mandag den 31. oktober 2016

Lidt om det med børn der hjælper til....

Den regelmæssige læser vil vide, at vi har været lidt udfordret herhjemme med "Hotel Mor" - eller rettere - jeg har været lidt udfordret af, at børnene troede at de boede på "Hotel Mor" som indebærer at "serviceorganet mor, ordner meget (helst alt)". Det er der ingen her på matriklen der er tjent med - så hjælp måtte der til... Så jeg skrev et indlæg med lidt af et råb om hjælp -

I gode læsere var ikke blege og kom med en række gode råd og ideer til hvordan en afvenning måske kunne foregå, og kom med en række konkrete ideer til hvad børnene kunne gå til hånde med.

Status er pt.
# Tasketømning, tøjophæng og oprydning i bryggers når man kommer hjem. Tøj i bunker, støvler i stakke og fyldte tasker tolereres ikke.

# Opvask af madpakker om eftermiddagen eller aftenen efter en fin fordelingsnøgle, for det har vist sig at alle unger sys det er verdens bedste opgave at vaske op.

# Pakke madpakker til næste dag. Også en eftertragtet opgave, at bestemme hvor madderne skal ligge i madpakken. Her får man for det meste lov til at pakke sin egen madpakke, alternativt er at der er en der pakker for alle tre. Det virker fantastisk.

# Madpakker smøres nu lige efter aftensmad - dvs min bagdel rammer sofa kl. 19.45 - senest 20.0-dut når alle børn sover godt og trygt.

# Tøj lægges frem om aftenen (også en gammel "mor" opgave). Pigerne vælger nu næsten tøj selv - resultat den anden dag: Tiller og Tuller i striber fra top til tå. Men Pyt - en opgave mindre til mig :)

# Borddækning -  behøves ikke at forklares - og også afrydning er nu en børneopgave. Man tager som minimum sin egen tallerken med ud (det har de nu altid gjort) men hjælper man ikke med borddærkning kan man regne med at blive bedt om at tage af bordet.

Tiller mente jo her for nogle dage siden Det er din opgave mor, da jeg bad hende om at hjælpe mig med borddækning, hvis jeg husker rigtigt. Nu diskuterer vi ikke længere ovenstående liste. Eller - poderne kan godt finde på at diskutere - men især borddækning klares det ofte med det mega upædagogiske mor argument fint, så dækker jeg bord kun til mig selv, så må i klare resten selv... det tager ikke mange minutter, så er bordet dækket.

Så børn der hjælper til holder maks - ihvertfald her hjemme :) Tak for tipsene og for at gøre hverdagen lidt lettere for mig, i dejlige læsere!

torsdag den 27. oktober 2016

Lidt om broer og udfordringer...

Jeg er vild med broer - særligt lange broer har altid imponeret mig, både det visuelle ved dem - synes der findes virkelig mange virkelig pæne broer. Hvis jeg skal være ærlig kunne jeg godt bli sådan en der rejser ud i verden og ser på broer...


Storebæltsbroen har en særlig plads i mit hjerte. Jeg har engang været på Sprogø og stå inden under broen. Ligesom jeg også har stået ved siden af og under broen lige ved Isbådsmuseet der hvor broen går i land ved Nyborg...Jeg har holdt i kø på lavbroen, og stået ud af bilen og set ned på vandet... Og næste år - der skal jeg sørme løbe over Storebælt - det blir så godt!!

Om det skyldes de utallige ture til provinsen for 2½ års tid siden - da jeg krydsede Storebælt mellem 3-5 gange om ugen - ved jeg ikke. Men jeg kan ihvertfald se på min IG profil der er utrolig mange billeder fra togvinduet med Storebælt i solskin - i solopgang - i solnedgang - i blæst - i ... find selv på flere. Gerne krydret med en kaffekop og lidt forberedelse "on the side". Bloggen har også holdt for - med både billeder og tanker om turene over bæltet. Det var tider - som jeg på mange måder er utrolig glad for er forbi, og en saga blot. Jeg vil ikke på nogen måde tilbage til det med den lange transporttid nogen sinde... Det har jeg skrevet lidt om her: #pendlerlivmenkuntillåns

Den anden dag delte jeg min begejstring for broen (igen særligt Storebæltsbroen) med mine gode kollegaer. Begejstringen ville ingen ende tage (ok, nok lidt overdrevet...) for de kunne ikke helt følge mit brændende ønske om at stå midt på Storebæltsbroen - på toppen so to speak og kigge ud over vandet. Jeg har tit haft utrolig stor lyst til at stoppe bilen stige ud og bare stå på broen og mærke den. Men lige præcis det - altså at stå midt på Storebæltsbroen og tage billeder ud over - og ned - skal jeg i september 2017. Langtidsplanlægning - I think so much - men hvor om alting er har jeg tilmeldt mig broløbet fra Nyborg til Korsør næste år.21,1 km løb hen over Storebælt. Det blir så godt. (altså hvis det ikke lige var for det netop her ved de sidste par ture naturligvis efter jeg har tilmeldt mig er ved at gå op for mig h v o r meget det egentlig går opad. Og i h v o r lang tid (eller hvor længe - afstand it is) det går opad. Det er sørme længe.... Men til gengæld får jeg lov til at stå på midten af broen og se udsigten, se ned (hvis jeg da tør) og bare stå!!

Jeg glæder mig - og selvom tiden den dag ikke betyder noget (for jeg skal jo stå på toppen af broen og tage billeder) skal det stadig være en god oplevelse (for benene) - så er jeg begyndt at træne - bakkeløb især.

Ps. Jeg har også løbet over Øresund. Det er meget lang tid siden... Men husker det som en ret fin tur :)

onsdag den 26. oktober 2016

Lidt om dejlige eftermiddage

Jeg har haft en virkelig lang dag igår. En dag der igen bød på projektmøde i provinsen og en lang køretur. Så lang at jeg nåede at høre 2 1/2 Mads og Monopolets podcast på turen ud og hjem. Heldigvis var trafikken god ved mig :) 

Lange dage betyder at jeg virkelig forsøger at holde kalenderen fri for møder og andre ting dagen efter - det er vigtigt og en prioritet (og da flexen siger plus 12 timer i slut oktober - plus 12 er næsten to hele dage når man er på nedsat tid*). Det lykkedes ret godt idag. Jeg kørte derfor på arbejde til vanlig tid men kun for at slå en smut omkring svømmehallen for at få rørt mig :) således ren og gennemtrænet mødte jeg på jobsi senere end normalt. Det er også luksus for mig. Og en vigtig prioritet i perioder hvor jeg virkelig har mange bolde i luften... 

Eftermiddagen blev også vældig kort for pigerne skulle klippes i gammel by - så jeg hentede den kl 14 og kørte afsted og til frisør. Nyklippede og i vældig godt humør brugte vi eftermiddagen i den lokale genbrugsbiks, i boghandelen, hos bageren (hov). Turen hjemad gik fint. Elsker elsker elsker at kære bil med mine tre piger.  Der er tid til snak og hygge. Til sang. Til grin og til børnefortællinger. Så dejligt. 

Så alt i alt - har onsdagen været god ved mig (og os). Vi trængte. Og vi fik lige hvad vi havde behov for. Tid sammen nemlig :) god onsdag aften derude! 

* målet er at ha sparet godt 40 timer op inden næste sommer. For så kan jeg holde fire ugers sommerferie. Og kun bruge tre ugers rigtig ferie... 

mandag den 24. oktober 2016

Lidt om en efterårsmandag...

Åhhh puden var så blød - dynen var så varm - og børnene sov så dybt da jeg vækkede dem i morges på et (ifølge dem) ubarmhjerteligt tidligt tidspunkt - kl. 6.35.

Tiller havde haft ualmindelig svært ved at falde i søvn i går aftes - og sov først kl. 20.30; Tuller sov lidt tidligere - mens Storemusen gik omkuld til vanlig tid (lidt over kl. 20). Så de var ikke nemme at få op af fjerene. Men det gik - ihvertfald indtil jeg forlod matriklen kl. 07.05 for at køre ud i morgenmørket og på arbejde. Og Wow manner det er blevet meget meget mørkere om morgenen på den ene uge hvor vi ikke har skullet op og ud i verden tidligt! 

Vi sluttede en dejlig ferie igår, med en god dag hjemme (for nogle - Tuller) fødselsdag hos børnehaveveninde (for Tiller, Tuller måtte blive hjemme for hun havde endnu engang dårlig mave...) og legeaftale hos bedsteveninden F for Storemusen.

Weekenden brugte vi på at ordne ting i huset - sætte lister op i badeværelserne og skifte et toilet. Vi hygger os lidt med at finde "Typiske Vernerløsninger" hist og pist rundt i huset når vi nu bryder op og bryder ned, ryder op og gør ved i huset. Som fx den pind som har hængt i en lille krog på siden af et af skabene i badeværelset... Den fandt vi funktionen på i weekenden. Den blev brugt til at tænde og slukke den kontakt i loftet (!!) til udsugningen i badeværelset.

Jeg hentede børn forholdsvis tidligt for at have en hyggelig hygge eftermiddag med te og snak i køkkenet. Jeg (og børnene) var trætte da vi ramte matriklen kl lidt over 16 men eftermiddagen gik heldigvis i fin stil med te i kopperne, leg og slappe-af-tid med masser af snak og hygge. Lige hvad vi trængte til. 

Nu vil jeg snuppe strikketøjet og nulre lidt med det og nyde resten af aftenen på sofaen og ikke flytte mig mere end allerhøjest nødvendigt - over and out herfra. 




torsdag den 20. oktober 2016

Lidt om efterårsferien dag 5 og 6

Indledningsvis vil jeg lige sige jeg har sjusset mig frem til hvad dag ferie det er - det tog ik lang tid at glemme hverdagene og komme i feriemode. 

Ved nærmere eftertanke ved jeg dog nu det er torsdag Idag. Vi har den 20 oktober.  Det går Storemusen meget op i for tiden (det med datoen). Jeg ku godt liiige ta lidt flere feriedage hvis der var tid til det i kalenderen. 

Nå men ferie dagene går jo med hygge. Igår kom min lillebror og familen forbi. Mega hyggeligt. Vi var i skoven og klatre i træer. Vi var i haven og spille spil. Vi fik god mad. Fik snakket. Om alt muligt. Om julen. Om hvad vi gerne vil med julen. Om familieweekender. Maden var rætti rætti god. Flødekartofler. Culottesteg. Salat. Mega lækkert. 


Idag har vi brugt på at gå lange ture i efterårsskoven. I solskin. Vi fik klatret i træer. Vi fandt mange gode pinde som fik lov til at komme med hjem. 

Pigerne nyder set langsomme tempo. Det før vi voksne også. Vi får tegnet rigtig meget. Får spillet spil. Snakket. Drikker uanede mængder kaffe. Hygger. Og jeg strikker. Rigtig meget. Nu mangler jeg kun begge ærmer på min skønne virkelig varme dejlige cardigan - pickles Oslo - høstjakken. 


Så ja. Her går det godt. Send gerne mere ferie ;) 

mandag den 17. oktober 2016

Lidt om ferien, dag 1 og 2...

... så er vi igang med den her efterårsferie - ligesom traditionen byder, kan man vel næsten sige - her lidt kavalkade fra 2013 status ferie - 3 børn og en voksen, fra 2015 postkort fra ferielandet , fra 2014 om ferielykke   -  fra 2012 om efterårsferie hygge
 og bare at holde søndag, og vide man ikke skal på arbejde mandag, gør jo en verden til forskel. Så gæt hvem der liiiige nød sin søndag mere end almindelig meget (og sin mandag for den sags skyld..)

Vi startede ellers ferien i bedste ørle børle stil - Tuller havde samlet en eller anden børnehave baktusse op, så hun kastede op første gang midt om natten (heldigvis alle andre steder end i sengen!!) så lidt om morgenen, så lidt senere om morgenen (sorry for the details...) igår. tak til de forældre der mener man er rask efter en dag med opkast - det er man IKKE!! Hold dog barnet hjemme en ekstra dag!! En god lur sammen med farmand (der gerne melder sig på banen til den slags) hjalp hende over dårlig mave, og slattenhed - og resten af dagen nøjedes hun med kvalme :(

Idag sendte vi manden på arbejde, og hyggede selv. Temaet her de her feriedage er "vi hjælper til hjemme" - og undertegnede kører den "hårde" linje - med andre ord, der bliver taget af bordet, dækket bord, samlet ting op, ryddet op efter sig selv - selvfølgelig sammen med mig, men pointen er - at hjælpe til - i en sådan grad at Tiller i løbet af eftermiddagen mente: "Det er altså ikke min opgave!!" På spørgsmålet hvis opgave det så var, svarede hun "Din, mor!" - og jeg tænkte blot, det er vidst meget godt de kommer lidt på banen - it ain't a hotel!!

Så vi øver os fortsat med at hjælpe.

Eftermiddagen brugte vi i byens gågade - missionen var 1) at finde knapper til Tullers cardigan, og 2) finde nye knapper til 2) Tillers cardigan* og 3) hente et fantastisk lækkert bord i den lokale genner, som vi var så heldige at finde den anden dag.

Så ferie - det holder stadig maks!



* dem hun i første runde havde valgt passede bare ikke rigtig til cardiganen - eller de passede egentlig meget fint, men knapper i strikkede jakker skal bare fæstnes ordentligt.


fredag den 14. oktober 2016

Lidt om feriepauser...

Sådan vi nåede det min gode kollega S og jeg... Vi nåede netop at bli færdig med en fælles ansøgning inden det ringede hjem til ferie og afslapning. Fik enderne til st nå og projektparterne til at sige super! Send ind... nu! 

Oven i min træthed (eller netop pga min træthed) her jeg samlet en forkølelse op. En af dem hvor jeg nyser altid og hele tiden. Øv. Men på den anden side så har jeg nu fri og jeg skal absolut intet andet end de gode ting jeg skrev om igår. 

Jeg har tid - vi har tid. Om jeg sender feriepostkort til bloggen ved jeg ikke. Det må tiden og dagsformen bestemme. Hvis ik så er det fordi jeg er optaget af at nyde ferien ;) 

Hvorom alting er. Så må i skønne læsere ha en virkelig fantastisk efterårs weekend. Og ferie - hvis i er så heldige at ha ferie. 

Jeg skal ihvertfald gøre mit til at nyde. Hver. Enkelt. Dag. Pråwmise! Over and out herfra :) 




torsdag den 13. oktober 2016

Lidt om vores efterårsferie...

... så er der kun en arbejdsdag tilbage inden vi rammer ferien. Jeg tror ingen kan være i tvivl om hvor meget vi trænger, og hvor meget vi glæder os.

Vi glæder os til at...

# lade vækkeuret forblive slukket og sove længe
# langsomme morgener i vores helt eget tuller tempo
# lave så lidt som muligt på så lang tid som muligt
# gøre lige hvad vi har lyst til og i fællesskab finde ud af hvad det mon skal være
# skære græskarhoveder ud
# at være sammen

Jeg har de her aktiviteter i "baghånden"
# tage til stranden og samle sten og blive blæst igennem
# udforske nye naturlegepladser
# efterårsskov - efterårs tegninger - efterårs hygge
# spille spil
# varm kakao
# læse bøger - fx Kardemommeby, som vi skal ind og se om 1½ måned
# sidde i sofaen og se tv sammen

Uanset hvad så blir tempoet langsommeligt, hyggeligt, og rart!

Og maden, ja den har jeg også tænkt over... for vi får rugbrød i hverdagen om aftenen, så i ferier og weekender gør vi altid noget ekstra ud af maden... vi skal ihvertfald ha'
#græskarsuppe
#hønsefrikasse
og prøve den her opskrift på enebærgryde over fra AnnChristin fra Valdemarsro.dk


Lidt om dagen igår...

Igår da jeg landede i byen ved sundet kl lidt i tre havde jeg fornemmelsen af at klokken stadig burde være omkring 11-ish. 

Dagen har været hektisk og mit hovede har slet ikke kunne følge med tiden der gik mellem projektansøgningsarbejde, møder og generel arbejdshalløj. Jeg startede dagen med at læse og gennemskrive et kollegas projektskriv  i et tidligt tog på vej ind til jobsi - som jeg så fik skippet afsted til kollega på kontor så han liiige kunne nå at se det inden jeg landede på samme kontor femten minutter senere (den tid det tager at gå fra metro til jobsi). Vi snakkede det igennem og gik så til arbejdsmøde om andet projekt hele formiddagen. 

Så var klokken tolv. 

Lidt mere projektsnak og så opfølgning på div mails der var tikket ind i min indbakke i løbet af det sidste døgn og så videre til fernisering af kunstprojekt i børneren. Men inden da fik jeg liiige smuttet forbi optiker for at få rettet brillerne. (Lang møg historie. Men de sidder så ringe og har gjort det siden jeg købte dem i november sidste år. Jeg har så meget lyst til at gå til butikken og sige hvis det er det i kan med de briller til den nette sum af godt 3000 bobs så behold lortet!!) 

Lidt mere arbejde på vej hjem i toget: se på kommentarer fra kollega på et paper der skal sendes ind snarest. 

Kl 14.50 lander i by ved sundet.

Ordner småting før fernisering (migtid var i genbrugsbiks ;) og det er så der det går op for mig at klokken er tre. Helt uden jeg har opdaget at tiden er gået. (Ok lidt løgn men you get the point...) 

Idag har jeg ingen møder (andet end et bette frokostmøde i forskergruppen) men tre ting jeg skal have styr på en af dem helt færdig resten kan jeg gøre færdig i morgen når jeg kl 14.30 lukker og slukker for at gå på ferie!!! Manner jeg glæder mig! 

Glædelig torsdag derude. 

mandag den 10. oktober 2016

Lidt om ting jeg har savnet.

Sidste indlæg snakkede jeg lidt om at finde balancen inder her sysleri om aftenen. Tak for jeres fine input. Jeg har allerede fået pigerne til at lægge deres tøj frem til i morgen. Efter lidt øfferi var de med på ideen. Så det fortsætter vi lige med fra nu af og frem. 

Næste skridt blir at få dem til at tømme opvaskemaskinen. Jeg tænker det er en opgave for Tiller og Tuller. Storemusen pusser jeg på vasketøjet for det vil hun gerne hjælpe med :) 

Indlægget fik mig til at tænke lidt mere over strukturen eller mangel på samme i hverdagen. Jeg holder virkelig meget af hverdagen. Den er der jo også flest dage af - men det er som om jeg lige skal lande en hverdag her i huset som jeg også kan holde til - og der er der noget at arbejde med. For realz... 

Der er gået virkelig meget tid med praktikaliteter. Jeg skal liiiige ting. På bekostning af de små øjeblikke som jeg holder så utrolig meget af. At være sammen med pigerne om eftermiddagen. Når de dimser perler, tegner eller er sammen. Og det er så her det nye kommer ind. Hvor de før sad om det store Bord sidder de nu på værelserne og hygger. Og det er jo så vigtigt og dejligt de gør - jeg har bare ikke helt fattet at det ik er ensbetydende med at jeg skal styrte rundt og o r d n e ALT og ingenting. Drt er ok ik at lave noget overhovedet! Faktisk helt ok! 

Derfor nød jeg ekstra meget at vi sad og dimsede perler omkring det store bord i eftermiddags. Og det var der jeg kom i tanker om hvad jeg har savnet: At sidde sammen og være sammen om noget der optager pigerne... noget som vi kan hygge os med i fællesskab - og det er her jeg virkelig vil sætte ind for det er noget der gir energi på min konto - det med at være sammen med mine tre trutter og hygge om eftermiddagen. For jeg trænger. Virkelig.  

 

lørdag den 8. oktober 2016

Lidt om det med træthed...

Det er som om hele matriklen er hjemsøgt af lidt metaltræthed for tiden. Børnene er trætte - de voksne er trætte - med andre ord. Det er virkelig dejligt at vi om fem hverdag rammer efterårsferien. 

Vi trænger hele bundtet. 

Jeg har været ramt af arbejde i en sådan grad at jeg har måttet sige til chefen ikke mere pres på nu. Heldigvis har vi haft en virksomhedspraktikant som har været dygtig og god og har taget to af mine arbejdsopgaver som jeg ellers ik ku ha nået i samme fine stil. For hun har gjort ting klar for mig så jeg bare ha skulle tage mig af de sidste smårettelser :) hvilken luksus. Når arbejdet fylder meget blir jeg træt. 

Samtidig arbejder jeg stadig på at finde balancen herhjemme mange aftener rammer jeg først sofaen kl 21 og det er alt for sent. Jeg har brugt meget lang tid på at finde den bedste måde / det bedste tidspunkt til at smøre madpakker. Det har jeg vidst fundet nu. Efter aftensmaden hvor jeg os får pigerne til at hjælpe. Tit er der også liiiige vasketøj der skal hænges op/tages ned og lægges på plads. Eller der skal ryddes op eller noget andet eller helt tredje skal ordnes/gøres eller nåwed. Det gør jeg ikke når at falde helt så meget til ro som jeg gjorde i den gamle lejlighed før jeg smutter i seng. 

Så derfor er der virkelig behov for jeg finder en god måde at lande de her syslerier på i hverdagen. Så jeg får mere sofatid og mere mig tid om aftenen. Man kunne spørge hvor manden er i det hele her?! Jamen han støvsuger. Rydder af bordet og ordner div andre praktikaliteter som Fx sætte lister op og sån. (Vigtig detalje sys jeg) 

En ting er madpakkerne. En Anden er at jeg nok er lidt af et rodehoved. Og ik så mega god til at rydde op efter mig selv. Så det er en ting. En anden er at børnene igen skal mere på banen med den oprydning og gåen til hånde. Det må være målstætningen i ugen op til efterårsferien :) glædelig lørdag aften derude. Nu vil jeg rydde lidt op. Strikke og slappe af! 

torsdag den 6. oktober 2016

Lidt om indlæg nummer 600

Idag runder jeg et skarpt hjørne på bloggen. Dette præcis dette indlæg er mit indlæg nummer 600 - med andre ord jeg har trykket på udgiv 600 gange. Det er ret vildt synes jeg egentligt.

Her den anden dag (altså på bloggens ca. 4 års fødselsdag i begyndelsen september) gav jeg et bette tilbageblik på hvad der havde fyldt gennem tiderne. Så det skal jeg ikke gøre igen lige her og nu.  Så meget forandring er der dog ikke sket på den kant i løbet af den sidste måneds tid ;)

Så jeg tænkte det ville være på sin plads med et all time favorite inlægs-rang-liste...

På førstepladsen med 199 individuelle "klik" ligger indlægget om farvel vuggestue fra 11. april 2014

Der er ikke langt til anden pladsen med 150 klik - indlægget Tillykke min skønne mand fra 11. januar 2013 - denne post har altid floreret releativt højt på listen over mest læste indlæg. En kærlighedserklæring til manden min som jeg (heldigvis) stadig står ved :)

Tredjepladsen indtages af indlægget om den skønneste weekend, fra september 2013, som indtil nu har haft 129 besøg - skarpt forfulgt af fjerdepladsen - et indlæg fra august 2016 - hvor jeg skriver lidt om den nye børnehave.

En af mine "Ting jeg undrer mig over" indlæg er havnet på femte pladsen - de lister var en del af bloggen da jeg pendlede til provinsen. Sjætte til tiende pladsen over all time favorit indlæg udgøres af en ammevejledning til tvillingeforældre, en fødselsberetning (tvillingefødsel), en fortælling om at være på barsel med twins (fornemmer man et tema her?!) og to hverdagsindlæg om "suttefeen på besøg" - fra 2014 hvor Tiller og Tuller "afleverede" sutten til suttefeen og "bytte værelser" - et indlæg fra august 2016, om at falde på plads i huset og om nye behov omkring værelserne.

Og så er der jo alle de andre 590 forskellige indlæg - som fortæller så og store begivenheder i vores/mit liv. Glædelig torsdag derude her fra indlæg nr 600

onsdag den 5. oktober 2016

Lidt om at være på tur

Jeg sidder i skrivende stund i lufthavnen i Helsinki og både glæder mig til at komme hjem og ville ønske jeg havde mindst en hel fridag mere heroppe under kolde smukke nord.


Jeg er med i et nordisk samarbejde og projekt - og vi havde i projektet arrangeret en workshop hvor både forskere og praktikere holdt oplæg blev inspireret af hinanden og fik ideer til nye samarbejder. 

Jeg tog derfor herop efter en fin hjemmearbejdsdag igår (og jfr indlægget fra igår der handlede om hverdagsglæder startede jeg naturligvis hjemmearbejdsdagen med en skøn kop stempelkaffe...) og nåede frem til den skønneste hoteloplevelse længe. 

Der var rigtige dyner og ordentlige puder. 

Der var dejligt stille så man kunne sove. 



Der var mange mange film på tv som man ikke engang skulle betale for at se

Der var vafler og alt muligt meget meget lækkert til morgenmad. Min morgenmad bestod således af en dejlig kop kaf' müsli med frugt og bær, en herlig rugbrødsbolle, røræg og hjertevafler til dessert. 

Total luksus. 

Nu glæder jeg mig virkelig til at komme hjem (når jeg nu ik kan få en fridag heroppe - note to self - næste gang flyver jeg ind i så god tid at jeg kan ha en fridag inden møde...) Jeg er træt i hovedet - træt i kroppen selvom jeg har Sovet udemærket i den fine seng. Imorgen tager jeg en stille dag - nok hjemme - min krop trænger mit hoved ligeså. Og flexen er ved at eksplodere efter de sidste to ugers arbejdsraseri. 

Over and out herfra 


tirsdag den 4. oktober 2016

Lidt om hverdagens glæder...

Her til morgen læste jeg et fint indlæg over hos Malin - og jeg blev så inspireret af det at jeg tænker - en hverdags-glæde-liste er lige på sin plads idag - en skøn solskins oktober dag. Hendes afsæt var hverdagsluksus - mit afsæt bliver hverdagsglæde. Hverdagsglæde eller glæde i det hele taget sidder i maven hos mig - mærker jeg den, smiler jeg, og får en følelse af lethed i sindet og især i maven.

For mig er glæden og glæderne ved hverdagen rigtig vigtige, men det hænder, at jeg glemmer dem - eller at de fortrænges i baggrunden af et fortravlet hverdagsliv, hvor fokus er mere "hvor er jeg på vej hen" altså fremtiden - og "ting jeg har oplevet" - altså fortiden. Derfor var Malins indlæg virkelig en lille reminder om at nyde nuet, at være her og nu. Mine hverdagsglæder handler om her og nu ting - . Om tanker, begivenheder eller andet som spreder glæde i nuet (hvor vi jo sjovt nok er...) - det handler (også) om at give sig tid til at stoppe op og mærke glæden, at sætte tempoet ned og bare være med det der er.

Ting der giver glæde i hverdagen for mig  er...

en dejlig kop stempelkaffe som jeg kan drikke i stilhed, eller ihvertfald med ro, hvor der er tid til at nyde kaffen. Hvis der så er et stykke mørkt chokolade (allerhelst med orangesmag fra Irma) så er jeg i den syvende himmel.

En morgen, hvor jeg i fin stil får vækket alle piger og bliver mødt med et smil, og en natvarm-børnekrammer.

Strikke i solen på terrassen - eller strikke i sofaen mens det regner og rusker uden for.

Flow oplevelsen i yoga eller en meditaiton hvor jeg virkelig får slået tankerne fra

En svømmetur hvor alt bare spiller - der er styr på ben, vejrtrækning og arme.

At grine sammen med manden.

At sidde i sofaen op ad manden og se en god film.



Jeg vil tillade mig at spille Malins bold videre (igen i en lidt modificeret udgave - fra luksus til glæde, jf. oven for) - og spørge - hvad gør dig glad i hverdagen?

Ha en skøn - glad - oktobertirsdag derude!




mandag den 3. oktober 2016

I oktober glæder jeg mig til...

Så kom efteråret med regn og vind, nærmest på datoen 1. oktober - skiftede vejret væk fra varme dage med solskin og næsten mulighed for bare tæer i sandaler - og skiftede til koldere, regnvådere, og i det hele taget mere gråt og råt vejr. Men det er egentlig fint med mig, at det nu også dufter af efterår, og det ikke kun er efterår iflg kalenderen.

Oktober kan altid være meget pæn - men når september har vist sig fra sin aller aller bedste side, sætter jeg ikke næsen op efter en tilsvarende oktober. Regn og rusk er fint med mig - der er et eller andet dejligt med det vejr alligevel - det inviterer til mere strik, mere sofatid, og generel hygge synes jeg.

I oktober glæder jeg mig til...
# efterårsferie, om bum, bum lige præcis 9½ arbejdsdage
# en tur til Helsinki med arbejde - Pigerne sys at et land der hedder Finn-land er et sjovt land, og de spørger altid hvad jeg mon skal finde ;)
# strikke Tullers cardigan færdig, samlede faktisk ærmer og krop igår, så det går fremad...
# spise suppe mindst en gang om ugen
# dyrke yoga og meditere så meget som det nu kan lade sig gøre
# nyde huset blir mere og mere færdigt
# gå tidligt i seng
# skrue lidt ned for tempoet på arbejde igen

Min september var god ved mig - jeg har nydt huset og de varme eftermiddage på terrassen, jeg har hygget med børnene - og ikke mindst så har vi fejret fødselsdage en gang en rund en på hotel i Tyskland, en gang en mindre rund en, på campingplads i Sønderjylland. Vi har holdt langsomme weekender - og jeg har virkelig strikket meget - der var ligesom en der har holdt skarpt øje med fremdriften i cardigan'en - og derfor blev høst jakken ikke færdig... - vi har slappet af og er kommet lidt mere på plads. Arbejdet har været hektisk, men også god - og så længe der er den balance klager jeg ikke :) Jeg har været i haven, vi er startet med at svømme og er gået tidligere i seng. Der er stadig lidt potentiale for at komme endnu tidligere i seng, for jeg har umådelig meget lettere ved at komme op til min morgenyoga, når jeg er kommet i seng til ordentlig tid.

Så hvis oktober bare har samme gode positive indhold både på arbejde og hjemme, så kan det kun blive 31 fantastiske dage :)

Og sidste år... der havde jeg de her gode ting at glædes til i oktober. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...