Farvel marts goddag april

Min marts er fløjet afsted. Jeg har slet ikke kunne følge med dagene er virkelig flydt sammen for mig... Jeg har knoklet en vis legemesdel ud af bukserne for at nå alle de mange arbejdspunkter på min liste. Det har holdt hårdt. 

Nu holder jeg ferie og det vil jeg blive ved med i seks dage mere... 

I april vil jeg 

# holde ferie :) 

# AFLEVERE MIN AFHANDLING

# slappe af 

# fortsætte med at meditere mere 

# hygge mig i weekenderne sammen med min skønne familie

# fejre 2*4 års fødselsdag den 13.4.201

# øve mig i at værdsætte de positive ting i min hverdag og holde fast i dem

# arbejde med det der arbejdsmail - halløj og ikke tjekke mails efter kl 16. 

# arbejde med mit nærvær og behandle mig selv godt. 

# fortsætte med min mindre sukker Challenge som jeg har udfordret mig selv med. 

Min marts har været forrygende - arbejdsmæssigt og her hjemme. Jeg fik skrevet afhandlingen færdig - både første og anden versionen. Den blev sendt til kommentering hos kollega 1 og rettet på behørig vis efterfølgende og er nu sendt til kollega 2 - jeg får kommentarer efter påske. Jeg sendte artikel 3 ind. Endelig!! Og sendt en ansøgning afsted til en gedigen sjat penge (men vi kom ikke ind til anden runde... Øv) - jeg har mediteret mere og øver mig fortsat i at øve den mindfulle tilgang til mig selv mine tanker o i det hele taget. Jeg har holdt fri - både gode weekender og weekender der krævede sin mand og kvinde. Jeg øver stadig at holde fri når jeg holder fri. Jeg er rigtig godt igang med strikkeri til Tiller og har et nyt projekt til migselv i tankerne. 

Åh så har vi da lige påskeferie

Jep så oprandt dagen endelig hvor vi kan sige vi har ferie. Jeg har knoklet til det sidste med at få anden gennemskrivning af afhandlingen færdig. Og det lykkedes. Anden gennemskrivning føles en anelse mere flad end første. Jeg er ved at brække mig over det skriveri. Men mine søde kollegaer der selv har været der for nogle år siden siger alle enstemmigt. Sådan skal det være. Så er du ved at være færdig. Jeg tror på dem. Jeg er ved at være færdig. Fuldstændig helt og aldeles. 

Tirsdag efter påske skal jeg skrive abstract og et dansk resume. Onsdag forord. Torsdag læser jeg hele afhandlingen igennem - fredag holder jeg vejleder møde med min søde vejleder. Lørdag og søndag retter jeg og sætter op. Måske holder jeg også fri - bare lidt. For der er to små tøser der fylder fire. Og de glæder sig :) så jo mere jeg knokler de her dage jo bedre kan jeg holde fri. Så jeg tænker det blir nogle lange dage på job i de to uger efter påske. 

Tilbage til ferien. Mandag og tirsdag har jeg pigerne alene. Manden har kun en dag ferie tilbage. Og den holder vi på onsdag. Jeg har fem. De tre af dem holder jeg nu i næste uge. De sidste to holder jeg omkring st bededag. For der skal storemusen starte i SFO - og skal sikkert have korte dage. De to dage alene i næste uge bruger vi på at lave ingenting. Jeg tænker vi skal i skoven og spise pandekager og lege. Ligesom sidste gang jeg holdt ferie med tøserne. Vi skal have langsomme morgener i nattøj - spise boller og bare gøre liiige hvad vi har lyst til. Vi trænger. Alle sammen. I den grad. Det blir hyggeligt. Jeg ved det. Nu vil jeg holde weekend, splatte ud på sofaen og slappe af og glæde mig over ti dages fri med min skønne familie. 

God weekend og god påskeferie til jer allesammen. 

Let med let på

I tirsdags over frokosten snakkede vi på jobsi om det kommende afd seminar. Vi skal snakke strategi og bruge tid sammen. Sikkert spise lidt lækkert mad og ellers bare ha det lidt sjovt sammen for mine kollegas kan man godt ha det sjovt sammen med - ret godt faktisk!! . 

Sidste gang jeg gjorde det i den slags var på gammelt arbejde. Der var vi i Assens. Der var også god mad - strategi og den slags involveret. Men Assens... Selvom det er flot der - og vi boede godt... Var det dæleme langt væk fra den idylleriske forstad. Jeg får faktisk lidt ondt i maven over at tænke på det. Nu skal vi til Holte. Det er jo anderledes tæt på bopæl og hjem. Det er i det hele taget et helt andet liv vi (og i særdeleshed jeg) lever nu. Det er vildt at tænke på at det faktisk kun er 9 mdr siden jeg skiftede. Det føles meget længere... Jeg nyder det. Nyder jeg sover længere - at vi spiser morgenmad sammen om morgenen - hele familien. At jeg ikke skal nå bestemte tog for at komme til provinsen. Jeg er i den grad færdig med at skynde på mit sind - det sidder ret dybt i mig stadig. Jeg skal aldrig som i a L d r i g leve sådan et liv mere. Det er det simpelthen ikke værd!!  

Jeg er ikke bitter - for virkeligheden nu er en anden. Og det glædes jeg over. Næsten dagligt! Jeg mindes bare engang imellem som nu - og glæder m over mit nye liv :) 

 

Træt med træt på

Kun tre dage - hm måske mere 2½ dage til ferie. For over halvdelen af denne dag er jo allerede gået. Det er dæleme tiltrægt. Jeg er der nu, hvor jeg ikke kan mere. Eller - jeg kan godt, men jeg orker snart ikke mere skriveri. Jeg vil holde fri, med mine dejlige tøser og min skønne mand. Jeg trænger til at hive stikket og bare være der sammen med pigerne. Nyde deres sjove indfald. Skægge vendinger og alt det der.

Vi har planlagt en skøn påskeferie - farmor kommer, vi skal besøge onkel M, tante R, fætter E og fætter B, og sikkert også et smut æve' æ' græns' for at købe sko (sandaler) til tøserne. Sko og gummistøver har vi købt. En udskrivning på 1500 kr. Og så er det endda med rabat. Storemusen fik sko sidste år (på udsalg, de passer stadig) og er heller ikke regnet med i prisen... OG sikkert også besøge mine bedsteforældre. Det er efterhånden længe siden vi har set dem sidst.  Så der venter en masse dejlige ting forude - inden da skal jeg bare liiiige - skrive et afsnit, og lave smårettelser...

En halv side tekst mere - tekst der skal skrive fra scratch. Jeg har ikke noget jeg kan copy-paste ind. ØV. Så jeg må på den, jeg er faktisk startet lidt. Foran mig ligger en bog der beskriver emnet, jeg skal bare læse lidt, og (gen)læse en artikel om samme emne. Jeg skal bare lige overvinde mig. OG det er så her trætheden kommer ind - måske kaffe kunne hjælpe?

Jeg tror det - kaffe hjælper næsten altid, og måske jeg også skulle onde migselv et stykke skøn Valrhona chololade (den grønne 74% mørk chokolade) - og så klemme balderne sammen og få skrevet den ene side - speed skriv so to speak. Så det vil jeg gøre nu - speed skrive - spise chokolade - og drikke kaffe - i omvendt rækkefølge :)

God onsdag derude...

Sådan ser der ud når jeg skriver... artikel klar på iPad, bog klar, kaffen i Barpapapa kop og chokoladen er næsten også på bordet allerede :) nu mangler jeg bare at gøre det (og lade være med at blogge)

Opdatering - ca ti minutter efter jeg har udgivet indlægget - chokoladen gjorde det (igen) - den blev inhaleret, kaffen ligeså og nu speedbloggerskriver jeg.

Åh for pokker da

Den weekend der lige har passeret sendte os næsten til tælling. Næsten og kun næsten fordi vi sluttede 'kampen' søndag aften med take out mad fra den lokale thai biks. Så aftensmaden for de voksne kunne indtages uden kamp om hvem hvor og hvordan der spises eller ikke spises (for det kan manden og jeg trods alt finde ud af alene, uden indblanden fra "de voksne")

Således bød weekenden på kampe om hvem der skulle sidde hvor (selvom vi har faste pladser), om en bolle med marmelade skal skæres ud i små stykker (selvom man har stærke tænder), om man skal drikke vand eller mælk (selvom man har bællet mælk i uanede mængder inden krav om vand blev sat frem), om man skal have flyverdragt og ikke jakke på (fordi det blæser en iskold østen vind),  om man skal have handsker på (fordi ens små fingre bare bliver røde, og rætti rætti kolde) - om man ... du kan selv finde på flere (u)rimelige krav forældre kan stille.

Men en tur i skoven løste lidt af problemerne - så frisk luft er tit og ofte nøglen til at vi har (eller får) glade børn hjemme hos os. Så vi kørte en tur på det grønne lyn i den lokale skov, hvor børneren også kommer tit. Og gik en tur (eller cyklede en tur på løbecykler)... Pigerne klatrede i det kæmpe træ, der var væltet... vi spiste en ostemad, og en figenstang - og hyggede os. Bare twinsene og mig. Storemusen var ude og handle med manden, og snakke ham et øre af ;)

Så det er jo ikke fordi vi havde en virkelig dårlig weekend, den var bare hård, fordi den var krydret med masser af pisse irriterende kampe om hvem der bestemmer hjemme hos os. Og sjovt nok er det altså ikke børnene der gør det, så derfor bestemte de voksne også at det var absolut ok at hente take out, drikke en øl og hygge sig med voksensnak da børnene var puttet søndag aften. Dejligt med sådan nogle ansvarlig voksne hjemme hos os, ing?

Her er den

En lille sag på 120 sider. Inkl fire artikler - to af den udgivet - en i review og den sidste artikel blir indsendt i morgen. 

Det er den dejligste følelse. Nu vil jeg træne min ømme krop, nyde solen og hente børnene tidligt.

God onsdag derude :) 

Tanker om at afslutte en afhandling

Jeg er tæt på nu - i morgen - sætter jeg det allersidste punktum i min afhandling. Bevares - der er sikkert nogle ting der skal rette og skrives igennem når jeg læser den igennem fra ende til anden - og når jeg får kommentarer fra vejleder og kollegaer. Det er også helt fint. Så det sidste punktum er måske en lille bitte overdrivelse.  Men det skrivearbejde som jeg har gjort det i - de sidste to måneder for at skrive omslaget som binder mine fire artikler sammen - der udgør afhandlingen er færdig. 

Jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg skal knibe mig selv i armen over at det virkelig er sandt. Jeg har drukket rom for at fatte at jeg næsten er færdig. Jeg havde jo nærmest afskrevet afhandlingen for et år siden - lagt den på hylden so to speak og nu når jeg det alligevel. Et år efter mit forår fra helvede. Sådan! Det er så uvirkeligt og så fedt på samme tid. Med jævne mellemrum får jeg lyst til at skrige af begejstring - ja jeg gjorde det fandeme. 

Jeg kommer lige så stille og roligt ud på den anden side af 'skrive tunellen' - foråret er på vej. Pigerne leger sammen, aftensmaden koger og passer sig selv, det er tirsdag og jeg skal svømme i aften. Det kan næppe blive bedre vel?!? Lige nu handler det bare om at være i den glæde og det nu - og nyde øjeblikket - og være i den lykkefølelse jeg har og har og er i fordi i morgen - der sætter jeg det sidste punktum i den første samlede udgave af afhandlingens omslag :) 

God tirsdag derude. 

Konklusion - tjek

Jeg har netop sat det sidste punktum i min konklusion. Nu gælder det 'future perspectives'. Har jeg fortalt at jeg synes det er vildt. stort. og vandvittigt at være så tæt på at være færdig?

Jeg er pisse stolt af mig selv!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

og det er den fedeste følelse. Så fed at jeg igår, da jeg var ude at løbe blev nødt til at råbe YES. Det er simpelthen så dejligt - jeg nyder det [den følelse altså].

Så nu vil jeg drikke en kop kaffe i solen, og tænke over, hvordan jeg starter afsnittet om 'future perspectives' og så ellers glæde mig over det er fredag, weekenden står foran døren, og der er 14 dage til vi holder påskeferie.

Livet er skønt.

Forår jeg elsker dig

Forår er simpelthen den bedste årstid. Synes jeg. Dette forår er måske noget mere særligt end de andre. Det føles ihvertfald mere lyst - mere solrigt... Forår er 

Luftens frisk-hed

lyset især lyset

saften og kraften i planterne

Solens varme stråler

At nyde en kop kaffe udenfor uden at fryse en vis legemesdel i laser

Mindre tøj

Udendørsliv

- alt sammen ting jeg virkelig sætter stor pris på. - man kan jo ikke andet end at blive glad. Helt ned i maven. Og mere til... Og glæde er godt for sjælen! 

Samtidig sætter dette forår også mit sidste forår i perspektiv. Synes jeg. Jeg har mig selv med. Også i det arbejdsraseri jeg lige for tiden har gang i. Jeg kan det - jeg kan det kun fordi jeg har fået styr på hvad jeg kan og hvad ikke. Jeg har fået styr på en masse andre ting også. Som gør mig godt. Så nu sidder jeg i stoget på vej ind til arbejde - og er så taknemmelig over at det 1) lykkedes at skifte arbejde væk fra pendleri og PrebenLouise og 2) at skrive den afhandling færdig.

Lige om lidt skal jeg mødes med min søde vejleder. Det blir godt. Tror jeg. Om ikke andet fordi vi skal ha himbærsnitter :) god onsdag derude. 

Over and out herfra. 

Konsekvensen af voldskriveri...

...er en absolut ikke-effektiv dag. Hjernen er tom, tom for ord, tom for formuleringer - den vil ikke - jeg trænger til frisk luft og jeg kan ikke tænke klart.

Jeg har været oppe på arbejdet i skoven idag - det den opmærksomme læser kender som 'mors arbejde' - jeg har haft 117 forskellige ting jeg også lige skulle (som alle ikke rigtigt handlede om min afhandling) - som fx møde om en forestående ansøgning til et par millioner - jeg håber den kommer i hus. Det ville dæleme være sejt. Jeg har drukket kaffe, snakket med kollegaer, talt og opgjort timer, læst korrektur på afhandlingens konklusion (ja den tager vi lige igen, jeg er faktisk ved at konkludere noget virkelig klogt #tøhø), skrevet sammen med nogle studerende som kan bruge det jeg har arbejdet med i løbet af de sidste mange år... fedt!! - og sendt dem nogle artikler og bestilt regntøj til Trunterne.

En på mange måde enormt effektiv dag (ifht. alle de ting jeg faktisk har nået...) - men godtnok også vildt ineffektivt - skal jeg se med de onde-nu-skal-du-skrive-afhandlingen-færdig briller. Men min kollega har et stykke papir liggende på sit skrivebord hvor der står: Mindfulness - vil i praksis sige at vågne op, og være sin egen bedste ven. Og da jeg jo praktiserer mindfulness vil jeg bruge denne dag som anledning til at tænke de tanker om mig og til mig - du har været så flittig de sidste uger, derfor er det jo ikke unormalt at have en off-dag. Tag tidlig fri, nyd solen og dine børn, i morgen - der er du effektiv igen. Lige netop sådan ville jeg sige til en god veninde, hvis det var hun brokkede sig over hendes egen ineffektivitet efter et sandt arbejdsraseri.

Således var ordene på en solbeskinnet tirsdag - nu vil jeg tage jakken på, pakke mine ting, og gå en tur i skoven inden jeg henter børnene. Over and out herfra.

I skoven - den første forårsdag

I skoven:
er alting bare lettere
er der højt til loftet
er der god stemning
er der skønt, og grønt

Og grønt er som bekendt godt for sjælen. Og jeg tror at vores tre trutter også (ligesom moderen i allerhøjeste grad) engang imellem trænger til at komme ud!!! De kan bare ikke sige det så klart (så i stedet for at sige de vil ud - begynder de at drille hinanden), som jeg kan jeg bliver nødt til at løbe en tur nu - ellers brænder min hjerne simpelthen sammen blev der sagt. Så er det godt jeg har en overbærende mand, der ved at når jeg siger sådan er det alvor. Og han lader mig løbe, for efter nogle km i løbesko og i frisk luft får han en glad og overskudsramt kone hjem igen.

I lørdags var sådan en dag - hvor jeg havde absolut mental underskud på kontoen. Det resulterede i en mega kort (nærmest ikke eksisterende) lunte. Og når lunten er kort, er det somom pigerne (især de to små) liiiige ved hvor der skal trykkes for at få sagerne til at ekspoldere. Så jeg løb - og kom først tilbage da jeg var blevet god igen...

I går havde vi så besluttet at vi måtte ud i vejret - og køre op til 'mors arbejde'. Tasken, kaffen, trangiaen, det varme vand, kopper, frokost og kanelsukker blev pakket - og på vejen lavede vi et frisk bette pitstop for at proviantere både kakao og pandekager. Og så var der ellers dømt hygge i skoven, leg, mere leg, lidt mad - klatren rundt på 'abegrotten' - finde ud af om myrerne var vågnet - køre lidt på løbecykel (og styrte) og køre mere på løbecykel, og gå på løvejagt, balancere, og meget mere. Det blev til over 4 timer ude-i-vejret-tid - tid hvor der var smil på læberne, der var positiv opmærksomhed, glæde og fantastisk familietid. Det er på ture som disse, hvor alting bare giver mening. Hvor man bliver mindet om, hvorfor man faktisk elsker de her tre skønne børn, og netop denne mand. Fordi vi havde en fest. Hold fast hvor havde vi en skøn søndag. En man kan leve længe på! Så vi kiggede på hinanden, manden og jeg - og han konstaterede pigerne er ligesom dig, de trænger også til at komme ud engang imellem. For at blive nul-stillet, for skoven kan bare noget. Det er jo nogle helt andre børn vi har nu.

Så vi må lige huske, at skoven er godt for sjælen, også for små sjæle :)

Weekend i det jyske

For nogle weekender siden besluttede vi det snart igen var tid til at pakke bilen og køre over til Sønderjylland for at besøge trutternes bedsteforældre. Så i fredags tog vi afsted. Jeg havde arbejdet hjemme (hurra, for fleksible arbejdsaftaler) så jeg skulle ikke bruge tid på at transportere mig frem og tilbage fra arbejde, og dermed ikke bekymre mig om alt muligt 'kan jeg nu nå det ene og det andet' så turen til Jylland blev ikke en midnatsforestilling.

Trutterne blev hentet tidligt, vi fik pakket og sat alle de mange ting vi skal have med, frem og med fælles hjælp gik det faktisk ret fikst. Pigerne er virkelig begyndt at være store, og er så glade for at hjælpe til. Så de får lov. Så da kl. var lidt over seks, var bilen pakket, vi var alle spist af, nogle af os var i nattøjet - og vi var klar til afgang lidt i halv syv.

Weekenden var lidt særlig. For det er som om de to små (som jo egentlig ikke er små længer) har opdaget og kastet deres kærlighed i allerhøjeste grad over Ola og Bessemand. Det efterlod Storemusen lidt i et tomrum (for det var ellers hende der gjorde den slags*), men hun var ikke langsom til at opdage, at det tomrum kunne manden og jeg jo pasende udfylde - så hun har nydt der var mulighed for 'alenetid med mor og far' - vi var ude at fange insekter og kigge på dem uden at der var to små trunter i hælene på os**, hun har siddet og hængt på mig, fået alle de nus, og snakke, hun havde behov for uden at blive afbrudt, vi lavede perleplader, løste opgaver i opgavebogen og meget mere - så på den måde var weekenden lidt noget særligt.

Vi har slappet af, hygget, været ude i vejret, jeg har løbet en tur, og bare været sammen. OG her kan vi virkelig mærke at tingene efterhånden er lettere (nemesis - bliv væk - nu håber jeg ikke jeg jinxer noget!!) for vredesudbrudene er blevet mindre, det er som om der er nogen (fx en eller to næsten fire-årige) der er blevet en anelse mere afbalancerede igen. Og det er jo skønt. Så det føles lidt som at vi er i en stime af gode weekender - mere af den slags, tak!

Turen hjemover gik også super, der blev set lidt ramasjang i bilen - og da vi nåede Odense var der absolut ro på den bagerste række, og der var tid til voksensnak og køreslik! Således var vi yderst opladet med familietid da en ny uge startede mandag morgen :) og tænk nu er vi allerede halvvejs, og weekenden venter næsten rundt om hjørnet, solen skinner - og foråret er på vej!

Over and out herfra.

* hun gør det også stadig...
** som jo er et vilkår når man har to små søskende

I marts vil jeg...

Velkommen marts - velkommen forår. Velkommen lyserer dage og velkommen til den sidste hæsblæsende måned med PhD skriveri. 

I marts vil jeg:

# skrive afhandlingen færdig. Jeg mangler diskussionen - konklusion - perspektiverne. 

# indsende artikel 3 

# skippe større ansøgning afsted om en gedigen sjat penge til mere forskning.

# holde fri når jeg har fri - ikke tjekke arbejdsmailen efter kl 16. 

# nyde at vi har fundet den gode tone i weekenderne og vi faktisk hygger os igen når vi har fri. 

# mærke glæden og give mig selv lov til at være nået så langt. Jf indlægget om rommen

# starte strikkeri til mine små trunter 

# meditere mere og fortsat passe godt på mig selv jf de foregående fire punkter på min to do liste 

Jamen hvordan har februar så været? Ser jeg tilbage - og frem så er the never ending artikel story jo igen at finde på marts listen. Når den (altså det punkt) er væk må jeg virkelig fejre. Jeg nåede godt igang med mit omslag på afhandlingen. Jeg mangler ikke meget jf punkt et på marts listen. Jeg blev færdig med min fine flaskegrønne alpacca trøje. Jeg har den på i skrivende stund. Den er fjerlet og varm. Jeg har fortsat arbejdet på at være god ved mig selv og  nydt familietiden med mand og børn  jf indlægget fra sidste weekend. Vi fin holdt en dejlig fødselsdag for storemusen som lige pludselig er blevet så stor. Tænk at have en næsten skolepige hjemme :) 

Jeg nåede ikke artikel 3 og kom heller ik igang med at strikke til pigerne. Je tror jeg bare siger pyt. For min februar har været god. Så hvis marts bare følger trop...  Så klager jeg ikke. Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad min marts bringer! Må din marts være god ved dig :)