deres dejlige våde kys
deres sutteånde (ok måske ikke helt)
deres glæde når de kommer løbende når man henter dem i børneren - alle disse gode ting som før ens hjerte gang på gang fyldes med kærliged....
Manden har i nogle måneder nu haft et nyt job nord for idyllerisk forstadsby og han har en del kollegaer der har børn der er over ti år. Deres børn har helt andre interesser og der er ikke så meget uforbeholden kærlighed længere mener de. Derfor har de sagt til manden nyd børnene mens de er så små, for deres kærlighed til jer forældre forandres. Du har den kun til låns... Det budskab tog han med hjem og vi snakkede om det den anden aften.
Jeg har været lidt sure mor her på det sidste. Der er sket en del på arbejde som jeg ikke har lyst til at dele på bloggen - og det har da en masse tanker igang. Så overskuddet har ikke været rigtig stort. Skal jeg måske hellere sige der har ikke været overskud?!? Uanset hvad, så har der ikke været meget glimt i øjet* når jeg for tredje eller fjerde gang har skullet hente en af pigerne i stuen når de egentlig skulle være i sengen/i flyverdragten på vej til børner/ børste tænder und so weiter eller når mælken for syvende gang skulle tørres op af både trip trap, gulv og bord. Og mange af sådanne episoder hvor jeg egentlig ellers kan sige pyt skidt... Det har jeg haft (bemærk datid) yders svært ved. Indtil vores snak. For jeg VIL.IKKE.VÆRE.SURE.MOR!!!! Jeg vil ikke tænke tilbage og huske mig selv som fru suresen. Jeg vil møde mine børn med overskud, forståelse og anerkendelse. Så jeg har besluttet at fru suresen er gemt væk i kosteskabet og hun kommer ikke ud igen - hverken hjemme eller ude, for livet er for kort til at være sur...
Hvordan har jeg så gjort. Jeg har mærket efter i maven, til storemusen har jeg sagt jeg kan mærke jeg blir sur snart, hvis du ikke tager dit tøj på (eller hvad det nu er der kan tage uendelig lang tid...) Det hjælper. Jeg kan bedre få styr på min reaktion - ligesom dybe vejrtrækninger også kan holde de sure øjenbryn væk :)
*Jeg vil her lige tilføje fru suresen har ikke råbt, men fru suresen har bare set sammenbidt og sur ud - sådan noget med øjenbryn i sure folder og så'n.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar