fredag den 2. januar 2015

I januar vil jeg...

Jeg synes blogvilles lister over hvad bloggere vil i xx måned er enormt inspirerende - jeg får selv nye ideer eller mod på at gøre noget der ligner og så forpligter lister også altid en smule. Samtidig er det enormt sjovt for mig selv at se tilbage efter 30 dage og se h v a d jeg nåede af listen. 

I januar vil jeg:
# Indsende artikel 3 der netop nåede at blive sprogvasket før jul.
# Starte på omslag og ha godt gang i omslag på afhandlingen når Januar er omme.
# Være offline når jeg er offline - med andre ord: Skelne mere mellem online og offline 
# Fejre mandens fødselsdag
# Strikke min trøje færdig og starte på strikkeri til trunterne. 
# Være nænsom mod mig selv
# Træne en del - har netop tilmeldt mig januar Challenge - løb 80 km i januar. 
# Hygge med og om familien i januar - som altid føles uendelig (januar that is)  

Og... Hvor'n gik det så med at sætte flueben på december listen?! Første punkt på januar listen viser jo at jeg fortsat arbejder på artikel 3. Der kom en projektansøgning på 800.000kr i vejen. Kommer den igennem og får vi bevilliget den sjat penge blir mit 2015 en anelse bedre ;) jeg fik jule-hygget på eget arbejde, mandens arbejde og i børneren - og jeg glæder mig allerede nu til december 2015 hvor nissedøren og juleriet igen er i højsædet. Vi holdt en meget hygsom jul hjemme hvor jeg også fin strikket en del :) Projekt forbliv opladet skal jeg fortsat arbejde på. Særligt et sted. Træningen gik godt omend det er svært at få enderne med familietid, træningstid og - nå ja - arbejde -  at mødes ;) Så jeg fik nået store dele af min december liste. Og det er dejligt. 

God blæsevejrs fredag derude! 

4 kommentarer:

  1. Jeg synes du har meget fine punkter på din liste. Især kan jeg godt lide dit punkt om at være online når du er online og off line når du er off line. Det tror jeg virkeligt at vi allesammen har brug for at lære.

    Selv har jeg haft en noget hæsblæsene juleferie hvor det har givet sig selv at jeg ikke var onnline for der var simpelthen ikke tid....

    Held og lykke med projektansøgning og artikel. Jeg krydser fingre for dig.

    God nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marina, for mig handler det meget om bevidst nærvær og om at være tilstede i nuet instedet for at flakke rundt.

      Jeg har også holdt en stor set blog fri ferie og er ved at være klar til hverdagen igen omend en uges ferie mere jo heller ik ville være af vejen :)
      Også godt nytår til dig, kh S.

      Slet
  2. Det lyder som en rigtig fornuftig liste. Jeg kan også rigtig godt lide online/offline tingen ...

    Og så glæder jeg mig til at følge din januar challenge. Hepper på dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jeanette, jeg øver mig ret meget på online/offline delen, men hvor føles det bare godt når det lykkedes :) og januar challenge er nu på 15/80 - så det går fremad.
      Rigtig god mandag til dig, kh. S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...