fredag den 14. december 2012

Lidt om transport, ingen s-tog og hjemmearbejde

Jeg arbejder hjemme idag (igen). Det er primært en stille protest mod s-togenes mangel på fornuftig og rettidig kørsel de sidste dage. Jeg er træt af at skulle tænke kreativt for at komme hjem og hente børn, det stresser mig helt vildt ikke at vide, hvornår (og om) jeg kan komme hjem og hvor lang tid jeg skal beregne for at komme hjem. Jeg ved godt at det kun har været to dage i denne uge, og s-togene normalt kører upåklageligt (og det mener jeg faktisk, de gør), og jeg oftest kører uden om de største problemer. Men denne uge har virkelig ikke været sjov.

Og det handler ikke om, at s-togene bare skal køre når der er 'noget' der ødelægger togene, eller der ligger en pakke der ligner en bombe på hovedbanen. For selvfølgelig skal de stoppe med at køre, og holde stille til de har fundet fejlen (eller fundet ud af hvad der er i papkassen). (jeg mener det faktisk)...
Og det lykkedes også at komme hjem til forstadsbyen - uden de store forsinkelser, og manden hentede børnene den dag, hvor s-togene slet ikke kørte (det skulle han alligevel - så det var held i uheld kan man jo godt sige). Man skal bare være kreativ, så skal man nok komme hjem, det er jo bare et spørgsmål om tid, rejseplanlægning, musik i ørene og så lige - ja tid igen... Men det er bare den slags krydderi jeg ikke orker i min hverdag. Transport skal bare virke. Det er den bid af forudsigelighed jeg har brug for i min hverdag. Alt muligt andet kan for den sags skyld gerne være uforudsigeligt, rodet og kaos, men lige det med transporten, ingen bøvl dér - når jeg vil hjem, så vil jeg hjem, N.U. - T.A.K.!!

Men takke være de der transport problemer i tirsdags, hvor ingen s-tog kørte da jeg ville/skulle hjem fandt jeg ud af der er to andre måder at komme hjem på.
1) Kystbanen og bus til forstadsby
2) anden s-togs linie og bus til forstadsby
3) endnu ikke afprøvet - men man kan sikkert også komme med bus hele vejen - men det tager så jo virkelig TID...
Men løsning 1) og 2) tager ikke vildt meget længere tid - sådan ca. bare ½ time mere (eller måske 35 min). Men hjem kommer jeg, og det er jo vigtigt i denne sammenhæng.

Så derfor arbejder jeg hjemme idag, for idag skal jeg hente. Manden er til julefrokost med arbejde, og han har nok ikke lyst til at blive ringet op af en små-desperat kone, der siger ved du hvad skatter, jeg kan ikke komme hjem, du bliver nødt til at hente....

Jeg vil hente trunterne tidligt, og smutte forbi fiskehandleren for at købe fars til fiskedeller, skrælle kartofler og så'n inden jeg henter dem (lidt fryns skal der være når man arbejder hjemme), for så er der dømt tøsehygge i aften og eftermiddag... Og kender jeg mig selv rigtigt crasher jeg ca kl. 21, og hopper tidligt i seng, og læser videre på min Karin Slaughter krimi (for den er SÅ god!!)

Og forresten - nu kan man tælle dage kun på én hånd, og så er det snart jul!!

Så kom toget #Nørreport

2 kommentarer:

  1. Det er til at blive skingrende vanvittig af, det der transportcirkus. Jeg røg selv i s-togsfælden i tirsdags og brugte alt alt alt for lang tid på at komme fra Virum til Kbh, hvor jeg skulle hente reptilerne og derefter hjem til Den Nye By. I går var den så også gal pga. efterladte pakker, og selv om de selvfølgelig skal indstille trafikken, når der er noget mistænkeligt/bekymrende, så er det bare irriterende alligevel.

    Som du, synes jeg faktisk, at det plejer at gå upåklageligt med togtider og sådan, og måske derfor rammer det ekstra hårdt, når det så IKKE kører. HDD er også til julefrokost i dag, så jeg napper også en hjemmearbejdsdag. Og har udliciteret ungerne til Farmor, som har lovet at bringe dem til døren sidst på eftermiddagen. Dejligt. Meget meget bedre end potentielt trafikkaos, i hvert fald :-)

    SvarSlet
  2. Ja, og gæt hvad der var igen bøvl m togene igår eftermiddags, så den hjemmearbejdsdag var da virkelig godt "givet ud". Hjemmearbejde er altid at foretrække frem for trafikkaos - og især e en fredag hvor man gerne vil hjem :)

    Forresten vi satte en kage og et brev i personalestuen - som tak fordi de er omsorgsfulde, søde og har taget sig så godt af storemusen i vores gamle vugger da vi skulle sige farvel til institutionen da vi flyttede til Forstadsby.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...