I fredags var der julefrokost på arbejde. Det var smadder hyggeligt, særligt fordi jeg havde sagt ja til at være med i vores julerevy. Så i al travlheden på arbejde, med undervisning og projekter, vandskaden hjemme (som jo heldigvis snart er over and out) var julerevyen og sketchene en kærkommen pause fra alt det det der ellers fylder.
Fredag holdt min hjerne fri - og det har den stort set gjort lige siden. En pause, som var vigtigere end jeg umiddelbart troede da jeg sagde ja til at være med i oktober.
Julerevyen er en god ventil for alle de tåbeligheder centraladministrationen (og staten) finder på...
fx. at man kun får refusion når man har dokumenteret at man faktisk har været på konference, så derfor skal man tage en kopi af programmet, hvor man er nævnt (eller vedlægge den mail man får når man får godkendt sit abstract...) - det system kalder på sketches...
Eller når en ønsket sammenflytning mellem arbejdspladsens tre matrikler ikke kan blive til noget fordi statens bygherre er uduelig, og den mulighed der bød sig ville ødelægge mere end det gavnede... resultat: ingen sammenflytning - det kalder på sketches
Eller når der er tilpasningsrunde på tilpasningsrunde og man gennem sketches får afreageret på den ene eller anden åndsvaghed, når administrative opgaver drypper ned på "det arbejdende folk" pga de seneste tilpasningsrunder...
Der var god musik, utrolig lækker mad, og skønne kollegas som jeg fik vendt verdenssituationen med. Så ønsker jeg mig faktisk ikke mere.
Men det det her fredagsfjolleri på scenen og fuldstændig andet fokus end arbejde også har bidraget til er at min sociale konto er fyldt lidt mere igen, og det er nok også meget godt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar