tirsdag den 25. december 2012

Lidt om jul, prinsesser og giftermål

Julen har bragt sit velsignet bud, og vi har holdt en hyggelig en af slagsen - hjemme hos os selv her i forstadsbyen. Bare os fem, manden, konen og en masse børn! Vi havde det så hyggeligt - vi gjorde som vi havde planlagt og snakket lidt om med Storemusen.

Julemanden havde været her i løbet af natten, oag havde tabt nogle gaver på gulvet. Resten havde han gemt i en sæk i vores soveværelse, og de kom frem da Tiller og tuller sov til middag. Der måtte storemusen hente dem fra soveværelset og lægge dem under træet. Vi ville danse om træet efter de havde sovet og så'n men eftersom tiller og tuller ikke ville holde Storemusen i hånden fik hun lige en lille bitte raseri anfald - hun kunne ikke overhovedet forholde sig til at de ikke ville holde hende i hånden, når de nu gerne vil- når de nu plejer at gøre det når vi går tur. Det var for meget for det lille nus, der havde glædet sig sådan til at danse om træet og danse og synge - hun ville så gerne holde de to trunter i hånden. Det blev ikke sådan, og i tredje tilløb fik vi danset, og sunget. Har i nogensinde danset om træet til tornerose var et vakkert barn?! Det er hermed prøvet - en bragede success!!! Ud over det sang vi, rundt om træet, rundt i ring, og på loftet sidder Nissen - alt i alt ret hyggeligt da det endelig lykkedes at danse og synge.
Storemusen fik et prinsesseslot i lyserødt og en kardemommebog og lidt klistermærker til værelset... De to trunter fik en dukke og en bil hver. Lige til pas! Resten af eftermiddagen gik med leg og hygge mens mande min lavede maden. Jep du læste rigtigt, det eneste jeg skulle sørge for var at dække bord og smage lidt på vinen, og nå ja - tage mig ag børnene. Så god en arbejdsfordeling spøger du mig!

Idag kom farmor på besøg: hun blir tre dage. Og har været længe savnet af os alle. Karoline fik sit allerstørste ønske opfyldt, tornerosetøj! Og hun var så glad! Hun lignede nok den største glade lille julegris jeg længe har set, jeg blev helt rørt. Min store pige, der t uller, løber og hopper rundt i stuen iført sit lyserøde tøj og nyder hvert et sekund. På et tidspunkt lå hun i sit lille lyserøde slot med sit lyserøde tornerosetøj og så Peter pedal på iPad. Blir der større - næppe hvis man spørger store musen!!

Dage slutter altid med når jeg putter hende at vi snakker om hvad der har været bedst og kedeligst...her faldt snakken på at gifte sig:
K: prinsesser de gifter sig kun med prinser igå mor.
Jeg: jeg er faktisk også gift med far...
STILHED DER TÆNKES...
K: er far en prins?
Mig: det kan man godt sige han er (og det skriver jeg ikke kun fordi jeg ved han læser med her)
K: han ligner også en prins, lidt...har i så også danset?
Mig ja!
Hun er så sød! Og dejlig, så gør det heller ikke noget (næsten) at hun blev så gal igår at vi skulle vente på hende, til hun havde raset færdig over hun måtte nøjes med at holde mig og prinsen aka far i hånden mens vi dansede om træet...

Jeg håber din jul har været lige som du har ønsket dig det, og du kunne holde prinsen, eller lige den person du drømte om i hånden da i dansede om træet :)



Vores juletræ, uden pynt, da manden og jeg lige havde stillet det på fod
Én af de store 'prøv dit parforhold' øvelser... At sætte juletræsfod på og ende med et styk juletræ der står lige og et parforhold der stadig er hel ;)

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en helt i orden jul i et tempo, der ikke blæste nogen omkuld. Da Miriam var tre holdt vi også jul herhjemme. De var tre børn, som var store nok til at danse om juletræ, og de fik hver især lov til at vælge en sang vi skulle synge. Da M fik lov til at vælge bad hun om "Rasmus Klump-sangen" :-D
    I år var Clara og Rosa også med om træet. Vi dansede med dem om eftermiddagen, og de var simpelthen så søde alle tre. Synes de er blevet så store her henover julen. De har nydt det hele i fulde drag og kan pludselig lege i lang tid med hinanden. Det er næsten lige før det er for godt til at være sandt :)

    Godt nytår til jer alle fem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nope vi blev ihvertfald ikke blæst om kuld af julen, men derimod af syge - trætte og kede børn... Så jeg tror det har været mere end heldigt at vi havde planlagt en jul uden alt for meget faren rundt!
      Dejligt at dine tre trunter er så store nu at de hygger sig sammen - ser frem til at det sker her på matriklen - tror det trænger vi lidt til ;)

      Også et godt nytår til jer, Kh.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...