onsdag den 24. august 2016

Lidt om lange dage og om at komme igennem dem.

Igår var en af de dage, hvor jeg tænker mens jeg er i dem - for hulan, - hvorfor bookede du også et interview kl. 12, et møde kl. 14 og et interview kl. 16.30 på samme dag i Odense?!? Interviewene skulle jeg holde, mødet var jeg ansvarlig for - så gæt om jeg var mast da jeg kl. 15.30 sad i bilen, for at afvente at klokken blev 16.30 så jeg komme igang med dagens sidste interview.

Dagen startede ellers stille og roligt (med vilje) - så da jeg havde afleveret børnene kørte jeg hjem, for at lave en kop' stempel-kaf - tog strikketøjet frem og fandt en eller anden skøn pod-cast-TV halløj på DR's hjemmeside for så i tre kvarter at sidde og nyde kaffe og strikkeri. for jeg vidste jo dagen blev lang. Og gæt hvad, det var sørme dejligt at sidde der og strikke, med kaffe og Anne og Anders i baggrunden :) Klokken lidt i halv ti satte jeg mig ud i bilen med strikketøj i bagagen, lidt lækkerier til køreturen og med P1 i højtalerne. Jeg var klar - dagen kunne bare komme an :)

Turen til Odense gik fint. Fandt et sted næsten i nærheden af hvor jeg skulle holde møde - og driblede ellers afsted til det første interview. Det (interviewet altså) kom i hus i fin stil - det gik lidt trægt, men sådan er interviews så forskellige (jeg har efterhånden lært ikke at panikke over den slags længere). Lange dage kræver god kaffe, så på vej hen til bilen tjekkede jeg lige ind hos Lagkagehuset for at købe den obligatoriske kop efter-frokost-kaffe. Næste møde-sted fandt jeg i fin stil og var der ca. 20 min før tid - tid til at hive strikketøjet frem, og slappe af (læs: mental forberedelse til næste møde). Hvor er jeg glad for at jeg i sin tid begyndte på det her strikkeri - for det har godtnok været min tro føglesvend lige siden, og jeg nyder at strikke - hvorsomhelst og nårsomhelst.

Møde nr. 2 gik super - som i : s u p e r. Motiverede lærere, ditto skoleleder og et absolut grønt lys for at komme igang med et projekt som blev omtalt som - hvor er det godt du lige ringede og tilbød os det her projekt, for det er jo lige det vi gerne vil - så det faldt lige i vores turban på rette tidspunkt med denne positive ånd gennemførte vi mødet, jeg fik placeret bolden på skolegården, og spiller med og videre i oktober hvor jeg skal til møde igen. Inden da har lærerne lige en stak "lektier" for som de skal løse inden da :)

I timen mellem mødet og dagens sidste interview sad jeg i bilen og strikkede, men på et tidspunkt slog det mig, at min hjerne virkelig havde brug for en pause - og her blev meditationen, og mindfulness min redning. Det virker - hver gang - beroligende, afslappende, som en lur, og herligt frisk når ens hjerne (og tankerne) slås fra og fokus kommer i kroppen. Så hvad blev redningen på dagen - hvor jeg kl. 15.30 på parkeringspladsen sad fuldstændig mast og uden energi. Det blev endnu engang Yogavivo - og vupti, jeg fik det sidste interview i hus - og kunne vende snuden hjemad.

Jeg ramte matriklen kl. 20.30 - ca. 11 timer efter jeg var kørt hjemmefra. Idag er jeg flad, så jeg har svømmet her til morgen, slappet af i vandet og nydt det meditatative i at tilbagelægge baner. Og nu, tager jeg hjem. Bum. Drikker en kop kaf' og henter så børn! Jeg glæder mig til en eftermiddag sammen med mine skønherligheder :)

8 kommentarer:

  1. Strikketøj til Anne og Anders, det lyder ellers vildsomt hyggeligt! Jeg får gjort mig lidt for lidt i den slags. Tænker det kommer en dag. I ugen med de to torsdage, måske.....
    Håber du er fit for fight igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hepper på en uge med to torsdage - for Anders og Anne med strik holder maks ;) dagen igår med opladning og svøm samt børnehygge var god ved mig :)

      Slet
  2. Gode pauser og genopladningsstrategier du har! Lyder fantastisk med skønherligheder ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liv, jeg har lært det på den hårde måde da jeg for to år siden var syg med stress. Så jeg ved hvor vigtig genopladning er... Og værner meget om mine heller :)

      Slet
  3. Lyder som en go' ide efter din travle dag i går:) Jeg læser når jeg skal slappe af:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg læste også engang meget - men det er afløst af strik. Måske det skifter engang igen. Det kommer lidt i bølger lysten til bøger nemlig :)

      Slet
  4. Jeg er også på det der strikkehalløj når der skal slappes af... så skal jeg bare huske, at det ikke skal være strikketøj med en deadline eller alt for kompliceret mønster.
    Lyder som en god dag, reddet af yogavivo (skal jeg lige have googlet), og en hyggelig dag med ungerne bagefter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan heller ikke det med mønster og sager når jeg skal slappe af. Så det her strikketøj var ganske fredsommeligt oppe fra og ned med raglanindtagninger på hver anden pind. Lige til at klare ;) JA! Googl yogavivo. Det er så godt og alle pengene værd!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...