Jeg har haft rigtig meget at lave de sidste uger, både mentalt men også arbejdsmæssigt - og da mit efterår (og vinteren for den sags skyld) rent arbejdsmæssigt altid er den mest hektiske periode i mit arbejdsliv er det vidst på tide at få gang i de mere sunde arbejdsvaner igen. For uden selvomsorg kan jeg ikke holde til det der venter. Og det er ikke fordi jeg har for meget. Mit forår og hele sommeren kører på absolut lavt arbejds-blus, jeg afspadserer alt det jeg kan, hvilket giver mulighed for korte dage samtidig med at kunne nyde sol og sommer. Så på den måde er det fint. Det kræver "bare" at jeg fokuserer på pauser, lister som jeg kan strege ud på og en vældig struktur, der kan hjælpe mig til at navigere i mine to-do's.
Men - som sagt - farten øges langsomt hen over efteråret, og mens kalenderen stadig synes tom, vil jeg lægge "skrivedage" ind i min kalender. Skrivedage er hele dage, som jeg dedikerer til skrivning af papers, opgaver eller andet, som kræver fokuseret arbejdstid som jeg ikke har vældig meget af i efteråret.
På skrivedage sidder jeg hjemme, drikker god kaffe, og har meget god tid til at tænke, og der er ro til at have en sammenhængende skrivedag, uden at fem kollegaer kommer forbi skrivebordet for liiiige at sparre med mig eller bede om det ene og det andet (og det er fint de gør det... men det gør at min dag bliver afbrudt, og jeg ikke kommer i det skrive- og tankeflow jeg har brug for af og til).
Så nu vil jeg lave en kande stempel kande, tænde for den gode arbejdsmusik og lægge sidste hånd på det paper jeg havde med på konferencen i Bordeaux i sidste uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar