Sprogudvikling for 2½ årige

Der er virkelig fart på sproget herhjemme - Storemusen er med i et 'fart på sproget' forskningsprojekt i børnehaven - det er vi vildt glade for - det starter i næste uge, hvor børnene træner sprog i bitte små grupper sammen med én voksen - de er blevet testet på alle ledder og kanter, og vi har udfyldt et spørgeskema online om vores læse og samtalevaner hjemme. Jeg er meget spændt på hvad det batter - men indtil videre har Storemusen fået styr på hvad der rimer så når man siger noget, kan hun sagtens finde på at finde et rimende ord. Samtidig har de arbejdet med rim og remser over i børneren :)

Nå men dette indlæg skulle egentlig ikke handle om storemusens sproglige udvikling - hun ønsker sig iøvrigt LEGO Fjends i julegave. Meget sødt, så det bliver ikke lige rettet [gad vide om det er i 'fart på sproget' ånden... nok ikke - men pyt skidt, som vi siger herhjemme]

En kasse fuld dejlige piger (og en masse tøj, bamser osv)

Tiller og tuller udvikler sig med kæmpe skridt sprogligt lige for tiden, og man skal passe på med ord som hundelort der glædeligt bliver gentaget og råbt ud hvis man [tiller og tuller] kan se sit snit... Ellers der kommer ord som 'melp mig' [hjælp mig] når der er noget der ikke rigtig lykkes - eller en historie om den lille hembega [mariehøne] - eller når Dinnæ [som Matilde kalder sig og bliver kaldt af Ida] skal fortælle hvad Ida laver: Dow dodt Ida nu dow [sov godt Ida, nu sove] som Ida så gør (lægger hovedet på bordet) og Dinnæ siger 'Ida dower her boar'.

Eller når vi sidder og maja [maler] - og Dinnæ siger: Ma daja dor bywmanadine - som oversat betyder mig tegner stor flyvemaskine - eller når de ser en mandahiine [mandarin], bamde [bamse] eller er sultne Ma dunden og når det sker undervejs mens vi er på tur ikke kan gå længere for ma dunden.

Det er sjovt, hvordan de bliver mere og mere børn og mindre og mindre babyer - tiden flyver, og jeg har lige sorteret alt tøj i str 92 ud og sendt det videre til anden tvillingemor. Nu har de tøj på som jeg rigtig godt kan huske, Storemusen løb rundt i... hvor vildt er det lige?! Pigerne er begyndt at lære hvordan man klipper med saks - klistre - lege med perler - og 'basteln' som vi siger herhjemme [klippe og klistre oversat for ikke tysk-talende-med-blog-læsere]... Så der sker ting og sager med pigerne, og jeg er så taknemmelig for at de landede i vores lille familie :)

God fredag derude - nyd solen!

Mindfulness udfordring dag #7 - en kop kaffe

Mindfulness handler jo om bevidst nærvær, som jeg har skrevet om før - formelle meditationer, og det bevidste nærvær i fx mit samvær med børnene, manden eller andre. Det er der mindfulness har gjort en stor forskel i mit liv. Der er også andre steder - det kommer jeg sikkert til senere i andre indlæg - hvis jeg har lyst til at dele - for meget mindfulness er meget personligt, for mig.

Men det handler også om at være tilstede når man fx spiser - spis et æble mindfuldt, eller en rosin (som vi gjorde da jeg gik til mindfulness). Det er en rigtig, rigtig god øvelse i at være nærværende når man spiser. Så gårsdagens udfordring var:

Kaffe må der til i rigelige mængder når man er småbørnsmor til tre skønne trutter
#kaffekanmanoverhovedetdrikkedetmindfuldtnårmanvirkeligtrænger?!?

For mig er både den formelle og uformelle træning vigtig, men den uformelle træning - fx spise et æble mindfuldt, er den der er sværest at huske - eller praktisere. Bruse mindfuldt er en anden øvelse, jeg laver af og til, når jeg har ro til det [og der ikke er små trutter inde på badeværelset, der hiver i forhænget, råber mor, eller laver andre ulykker der involverer vand på gulv, toiletpapir hiven af rulle eller noget]- mærke vandet på kroppen, høre lydene når vandet rammer kroppen, hovedet og mærke vandets varme - lægge mærke til vandets baner på kroppen, og den slags. Uden (!!) at tænke på andet end bare vandet. Opfatte tanker, som kommer og går, som skyer på en himmel - skyer der driver væk, og lade tankerne flyve med skyerne uden at gå ind i dem...

Gårsdagens øvelse kræver ro - ingen børn - ingen mand - ingen der kan forstyrre mig og mine tanker, så derfor laver jeg øvelsen nu hvor jeg har afleveret børnene og manden er på arbejde - og inden jeg starter på arbejde her hjemmefra :) Så here it goes....

tage stempelkanden frem - mærke, røre og snuse, 

hvad mon den dufter af?

kaffe - kaffe må der til - snuse, glæde sig til kaffen,

 jeg trænger kan jeg mærke, 

det er min første kop kaffe, jeg har virkelig set frem til den! 

Glæde!

kaffen skal males - kværnen må tages ud af skabet, hvad mon den dufter af? 

Kaffe, men den dufter sur -

 egentlig sjovt, 

den dufter surt, tænker jeg.

2½ skefuld kaffebønner i kværnen, mon det er nok, tænker jeg? 

Bønnerne dufter, posen knitrer, 

bønnerne dufter ligesom kaffekværnen lidt syrlig.

Koge vand - fylde vand i EL kæddel - 

høre lyden af vand, mærke overfladen af kæddel, og tænde for den.

Andre tanker dukker op - her roder - 

nå, nej, jeg skal lave kaffe, tænke på kaffe og 

lade tankerne flyve.

Male kaffen.

Kaffekværnen er ved at gå i stykker, 

den slukker ikke altid - 

igen tanker om vi må købe en ny - 

lade tankerne flyve - 

det er kaffen det handler om.

Dufte til de malede bønner - de dufter lidt mere af kaffe end bønnerne.

 Vand på bønnerne, duften af ny kaffe er skøn, 

snuse til dampen, glæde sig til kaffen.

Lade kaffen stå og trække, 

tankerne dukker op om arbejde, 

undervisning i næste uge - 

men skubbes væk - 

det er jo stadig den kop kaffe det handler om - 

jeg skal arbejde senere.

Se på kaffen når stemplet trykkes ned - små bobler, og 

kaffens bevægelser under stemplet lægger jeg mærke til - 

ENDELIG må jeg hælde kaffen op - duften af kaffen i koppen, men den er jo stadig for varm - 

vente, se, 

lade tankerne flyve, mærke ryggen der værker, mærke mig selv, glæden til at drikke kaffen, jeg trænger!

Den første mundfuld - nyde, smage, smage igen, dufte, se bevægelserne af kaffen i koppen, 

langsomt nærmer jeg mig bunden,

dufter undervejs, smager - mærker - 

lader være med at gå ind i alle 

de tanker der undervejs dukker op - 

lader den flyve, ligesom skyer på himlen. 

Og vender tilbage til kaffen i koppen.

kan se grumset - der laver mønstre, kan mærke hvordan kaffen virker, jeg er frisk(ere) - 

Man kan godt drikke kaffe mindfuldt når man virkelig trænger men det er svært, for det kræver at være bevidst om ikke at hælde den i skrutten og holde igen, også selvom man trænger...

Mindfulness udfordring #4 - min krop

Jeg er en dag bagud - hovski - dette er faktisk gårsdagens udfordring - men jeg tænker pyt - for jeg har brugt tiden på at tænke (lidt) ihvertfald... Og for mig tager det altså lidt tid at få mine mindfulle tanker ned på bloggen. Sådan må det være!

Nå men gårsdagens udfordring var så:

Udfordring ’hvordan behandler du din krop’  – kræver nærvær – kræver tilstedeværelse i nuet, og kræver at jeg faktisk lige stopper op, ihvertfald hvis man vil behandle den [kroppen] godt, og lytte til hvad den har behov for...lytter en ekstra gang efter ’jamen hov, er dette sult, tørst eller hvad er det egentlig?’. Det stikken i ryggen – er det ømhed af den gode slags, eller er det ømhed af den dårlige slags. Kan min lækkersultenhed måske tages med at hælde en ½ liter vand i skrutten, og er sliksultenheden et reelt behov, eller er det et råb om andet fra mine tanker?!

Jeg er egentlig helt grundlæggende god til at lytte til min krop – men det er ikke altid jeg hører hvad den fortæller mig. [sjovt jeg kan trække en parallel til mine børn - der heller ikke altid hører helt HVAD det er jeg siger) Enten fordi jeg ikke har lyst (lidt ugidelig teenager er man vel altid…), fordi jeg ikke har tid til at stoppe op og mærke rigtig efter, og det så er nemmest at følge vanen, jamen jeg plejer jo at være sulten eller ikke træt, eller træne på dette tidspunkt… eller fordi jeg godt ved hvad det egentlig betyder, når foden ikke rigtig makker ret – men jeg alligevel tager ud at løbe, for jeg trænger virkelig til motion. Så i dette tilfælde ville kroppen nok sige - hey din dovne paddehat - lytter du overhovedet til hvad jeg fortæller dig, tag nu og LYT - l.y.t. til hvad jeg virkelig siger, vær nu tilstede, og lad være med at køre total på automatpilot... 

Hvis det var så let havde jeg vel for længst smidt de (få) ekstra kilo som jeg virkelig gerne vil tabe? Hvis det var så let, ville jeg vel egentlig tage ud at svømme i stedet for at løbe? Jeg ved jo godt hvilke konsekvenser ’ikke lytten’ egentlig har.

Men jeg kan godt mærke, at i dag, hvor jeg har gjort mig umage med at lytte lidt ekstra – være årvågen – nærværende overfor mig selv, min krop osv… og netop derfor lyttet en ekstra gang, jamen der får jeg drukket mere, besluttet mig for at ringe til fyssen, drukket endnu mere vand, mediteret 4 minutter for jeg havde lige lidt tid -  så idag tror jeg min krop fortæller mig ' hey, du søde - det gør vi lige i morgen igen, ing? For du havde det også selv bedre. Det kunne vi begge mærke, så det er en aftale ik?!' Så  - ja, vi prøver igen i morgen :) God - nærværende - tirsdag aften derude!

Ville jeg så have gjort det uden denne challenge – nope, ikke rigtigt – for vanen er en god ven for mig – plejer lever i bedste velgående. Men det er vel også meningen med at udfordre sig selv af og til - at gøre noget som man ikke plejer, for det er der jeg (selv) flytter mig mest...

Omsorgsdag for og med Storemusen

De sidste arbejdsuger har været noget hæsblæsende - jeg har arbejdet meget, sovet på skolen en enkelt nat, arbejdet lidt mere og været meget lidt tilstede her hjemme. Guleroden har hele tiden været denne uge, hvor jeg kun skal undervise fire - som i F.I.R.E. timer. i morgen :) Så denne uge arbejder jeg stort set hjemme, forbereder undervisning, og lidt ph.d. tid bliver det forhåbentlig også til - så ren win win.

Nårgh men idag var så planlagt som afspadsering - omsorgsdag til storemusen og mig. Hun er igen - ligesom sidste år efterårstræt, og positiv opmærskomhed er igen på agendaen. Det fik hun så idag, hvor vi først aflevererede to glade trutter i børneren og selv kørte med stog ind til frisøren i gammel by, for at blive klippet begge to. Først skulle vi dog ind med stog - og lad mig sige det sådan - det kører da nu, men på Holte station, blev vi bedt om at skifte og frem og tilbage - Hvorfor skal vi skifte tog, hvorfor er toget i stykker, hvorfor skal vi vise billet, er det vores nye tog, skal vi skifte tog her - er det vores tog, hvorfor kører det her så hurtigt - hvornår skal vi af og.så.videre.  Man skal høre meget inden ørerne falder af - men hold fast hvor har vi hygget os. På Flintholm station så storemusen et metro tog, og vi aftalte at vi senere ville prøve at køre med sådan et tog.

Omsorgsdagskonceptet her hjemme er tit sådan at den der får omsorgen må (næsten) selv bestemme hvad vi skal bruge dagen på. Så Storemusen sagde café og køre tog (frisøren havde jeg bestemt, for vi trængte begge).

Så vi kørte tilbage til Flintholm og fandt et metrotog ind til byen, og sad helt foran. I et stykke tid sad hun helt stille og kiggede ud. SÅ kom spørgsmålene: Kører vi baglens? Da hun opdagede ingen styrede toget (jeg tror hun tænkte, at togføreren sad bagerst i toget) Hvem styrer toget? Dem der sidder og styrer toget, sidder i et rum langt væk og styrer togene (mit lidt (?) mærkelige svar på det spørgsmål... Jamen, kører de aldrig galt? Når ingen styrer toget, må man køre galt? Må tanken have været... Hvordan kommer man ind i toget [når man står på en station under jorden]? Når man sidder i toget og ser ud på stationen, kan man ikke se at dørene åbner sig og man kan komme ind og ud af toget... Hvad er der over tunellen? Hvorfor kører vi under jorden? Når man så graver et hul så kommer man ned til tunellen, sagde storemusen - ja, og over os er jord, huse og veje, sagde moren

Vi tog metroen ind til Magsin, og spiste boller, drak cappuccino, saft og spiste kanelsnurrer, købte huer til hele banden - og kiggede på alle de ting man kan ønske sig, når det nu snart er jul - for der er jo også en BR ved børnetøjet - meget praktisk, eller?!? Men kigget fik vi på barbier, spil, hello kitty, udklædningstøj, og så meget mere dejlige legesager som man kan ønske sig!

Turen hjem foregik igen i stog, og vi nåede også lige et kort hvil på sofaen inden de to små trutter skulle hentes.

Det er lige netop når jeg holder fri med et barn ad gangen jeg kan se, hvor store mine piger bliver - hvor dejligt det er hun nu snart er 5, men også hvor vildt det er at hun engang var lille-bitte, og hvor længe siden det egentlig er. Men snakke om førerløse tog, hendes glæde over at skulle holde fri alene, og hendes varme hånd i min - hele dagen - er noget af det bedste ved sådan en dag, Så årgh, jeg glæder mig allerede til den næste omsorgsdag - for jeg trænger :)

Min store pige på Meyers Deli i Magasin 

Mindfulness Udfordring Dag #3 - siddende meditation

Todays challenge: do a 10 minute sitting meditation

tjek

Formelle meditationer - siddende med en guidet meditation i ørerne - hvor, hvordan, hvorfor i en travl hverdag? 

Hvor?

Da jeg 'gik' til mindfulness sidste vinter lovede jeg mig selv jeg ville udnytte pendlingstiden til at meditere - at meditere til eller fra arbejde synes for mig en rigtig god løsning. jeg skrev det faktisk ned i min lille mindfulness notes bog. Det [altså en god løsning og meditere til og fra arbejde] er det også stadig en rigtig god løsning - men jeg får det bare ikke gjort regelmæssigt, og det er jo ikke fordi jeg ikke kører tog hver dag ... For mig handler det om at blive mindet om [og huske], hvor godt mindfulness gør mig i hverdagen, hvad det gør af gode ting for mig - og så komme tilbage til en rutine, hvor jeg simpelthen ikke kan lade være.  For mine meditationer hjælper mig til at finde energi til at komme igennem eftermiddagen, eller koble fra, efter en anstrengende undervisningsdag i provinsen. 

Hvordan?

Mine siddende meditationer (når jeg altså laver dem) foregår altid med en guidet meditation i ørerne - jeg fik en CD med fire forskellige meditationer, da jeg 'gik' til mindfulness - siden hen har jeg downloadet to forskellige mindfulness apps 'iMindfulness' og 'Mindfulness' som hver især har forskellige korte og længere meditationer. Når jeg laver mine formelle guidede meditationer er det rigtig vigtigt for mig - at jeg bliver guidet på den helt rigtige måde - en behagelig stemme, ikke for meget snak, ikke for lidt snak, og så igen en behagelig stemme, der med jævne mellemrum griber mig i, at mine tanker har taget over, og at jeg fører dem venligt tilbage til åndedrættet, og lige registrerer hvad det var der fangede mine tanker... Derudover har jeg fundet nogle gratis meditationer på YouTube, og hos MindfulHouse. Samtidig har jeg lånt John Kabatt Zinns bog 'Lev med livets katastrofer' på biblioteket, primært fordi jeg lige vil snuse lidt i den inden jeg køber den selv, og for at få lidt mere inspiration - for det er særligt inspirationen jeg mangler i hverdagen. Ligesom jeg også lånte 'Mindfulness for forældre' som lige giver lidt ny input i min hverdag. For jeg har fundet ud af, at 'at læse om mindfulness' hjælper mig igang, holder mig fast i at have en meditationspraksis. 

Hvorfor?

Fordi som jeg skrev oven for - mindfulness gør mig godt - det sorterer i mine tanker, følelser og kropslige fornemmelser, når jeg 'timeglas' mediterer - det giver mig en ro, jeg ikke kan finde på andre måder, det giver ny energi, jeg kan koble fra, og (af og til) falde i søvn - til body scan. 

November mindfulness udfordring

Jeg har skrevet om det før, og nu gør jeg det lige igen. Jeg er sådan en der øver mindfulness - jeg mediterer ikke dagligt men har en ambition om at gøre det når jeg tager toget hjem.

Så blev jeg opmærksom på en mindfulness Challenge her, og tænkte ok det må jeg simpelthen prøve - udfordre mig lidt på den konto og øve mig!

Billedet er lånt her

Igår var udfordringen at tænke over og skrive ned, Hvad betyder mindfulness så for mig? Thjoe - der hvor jeg synes jeg har flyttet mig mest det er ved det bevidste nærvær. Jeg er bevidst nærværende når jeg er sammen med mine børn når jeg har pakket det grønne lyn og vi alle er på vej hjem - høre om dage snakke om løst og fast. At lukke alt andet forstyrrende ude og bare være med børnene på vej hjem, og inden vi kommer hjem til madlavning og børnene slapper af enten med leg eller lidt tv. Jeg øver mit bevidste nærvær når jeg er i bad - mærker vandet og forsøger at lade tanker være skyer der flyver forbi - blot at registrere dem uden at gå ind i dem. Hvad har Mindfulness ellers betydet for mig... Jeg er blevet overvældet af mine følelser når jeg mediterer loving kindness, er faldet i søvn til body scan, og har undret mig over hvordan jg kom så hurtig fra højre ankel til hovedet?!?

Gårsdagens udfordring...

Men det er særligt det bevidste nærvær betyder meget for mig - og er nemmest at øve når jeg er sammen med børnene, sværest at øve når jeg skal arbejde men synes opgaven er kedeligt... Så mindfulness har gjort mig bevidst om hvornår jeg ikke er nærværende hvornår mine tanker tager over og jeg blot er i det uden at være nærværende. Mindfulness har lært mig at skelne mellem tanker og følelser og kropslige fornemmelser i situationer hvor jeg har været sur og ked af det - så mindfulness har virkelig gjort noget godt for mig :) 

Når nogen siger: Hvor nederen mand!

Så var det fordi jeg ikke havde søde sager i hjemmet igår....

Trækkende gæs der skræpper, tanker der flyver - tanker om allerhelgen i indlægget her...

Hvor nederen mand, var kommentaren jeg fik da jag sagde jamen vi har ikke noget slik til to nærmest ikke udklædte piger i aftes. Og det var ikke engang løwn - vi har ikke noget slik i hjemmet (pudse pudse glorie)... Så pigerne måtte trække videre. Og iøvrigt, tilnærmelsesvis ikke udklædt - ppffft, man må gøre lidt umage hvis man trækker fra dør til dør uden for de 'almindelige' højtider [læs - det er jo bare fordi det er en eller anden amerikansk tradition af 'allerhelgen' vi er ved at overtage..]

To gange (egentlig tre - den ene gang var vi igang med hver vores barn/børn m hhv børste tænder og aftenhygge) ringede det på døren og der fik børnene altså en mandarin (det er meget dame agtigt eller kone agtigt at give mandariner for 'slik eller ballade' synes jeg egentlig, men åltså?!?!!) men de to hold børn der fik den her mandarin (som iøvrigt er sundere end div slik - hvis jeg skal forsvare mig) var utrolig flot udklædte - en bliodig sygeplejerske, nogle Zombies(?) og andre mere eller mindre blodige væsener :)

Nårgh men i vores børnehave bliver Haloween altså ikke fejret og det passer mig egentlig fint - det gjorde det i den gamle - så jeg har et gammelt græskar-kostume liggende. For konceptet skulle være nemt [igen et udtryk for jeg ikke umiddelbart bryder mig om haloween konceptet] - jeg har også skåret græskar med pigerne, det er jo sådan set ret hyggelig, men ligefrem at gøre en fest ud af Haloween, synes jeg måske er lidt overvurderet? Nårgh men - det er jo heldigvis op til folk selv, hvad de gør ud af det... Og det kan være jeg ændrer holdning, når Storemusen skal til Haloween fest om nogle år :) det er jo heldigvis tilladt at have en holdning til man har en ny :)

Jeg synes derimod 'vores' konceptet allerhelgen giver mening, at mindes de døde - at tænde et lys og tænke tilbage på oplevelser man har haft med de(n) døde... Og sjovt nok kom døden alligevel lidt tættere på, da min mormor i søndags blev indlagt med 'hjerteflimmer', som vidst viste sig at være mere alvorligt end først antaget - så nu har hun en fin, funklende og spritny pacemaker. Men dér kommer tanker og oplevelser snigende om - hun kan da ikke dø! Mine bedsteforældre har begge været et fast holdepunkt i hele mit liv, og de er jo pigernes oldeforældre, og jeg ønsker for dem, at de alle tre også kan gemme nogle minder fra deres oldeforældre, når de engang ikke er der mere - lige som jeg også selv har minder fra mine oldeforældre, som døde da jeg var ca. 20 år. Jeg kan ikke forestille mig de en dag ikke er der mere - tal bare om fornægtelse, men jeg holder virkelig af mine bedsteforældre! Så i mandags, da hun blev opereret - gjorde jeg lige lidt ekstra for at huske godt på nogle af de minder jeg har fra mine bedsteforældre, for selvom jeg godt ved at 79 og 85 er en høj alder, og de ikke lever for evigt, så ville det være dejligt hvis de gjorde! Så jeg håber der er længe til jeg skal mindes dem allerhelgen...