Vi er ved at komme i rigtig alvorlig julestemning - igår startede ferien med at manden og Storemusen pyntede juletræet mens jeg malede kasser med de to små piger - så havde de to andre tid (og ro) til at få pyntet træet. Træet er lidt buttet om hofterne, men så passer det så dejligt til min kone, fortalte manden mig :) taaark, siger jeg -men mener nu ik jeg er helt så rund om hofterne som træet... Vi (Tiller og Tuller) har været ude og cykle, for at få lidt frisk luft - og dyn' Dan' i Politiparken og købe en ny cykelhjelm til en af trutterne.
Så har jeg kogt rødkål, og kogt risengrød så er vi klar på den front når vi skal til at spise lækker julemad. Manden har taget tuller med ud og hente flæskesteg en hos vores lokale slagter, og vi har nu alle indkøbene på plads så julen kan nu bare komme - Cirkus Melbollis er klar.
Idag kom farmor, og hun har været længe ventet - og for at slå tiden ihjel (og for at få motion) tog jeg Storemusen med ud at løbe - hun cyklede ved siden af mig, mens jeg skiftevis spænede efter hende og skubbere hende i ryggen, for forstaden er vældig kuperet. Hun hyggede sig... (At dømme efter de mange spørgsmål hun stillede på turen....) Hvor skal vi hen? Skal vi cykle forbi Rema? Hvor skal vi nu cykle hen? Skal vi igen over golfbanen? Må man cykle her? Er dine ben ved at være trætte? Sveder du? Kommer vi tilbage til start nu? Og.så.videre. Vi nåede også at snakke om Disney butikken på strøget, og meget meget mere :) vel hjemme igen skulle en store tykke viser kun fire gange mere rundt, og så kunne manden og Storemusen hente farmor inde i byen :)
Eftermiddagen gik med lidt flere julesyslerier - lidt konfekt er nu også i hus, og der blev produceret lidt flere julegaver til alle de mange bedsteforældre børnene har.
I morgen er lillejuleaften, som vi sikkert bruger på spil, hygge og en tur i vejret.
Og så må det ikke gå ubemærket hen, at vi har passeret vintersolhverv, og dagene fra i dag igen bliver lysere. For mig er denne dag - altså vintersolhverv en. Dag jeg længes efter hele efteråret og december, for jeg ser virkelig frem til lys, sol og mindre regn, blæst og mørke - og lyset kommer igen, dagene bliver længere, langsomt men sikkert går det den rigtige vej :) men først skal vi fejre jul - fejre Jesus fødselsdag, som Storemusen fortalte, den anden dag efter børneren havde været til julegudstjeneste i lillebitte kirke her i idyllerisk Forstadsby.
Så julen kan bare komme an, vi er klar - hvis ikke når et indlæg inden juleaften, må I mine kære læsere have verdens dejligste juleaften, ligesom I ønsker jer det og drømmer om. Tak fordi I læser med - god jul her fra idyllerisk Forstadsby.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar