Når mavefornemmelsen var den rigtige...

I lørdags var den ihvertfald det rette sted, mavefornemmelsen altså... Tiller havde flere aftener i steg haft feber, vi troede det var det hårde program i børneren, for sidste uge havde budt på skov-tur fra mandag til torsdag (heldigvis havde søde pædagog Remolise besluttet at holde Tiller og tuller og to andre børn hjemme på stuen i fredags, for de fire kunne ikke mere.... Og al legen foregik liggende som hun fortalte da jeg hentede trunterne) 

Tiller havde som sagt feber hver aften - onsdag, torsdag og også fredag, og da hun så i lørdags om formiddagen stadig var varm og havde sjat-tisset det meste af formiddagen fik mavefornemmelsen mig til at tage noget af urinen over i et glas, og da den også var uklar og trunten samtidig havde ret høj feber, så tænkte jeg 1813 måtte være vores redning. Vi blev straks henvist til børnevagtlægen, og og tilbragte så resten af lørdag eftermiddag derude på hospitalet. Vi afleverede (eller rettere Tiller afleverede) et par urinprøver til dyrkning, og også nogle blodprøver. Da svaret kom nogle timer senere var budskabet klart. I blir her, i skal indlægges for med det høje infektionstal bette tøsen har, kan vi overhovedet ikke sende jer hjem. 

Så vi blev og jeg fik instrueret manden i hvad vi havde behov for på hospitalet, så kom han, Storemusen, og Tuller forbi for at hente bilen og aflevere tøj og sager til Tiller og jeg. Men (også) primært for at tilse Tiller. Især storemusen var rigtig bekymret for sin lillesøster. Men vores aftensygeplejerske fik beroliget Storemusen "du behøver ikke at bekymre dig, vi passer godt på din lillesøster, det lover jeg dig" 

Lad mig sige det med det samme, det er godtnok ikke nemt at se sin lille mus blive stukket i, få lagt drop og få medicin som svier i årerne, så hun skriger og tårerne triller. Men hun klarede det så flot, (hvis man kan sige det) blandt andet takke være den fine røde trehjulede cykel på børneafdelingen. Som hun kørte på fra vi kom og blev indlagt til vi blev udskrevet tre dage senere. Der var masser af legesager, virkelig søde og meget kompetente sygeplejersker, og søde læger. Vi var virkelig i gode hænder. Så efter tre hele dage med penicillin direkte i blodet fik vi lov til at komme hjem. Stadig med et forholdsvist højt infektionstal, og med mere penicillin som skal indtages i en uge mere... men også med en mulighed for direkte adgang til børneafdelingen i tilfælde af uforklarlig feber og sjattisseri... Jeg er hjemme nu med Tiller mens Tuller og Storemusen er i børneren. Tiller kommer ikke i børneren før vores ferie starter fredag. Hun er ligbleg, afkræftet og trænger til at kommetiæ hægterne, ordet gør man altså bare hjemme. Så vi hygger os, ser Pingu, spiser lidt, hygger, og slapper af. Men phyyyy sikke en omgang! Ikke noget vi behøver at prøve igen...