler, og troligt sat streger for hver og en i hhv Ungarn, Slovakiet g Tjekkiet, snakket, børnene har leget og jeg har læst min stemme hæs med Iqbal Tarook.
Og pigerne har allerede sagt de vil til Ungarn igen. De ville faktisk slet ikke hjem. Så om det blir Ungarn næste år ved vi ikke - men vi ved vi i hvertfald ikke skal være bange for at kaste os ud i de helt lange køreture :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar