tirsdag den 2. august 2016

Lidt om det med rhododendron i haven...

For en måneds tid siden skrev jeg et indlæg om huset og haven, og om alle de ting der er i den og hvor meget haven betyder for mig :) Jeg har stornydt æbletræernes skygge og den liflige brise (dejligt ordvalg, ing?!) i skyggen når det er for varmt til at gøre andet end at sidde og slappe af - så glæden er ikke blevet mindre, men arbejdet med at holde den der have er ved at gå op for mig. For eksempel er der en million kringelkroge med græs, som skal slås med mindre vi går ind for vildnis nogle steder. Men det vil nabokonen der ikke er sen til at påpege allerede eksisterende vildnis sikkert ikke bryde sig om... Så ændringer må der til - så den ikke længere er en have der passer til pensionister med meget tid - men mere passer til en børnefamilie med knap så meget tid.

Så mens jeg har klippet hæk - og tro mig der er meget... - har jeg tænkt. Og guess what, der har været rigelig med tid til at tænke over mindre og større ændringer på både hæk og græs-fronten. Så jeg har næsten enerådigt besluttet at hæk, for hækkens skyld i haven (læs umotiveret placeret hæk) ryger sig en tur i efteråret! Bum. For det er jo endnu mere hæk der skal klippes. Manden er heldigvis enig :)

Jeg har også tænkt mens jeg har slået de utallige kringelkroge af græs. Og her greb jeg til handling lige med det samme... Og klippede vores eminent grimme, forvoksede, store, udefinerbare, udpinte bed med rhododendron ned. Ikke bare tilfældigt. Nej, hver enkelt pind ehrm gren blev vurderet (I kid you not), og klippet ned til hvor jeg kunne se der var saft og kraft. Nu venter jeg i spænding. Vander, og skal have købt noget nyt jord (sur, ing - så meget har jeg da lært) - så det hele forhåbentlig snart strutter af sundhed :)

Lidt øl på bænken må der til, for det kan haven også bruges til :) og bag ved bænken, ing. der er der en spand, med låg (gravet ned) så øllerne kan køles ned...





4 kommentarer:

  1. Hurra for nedgravet spand til kolde øller :-)
    Surbundsjord og noget rhododendrongødning gør rigtig meget for dem. Vi købte sommerhus sidste år, med et meget udpint rhododendronbed, og det fik en ordentlig omgang kærlighed, i år strutter det hele af sundhed. Så jeg er helt sikker på, det er det rigtige at gøre.
    Vildnis hjørner kan plantes til med buske, især godt, hvis det er svært at komme til med plæneklipperen. Eller der kan lægges fliser og laves legehjørner...
    Synes det lyder super skønt med jeres nye hus og have

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja spanden er genial :) nu mangler vi bare lige sommeren kommer tilbage!
      Jeg må ud efter gødningen i morgen, eller snart for med al den regn der kommer nu ville det sikkert være smart at gi den en omgang gødning nu.
      Legehjørner, fliser mm er alle på listen - og så tror jeg vi etablerer lidt vildnis for småkryb/insekternes skyld :)

      Slet
  2. Vi har kun græs og en hæk der går hele vejen rundt om haven. Vi er ikke havemennesker og der skal jo både være fodboldbane, basketnet og trampolin i haven. Jeg elsker nu a se andres velplejede haver og er imponeret over det er muligt med så pæne haver:) Ser hyggeligt ud med en øl i haven:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er nok en lille smule havemenneske må jeg erkende, men jeg elsker også bare at bruge tid med børnene - og så bliver min indre have-mand sat lidt på hylden for en stund, så kan den altid komme frem når børnene er lidt større :)
      Men øl i haven holder - altid. Jeg tror måske hvidvin faktisk holder endnu mere ;) hvis bare sommeren lige kom tilbage for en stund!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...