Jeg er (egentlig) ret tilfreds med DSB - for jeg synes grundlæggende at det kører rigtig fint for dem og dermed også for mig, når jeg skal frem og tilbage mellem idyllerisk forstadsby og provinsen kl. maaajjet, maaajjet tidligt om morgenen. Men når det så ikke kører for DSB, så kører det virkelig ikke. Men det er selvfølgelig også noget man kan forholde sig til, eller?!
Nåhmmen, i morges nåede jeg at fryse halvt til is på perronen i idyllerisk forstadsby, fordi der var signalproblemer nord for byen - ikke bare lidt, men rætti, rætti meget. Så meget, at den venlige dame i højtaleren blev ved med at sige - og toget til idyllerisk forstadsby kommer om 7 minutter... hvad er der galt med at sige det korrekte antal minutter?! Der var også en del gange '4 minutter' til toget kom. og det er så dér kæden hopper af for mig. HVORFOR kan den venlige dame i højtaleren ikke sige - søde venner, jeg ved godt det er træls, men vi kan ikke lige nu sige hvornår toget kommer, der går ihvertfald 10 min, for vi har store signalproblemer, så toget triller afsted... men det kommer :) Se det er en service meddelelse som man kan bruge til noget... eller?!
Men os få sprintere, der benyttede lejligheden til et lille morgen sprint fra perron 11 til perron 8 nåede kun lige at se ICtoget trille ud fra Kbh H, for lyntoget var alli'vl kørt for længst. Så nu sidder jeg i et helt tredje tog, for at komme til provinsen for at undervise to timer - og så ellers vente på at klokken bliver 15, for jeg skal til møde ang. de omstruktureringer der sker på jobsi. Jeg tænker jeg bruger tiden på at ph.d'e den lidt, for dét er jeg nemlig også gået igang med igen...
Som ekstra lille kryderi på dagen, pynt, topping, icing eller hvad det nu er kan jeg så lige tilføje at min nat sluttede kl. 03.35 hvor både tiller og tuller vågnede, og ikke mente de skulle sove i deres egen seng længere, og derfor puttede i vores seng (= fem mennesker i soveværelset, for Storemusen har pt. et stort ønske om at sove inde ved os, så hun ligger på en madras på gulvet ved siden af sengen...), men de to små endte så alligevel i deres egen seng igen, for da jeg stod op kl. 04.25 var de stadig vågne, og vi orkede ikke lige flere vågne børn (altså Storemusen, ing), så manden tog de to små med ind på deres værelse igen, for de var en anelse utilfreds da jeg rejste mig og gik...Således udhvilet og absolut overskudsramt starter jeg på den sidste uge inden ferien - godt der kun er fire arbejdsdage for mit vedkommende - for jeg har frihihihiiiii fredag - omsorgsdag til moderen, ligesom sidste år :)
God mandag derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar