torsdag den 9. august 2018

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

4 kommentarer:

  1. Nu er jeg lige nødt til at påpege at fisk altså også er dyr, og dermed også falder i kategorien "kød" når vi taler om at spise dem. Hvis du gerne vil have en label på, så er ordet du leder efter pescetar - en der ikke spiser andre dyr end fisk ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for info. Det handler sådan set ikke om dyr eller ikke dyr. For mig (og min mave) handler det om ingen ko. Ingen gris. Ingen fjerkræ. Det er det kød der skabte bøvl i maven. Det gør fisk ikke. Derfor stoppede jeg med hhv gris ko og fjerkræ. Det handler derfor ikke om et label eller en dybere grund end det. Bare velvære og at jeg lyttede til kroppens signaler :)
      Kh S.

      Slet
  2. Det er sejt nok med både kost og yoga. Jeg er selv elendig til at dyrke selvtræning eller holde mig til sund kost... Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte. Det skete bare lige pludselig - yoga har jeg jo dyrket i lang tid - og det gør så godt at jeg efterhånden ikke kan lade være mere. Kosten fulgte lidt i hælene på det hele. Kh S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...