mandag den 31. oktober 2016

Lidt om det med børn der hjælper til....

Den regelmæssige læser vil vide, at vi har været lidt udfordret herhjemme med "Hotel Mor" - eller rettere - jeg har været lidt udfordret af, at børnene troede at de boede på "Hotel Mor" som indebærer at "serviceorganet mor, ordner meget (helst alt)". Det er der ingen her på matriklen der er tjent med - så hjælp måtte der til... Så jeg skrev et indlæg med lidt af et råb om hjælp -

I gode læsere var ikke blege og kom med en række gode råd og ideer til hvordan en afvenning måske kunne foregå, og kom med en række konkrete ideer til hvad børnene kunne gå til hånde med.

Status er pt.
# Tasketømning, tøjophæng og oprydning i bryggers når man kommer hjem. Tøj i bunker, støvler i stakke og fyldte tasker tolereres ikke.

# Opvask af madpakker om eftermiddagen eller aftenen efter en fin fordelingsnøgle, for det har vist sig at alle unger sys det er verdens bedste opgave at vaske op.

# Pakke madpakker til næste dag. Også en eftertragtet opgave, at bestemme hvor madderne skal ligge i madpakken. Her får man for det meste lov til at pakke sin egen madpakke, alternativt er at der er en der pakker for alle tre. Det virker fantastisk.

# Madpakker smøres nu lige efter aftensmad - dvs min bagdel rammer sofa kl. 19.45 - senest 20.0-dut når alle børn sover godt og trygt.

# Tøj lægges frem om aftenen (også en gammel "mor" opgave). Pigerne vælger nu næsten tøj selv - resultat den anden dag: Tiller og Tuller i striber fra top til tå. Men Pyt - en opgave mindre til mig :)

# Borddækning -  behøves ikke at forklares - og også afrydning er nu en børneopgave. Man tager som minimum sin egen tallerken med ud (det har de nu altid gjort) men hjælper man ikke med borddærkning kan man regne med at blive bedt om at tage af bordet.

Tiller mente jo her for nogle dage siden Det er din opgave mor, da jeg bad hende om at hjælpe mig med borddækning, hvis jeg husker rigtigt. Nu diskuterer vi ikke længere ovenstående liste. Eller - poderne kan godt finde på at diskutere - men især borddækning klares det ofte med det mega upædagogiske mor argument fint, så dækker jeg bord kun til mig selv, så må i klare resten selv... det tager ikke mange minutter, så er bordet dækket.

Så børn der hjælper til holder maks - ihvertfald her hjemme :) Tak for tipsene og for at gøre hverdagen lidt lettere for mig, i dejlige læsere!

6 kommentarer:

  1. Åh, så dejligt når det kører:) Børn vil egentlig gerne hjælpe:) Tror jeg:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt og også hyggeligt! Jeg tror også børn gerne vil hjælpe. Det får en jo til at føle sig betydningsfuld og at man bidrager til fællesskabet i familien :)

      Slet
  2. Fantastisk at det virker så hurtigt. Det er dejligt at læse :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for alle tipsene - konsekvens på den front er vejen frem ellers falder vi nok alle af på projektet ;) kh Sandra.

      Slet
  3. Åh hvor herligt! Fantastiske banditter du har, som har taget alle opgaverne på sig, på så kort tid! Hurra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad og meget taknemmelig. De er skønne (også når de ikke hjælper med...) men bare endnu skønnere når de går til hånde :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...