Lidt om en september der jagede afsted...

Min september føles som om den lige er begyndt. Sjovt nok er den ikke det. Den er slut. Mandag starter en ny måned og 30 septemberdage er forbi. 

Det er gået stærkt. Alt for stærkt på alle fronter. Og det er virkelig et dårligt tegn. Når jeg lever fra weekend til weekend med uger der føles som om de smuldrer for mig så ved jeg at jeg skal slippe speederen og finde et andet gear. 

Jeg kan ikke følge med i det tempo. Jeg ved det godt. Så derfor sætter jeg farten ned. Jeg blir nødt til det. Arbejdsdagen går med hastesager. En e-mail indbakke der på nogle dage eksploderer når jeg en hel dag ikke er på mailen når jeg fx underviser.

Så derfor laver jeg lister med ting jeg skal huske og som får mig til at fokusere på de vigtige ting på arbejde. Resten må vente. Og jeg siger nej. Nej til folk der ringer for at drikke kaffe for st jeg kan være mentor for et projekt jeg hverken vil eller kan rumme fagligt. Siger ja til at spise frokost med gode kollegaer og nye forbindelser der giver mening. Jeg prioritere hjemmearbejdsdage - tidlige morgener på Yogamåtten - og tidlige sengetider (det øver jeg fortsat meget) - møder tidligt på kontoret hvor der er ro og tid til fordybelse. 

Holder fast i gode træningsvaner og finder tid til svømning og løb. For det giver de pauser jeg har brug for. Den næste prioritering fra på mandag er pauser. I arbejdsdagen. Så speederen ikke er i bund de timer jeg er på job. 

Jeg ved jo hvad der skal til. Og hvad der ikke skal til. Så det handler om at stoppe op og få næsen ud af plovfuren! Intet mindre. Så med det i mente satser Jef på at oktober snegler sig afsted ;) 

Lidt om livretter og græskar...

Vi er jo vegetar ramt her hjemme - forstået på den måde at jeg jo i snart et halvt år ikke har spist kød. Og jeg har ærlig talt været meget spændt på efterårets komme på den front også. For hvor sommeren indbyder til at spise alskens friske grøntsager i salater og sån så har efteråret (og vinteren) altid været en meget mere kødfyldt periode herhjemme. Sådan rent madmæssigt. Gryderetter med hakket kød. Chili con varme. Lasagne. Spaghetti kødsovs. Vi har dog altid haft en eller to kødfrie dage 

Nu er der kommet fokus på supperne igen og særligt Tuller er med på suppe vognen. Hendes absolutte favorit er geæskarsuppe. Og opskriften får i lige her...

Et helt hokkaido græskar 

To-tre kartofler 

Et løg

To fed hvidløg

Karry

Laurbærblade

God bouillon

Olie og smør til stegning

Fløde

Fjern kernerne fra græskaret, og skær det i mindre stykker. Skralden skal ikke fjernes.  

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker 

Pil læg og hvidløg og skær dem i mindre stykker. 

Varm olie og smør i en tykbundet gryde og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt en stor tsk karry og svits det af i løgene og hvidløgene

Kom kartofler og græskar i og svits videre under omrøring - ca fem minutter.  

Tilsæt ca en liter god boullion - og tre laurbærblade. Lad suppen småsimre i en lille halv times tid og tag den af varmen - fjern lauerbærbladene og purer suppen m stavblenderen. Kom en deciliter fløde ved (gerne piskefløde) og smag til med salt og peber. 

Suppen smager super med en lille klat creme fraiche og ristede rugbrøds croutoner. Og det tager kun en halv time at lave den 🥇🥇🥇 hvis man vil kan man også putte lidt rejer i. Det gør suppen endnu bedre 😊

Lidt om at efteråret virkelig er på vej...

September er næsten omme, og jeg synes at den næsten kun lige er begyndt - lige pludselig gik dagene, ugerne og nu her på søndag er det allerede den 1. oktober - og efteråret er for alvor rigtig i gang.

Termometeret viste syv grader da jeg kørte på arbejde i morges - det at det (åbenbart) skulle blive så koldt var egentlig ikke helt forbigået min næse (og så alligevel)... for jeg glemte da at pakke lange ærmer til frokostløbeturen i dag. Skoven er pæn nu. Efterårsfarverne er ved at indfinde sig, og luften er skøn og "crispy" lige som den skal være når det er efterår.

Dagens løbetur i frokostpausen var derfor (jf. oven stående forglemsel) i korte ærmer - heldigvis havde jeg vest og 3/4 bukser med. Men både hagl og regn plus lidt blæst gjorde løbeturen til en kold fornøjelse. Så kold at mine arme var fuldstændig stive da jeg kom tilbage efter 6 mega-raske kilometer. For det var simpelthen så koldt - og kulde sammen med udsigten til et dejligt langt bad kan virkelig sætte fut i stængerne - således fik jeg en rask 6 km løbetur på kontoen i dag. Jeg fik aldrig rigtig varmen igen før ca. 1½ time efter det varme bad - armene fortsatte bare deres stivhed, selvom jeg fik varmet resten af kroppen godt igennem...

Egentlig havde jeg (også) tænkt at svømme openwater i mørke i Esrom sø i morgen aften, sammen med en masse andre tossede mennesker, der også elsker ow - og kage (for der er kage efter svømmeturen) - men jeg synes det er for koldt. I torsdags lagde jeg derfor svømmedragten på hylden for sæsonen, da jeg svømmede sidste tur i år i min dejlige svømmedragt i den skønne fjord. Men det er simpelthen så (og for) koldt - at jeg også her bruger for lang tid på at varme kroppen op igen.

Så frem med de lange rør og de lange ærmer, så mine løbeture ikke bliver ture i fryseren (og dermed sætter fut i det ondt i halsen, som ligesom ikke rigtig vil forsvinde igen...) - men i stedet kan give den tiltrængte pause, som jeg har brug for ca. midt på dagen med mine arbejdsdage med knald på...

Lidt om kroppen og tanker efter 21 km løb i søndags ...

Jeg har været noget stivbenet efter løbet i søndags... trapper var ikke gode for benene - småbakker heller ikke. At komme op af stolen var heller ikke det nemmeste - men tre dage med morgenyoga og en svømmetur i fjorden i går, en kort løbetur i morges har gjort sit til at få ømheden ud af stængerne så det efterhånden faktisk går fint igen. 

Min krop har været træt - både mentalt og fysisk. Det var en hård omgang - både at løbe men også alt det efter-tænke-tænke på hvad jeg ku ha lavet anderledes så jeg kunne have løbet et mere jævnt løb. 

Jeg kan se på mine km tider - de er sådan set rigtig fine. Men den sidste del af løbet er ret ujævn fart mæssigt. Samlet løb jeg 5.08 / km. Det er en god tid. Men tager man de kritiske briller på så løb jeg for hurtigt til at starte med og for langsomt til sidst. 

Jeg pønser på at løbe et halv Marathon mere i efteråret - for at øve et mere jævnt løb og finde mit eget tempo og holde det. Og ikke løbe mig i sænk de første 12 km. I så fald ville det være skovmaren i Hillerød hvor jeg ville slå mine folder. Det er på skovbund. Lidt kuperet og i vinterskoven. Et set up der er meget tiltalende ;) især fordi jeg skal 1) holde mit tempo og 2) drikke meget mere energidrik undervejs for at sikre planen om det jævne løb holder. 

Lidt om den vildeste søndag - på tur gennem Kbh's gader...

Jeg har løbet endnu et halvmarathon, ligesom sidste september havde jeg tilmeldt mig et løb. Ideen fik jeg under sommerens ualmindelig mange km i løbesko. For hvorfor ikke bruge al den træning til noget?!

Det var næsten ved ikke at blive til noget - for i slutningen af juli og begyndelsen af august sagde knæet stop. På en noget så vederstyggelig måde. En tur til fys'en afhjalp problemet på magisk vis - og samtidig var det en lille løftet pegefinger om at knæ og den slags bevægelige dele på min krop nok ikke kan klare hvad som helst (ihvertfald ikke 110 km i løbet af en måned... - point taken, jeg passer bedre på mig selv nu). Jeg holdt derfor en tre uger lang løbepause, hvor det i stedet blev svømmet en del; og startede langsomt op igen. Og det gav pote (tror jeg) - for knæet holdt, også til de lange ture... og derfor tog jeg ind til København i dag, for at løbe alt hvad det kunne trække.

Det gik også fint - faktisk rigtig godt - indtil omkring mellem 18-19 km, hvor benene ikke kunne mere, der var ikke mere saft i stængerne, ikke mere krudt i batterierne, og jeg følte jeg sneglede mig afsted. Dog kunne jeg lægge en nogenlunde acceptabel tid på den sidste km. Jeg havde lagt for hurtigt ud - det var skide svært (pardon my french) at lade være med at lade sig rive med af løbestemningen og ikke gi gas de første mange km. Jeg lagde en super fem'er tid på lige over 25 min. Den næste fem'er løb jeg på 24 min og en sjat. Der vidste jeg, det her går galt - for det gik for stærkt. Jeg satte farten ned og fik min km tid op på 26 min. Det var dog for sent - for da jeg ramte 18 var kruttet kruttet af og der var ik noget at hente.

Det lyder som om jeg er skuffet - eller havde verdens dårligste løb. Det havde jeg ikke. Jeg havde en fest, nød stemningen, nød hepperiet - nød hver en meter. Nød lykken og tænkte på manden min derhjemme. Satte ting på plads og på hylder, hvor de hører hjemme. Min officielle tid blev 1.50.04. Mit ur sagde 1.49.59. Så ja, jeg er glad, jeg er tilfreds, og især træt. Så næste år, der nailer jeg den - og løber tættere på 1.45 end på 1.50 - det kan jeg og det vil jeg :)

Lidt om en hektisk uge...

Den her uge er fløjet afsted. Jeg synes lige det har været søndag hvor hele familien var oppe på mit arbejde til naturens dag... men det er allerede en lille uges tid siden at vi brugte fire timer en skøn solskins septemberdag deroppe i skoven 

Ugen er gået med to forældremøder (her mødte VK så de skønne forældre og dejlige lærere fra Storemusens nye klasse på privatskolen.) det møde tog jeg til mens manden tog til forældremødet hos Tiller og Tuller i deres klasse. Der var anderledes overskud men det var også er fint møde. 

Tirsdag aften løb jeg også sidste tur inden denne weekends halv Marathon i Københavns gader. Jep. Jeg skal løbe Cph half. Jeg glæder mig vildt!!

Onsdag og torsdag var jeg i Ålborg på feltarbejde og få en række interview i hus i et af de projekter jeg arbejder på lige pt. Og så blev det allerede fredag. Så ja ugen fik ben at gå på. I aften står den på fjernsynshygge og ærmestrik af den cardigan jeg startede før sommerferien - men som jeg har haft liggende i strikke stakken et stykke tid ;)

Nære uge bliver lige så hektisk - men med pauser og måske en enkelt hjemmearbejdsdag - en gang frokostløb og måske årets sidste svømmetur i havet skal jeg nok komme igennem ugen....

Lidt om at være træt...

Siden jeg har været afsted til Bordeaux har jeg virkelig haft et markant større behov for at sove end før jeg kom afsted. 

Jeg tror det er efteråret der melder sin ankomst. Med de mørke aftener kommer trætheden snigende. Om sommeren med de lyse aftener og nætter har jeg følelsen af at have markant mindre behov for søvn end når mørket sænker sig over aftenerne. Der er bare mere energi at rutte med. Det er der ik nu. 

Så jeg vænner mig til at lytte til min krop. Lytter til jeg skal gå i seng langt før kl 22. Der er stadig potentiale til forbedringer. For jeg rammer ikke altid madrassen kl 22. Den blir oftere 22.15 eller endda 22.30 før jeg kigger i min seng for alvor. Og når jeg også vil prioritere min morgen yoga betyder det en nat på 7 timer. Det er ikke nok. Jeg har det bedst med 8 timers søvn. Sådan har det altid været - og sådan bliver det nok ved med at være. 

Så jeg øver mig og ender nok med at sætte uret til 21.30. For så når jeg at slutte aftenhyggen. Lægge strikketøjet. Og kravle ind under dynen før kl 22. Jeg skal tænke i selvomsorg i stedet for st tænke at øv aftenen slutter allerede. 🤔🤔🤔

Så måske skulle jeg udfordre mig lidt der?! Jeg tror det ville gøre mig rigtig godt. Status’sen må jeg Gi når måneden er omme. Og nu - vil jeg strikke videre på et ærme ☺️