Det er gået stærkt. Alt for stærkt på alle fronter. Og det er virkelig et dårligt tegn. Når jeg lever fra weekend til weekend med uger der føles som om de smuldrer for mig så ved jeg at jeg skal slippe speederen og finde et andet gear.
Jeg kan ikke følge med i det tempo. Jeg ved det godt. Så derfor sætter jeg farten ned. Jeg blir nødt til det. Arbejdsdagen går med hastesager. En e-mail indbakke der på nogle dage eksploderer når jeg en hel dag ikke er på mailen når jeg fx underviser.
Så derfor laver jeg lister med ting jeg skal huske og som får mig til at fokusere på de vigtige ting på arbejde. Resten må vente. Og jeg siger nej. Nej til folk der ringer for at drikke kaffe for st jeg kan være mentor for et projekt jeg hverken vil eller kan rumme fagligt. Siger ja til at spise frokost med gode kollegaer og nye forbindelser der giver mening. Jeg prioritere hjemmearbejdsdage - tidlige morgener på Yogamåtten - og tidlige sengetider (det øver jeg fortsat meget) - møder tidligt på kontoret hvor der er ro og tid til fordybelse.
Holder fast i gode træningsvaner og finder tid til svømning og løb. For det giver de pauser jeg har brug for. Den næste prioritering fra på mandag er pauser. I arbejdsdagen. Så speederen ikke er i bund de timer jeg er på job.
Jeg ved jo hvad der skal til. Og hvad der ikke skal til. Så det handler om at stoppe op og få næsen ud af plovfuren! Intet mindre. Så med det i mente satser Jef på at oktober snegler sig afsted ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar