Så det går godt med at være på arbejde igen. Og min frygt fra staren af maj blev virkelig gjort til skamme. Ja, jeg var træt og er det stadig når jeg kommer hjem fra arbejde. Men jeg er kommet rigtig godt igang med planlægningen af næste semester og skal 'gøre endnu et fag færdig' i morgen. Samtidig har jeg sat min egen arbejdstid op fra to dage i provinsen til to dage i provinsen og en hjemme arbejdsdag. Stadig korte dage med få timer - for jeg skal - som i SKAL - som i s.k.a.l. Virkelig lære at holde pauser og lave noget andet og give mig selv lov til at trække vejret, snakke om andet end undervisning osv. Og det er der jeg er i processen lige nu rent arbejdsmæssigt. Jeg forsøger at lære mig selv at pauser igen bliver en del af min arbejdsdag.
Hjemme går det også meget bedre. Nu har vi holdt to weekender i streg hvor jeg reelt ikke har været kørt over af en damptromle (sådan engergimæssigt) søndag aften. Det vil sige jeg faktisk har energi tilbage søndag aften og det rører mig virkelig dybt. Det betyder jeg har (mere) energi til børnene og jeg generelt har det bedre med mig selv. Her 'lærer' jeg så også at det er ok at flade ud og bare dase på sofaen sammen med børnene mens de ser ramadannn' og jeg ikke behøver at få dårlig samvittighed over jeg ikke laver noget og/eller min hjerne straks fortæller mig alle de ting jeg burde gøre i stedet for at slappe af. Så jeg forsøger ihærdigt at få hjernen til at klappe kaye, så jeg kan nyde sofaen sammen med børnene :)
Fornemmer man et tema?! Jeg gør. Det handler om pauser! Så månedens udfordring for damen her er lær' at hold en pause (også med god (!!!) samvittighed) og ikke kun fordi 'man bør' men fordi det er godt at holde pauser... nææh bare fordi det er en del af mit nye jeg ;) god mandag derude!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar