Lidt om hvad februar har lært mig...

Jeg synes jo lige vi har sagt farvel og på gensyn i 2018 til januar - og nu kan vi næsten sige det samme til februar, for de sidste 28 dage fik virkelig ben at gå på.

Februar har været kort, lys og venlig - og det skyldes ikke mindst den ferie der lige var et kort men godt intermezzo i travlheden - og også et venligt vink med en venlig vognstang om at ferie gør godt - særligt når jeg holder det sammen med dem jeg holder af.

Februar lærte mig:

At strik stadig gør underværker for en fortravlet krop. Strik får mig ned i gear - og samtidig har jeg fået øjenene op for små strikke projekter. Som fx sokker eller pulsvarmere, små overskuelige projekter som jeg nemt kan sidde med, som ikke kræver alverdens koncentration, men som egentlig bare går rundt og rundt.

At min krop nok var mere anspendt end jeg lige gik og troede - for de her fem fridage fra arbejde virkede lidt som at slå i en pude - som i - jamen, nu havde jeg lige lært at komme ned i gear så skulle jeg på arbejde igen. derfor har jeg også holdt en enkelt fridag midt i sidste uge, jeg har generelt arbejdet ufattelig lidt - og sådan kommer det også til at fortsætte resten af marts. For nogen skal jo bruge alle de fleks timer jeg har oparbejdet....

At jeg hverken kan gøre til eller fra med den vandskade - men at jeg bare kan tage det oppe fra og ned, og at det ikke nytter at panikke med jævne mellemrum, for det tager den tid det nu engang tager at tørre en milion liter vand i beton.

I morgen drager jeg til Ålborg for at afholde det fjerde ud af fem møder i projektopstartsfasen, onsdag er det allerede marts, og foråret begynder sådan kalendermæssigt ihvertfald. Haven strutter med erantis, krokus og vintergækker - og jeg glæder mig til at tage hul på endnu en ny skøn måned.

Over and out herfra.