Lidt om hvad tilfældige bekendtskaber kan føre til...

Jeg er blevet venner med en af mine tidligere studerende. Det er ellers noget jeg virkelig holder mig langt fra. Altså at blive venner. Med mine studerende. 

Både ifht at accepter venneanmodninger på Fb og på Insta. Jeg gider ikke at have dem så tæt på mit rigtig liv uden den undervisningslokalet. Når jeg præsenterer mig fortæller jeg dem om min uddannelse. Hvad jeg laver lige nu - forskningsmæssigt. Og hvad jeg ellers underviser i. Jeg fortæller at jeg er gift og at jeg har tre børn. Og så stopper det personlige også. Nogle gange fortæller jeg dem hvor jeg bor men ellers intet. Jeg drikker ikke øl med dem. Drikker ikke kaffe med dem - det er kun faglige snakke jeg involverer mig i. Jeg spørger ikke ind til dem (kun dem jeg er bachelor eller speciale vejleder får jeg et lidt tættere forhold til). For mig er denne distance vigtig. Så er der ikke forskel mellem de studerende. For der er altid nogen man svinger bedre med end andre. Det kan virke koldt og kynisk. Måske lige glad. Det er det ikke. Jeg er ikke lige glad. Jeg orker bare ikke det rod venskaber kan blive til fx til mundtlig eksamen.  Eller når man er censor. Eller man står i andre situationer. Her er et rent bord bare nemmere. 

Sådan var det også med D som jeg vejledte sidste forår. Jeg “overtog” vedkommende fra en anden medunderviser deres vejledningsforløb havde  mildest talt været elendigt. Jeg så en pædagogisk udfordring i denne studerende. Og ville give vedkommende en chance. 

Vores møde og dermed vores relation har udviklet sig. Meget. Vi er blevet ufattelig tætte efter den mundtlige eksamen. Faktisk gik der et par måneder før jeg hørte fra vedkommende igen. Jeg havde sagt - du må germe forblive i min indbakke - hvis du har brug for råd og vejledning efter endt uddannelse. Det skete heldigvis. Ik så meget råd og vejledning. Mere mails om forskelligt. 

Jeg lærte så meget af forløbet - og det gjorde min studerende også. Og nu - ja nu er vi venner. Både på insta og Fb. Og “in Real life”. Det føles rigtigt. For os begge. 

Man kan have sine principper. Indtil der kommer nogen der rører en på en hel særlig måde så venskaber opstår ud af en dyb respekt for den andens rejse og måde at være på.